Udstyrstest

Sea to Summit Trek TKII

Skrevet af: Jeppe Gabriel Spence
Den 22. jun 2022
Læst af: 7013
Karakter fra test

Sea to Summit er kendt for soveposer af høj kvalitet og lav vægt. Vi har testet deres bud på letvægtspo-sen til komfortrytteren under perfekte omstændigheder: isvinter i det danske.

Sea to Summit Trek TKII har en kraftig skal i nylon, der til forskel for andre letvægtsmodeller giver en følel-se af holdbarhed. Det giver en tryg følelse i shelters og andre steder, hvor ru overflader kan gå hen og skade lettere og tyndere materialer. Vi har haft Trek TkII med ud i den danske isvinter for at teste, om den står distancen. Under turen ramte vi otte frostgrader; de perfekte omstændigheder at udfordre so-veposen i.

Varmen i posen
Trek TKII er som mange af Sea to Summits andre modeller fyldt med RDS- og Bluesigncertificerede dun. Kombinationen af disse to er et nåleøje at komme igennem, og det er et stort plus, at der bliver kælet så meget for miljøet i ét produkt. Dunene, Ultra-Dry Down, er en imprægneret duntype, som gør, at sove-posen kan holde til fugt og endda frost, der sætter sig i posen. Det fjerner den ulempe, dun før har haft i forhold til fiberposer og gør den brugbar i mange flere områder.

Sea to Summit Trek TKII
Anmeldelsen

Soveposen er fyldt med 550 gram ande-dun med en fyldkraft på 650+ og et blandingsforhold på 85/15 mellem dun og fjer. Det er i den lave ende af, hvad vi ville forvente i en sovepose af denne prisklasse, men det var stadig nemt at pakke den ned i den medfølgende pakpose i cordura-nylon, og vægten på 1.050 gram er imponerende.

Soveposen lover en komforttemperatur på -8 grader for mænd og -1 grad for kvinder, og den holdt mig varm en hel nat med temperaturer ned til -8 grader. Mit eneste problem var dog manglen på en varme-krave. I en sovepose, der har en komforttemperatur på -8 grader, er en varmekrave essentiel. Selv snur-ret helt til i åbningen, pumpede den varme luft hurtigt ud af soveposen, når jeg bevægede mig. Jeg kun-ne straks mærke den effekt, da det blev koldt udenfor.

Lynlås på lynlås
Soveposen har en fuld længde YKK-lynlås med et hårdt materiale langs kanten, der hindrer, at den sætter sig fast. Den fulde længde betyder, at soveposen kan lynes op til et tæppe. Men lynlåsen overlapper. Fuldængdelynlåsen stopper lidt før fodenden og overlapper med en ny lynlås. Sea to Summit forklarer, at man kan åbne for ventilation ved fødderne på varme nætter. Funktionen i sig selv giver god mening, men da begge lynlåse er tovejs, kunne man have opnået den samme effekt med en enkelt tovejslynlås.

At have to lynlåse gør det muligt at have en lille smule udluftning i midten af posen, men den funktion virker ikke brugbar. Overlappende lynlåse besværliggør også muligheden for at folde soveposen ud til et tæppe og samle den igen. I sidste ende er besværet ved at bruge to lynlåse – de ekstra materialer, vægten og brugbarheden – ikke funktionen værd.

Plads til mere
Mumieformede soveposer kan til tider føles klaustrofobiske, men soveposen her brillerer dog ved dens plads. Soveposen er opbygget i klassisk mumieform, men har et lige snit fra skuldrene ned til fodboksen. Det betyder, at man ikke får for meget spildplads, som skal varmes, men man har stadig masser af plads til at rulle rundt inden i soveposen.

Og bryder man sig ikke om soveposens indelukkethed, kan den foldes ud til et lækkert duntæppe. Ved soveposens krave er der for øvrigt en lille lynlåslomme til mobil, ur eller lignende.

Sea to Summit

Trek TKII
Pris: 2.499,-

Bedømmelsen

Sea to Summit laver fantastiske produkter, og soveposen her er i høj kvalitet. Pasformen og de tekniske færdigheder fortjener et thumbs-up, men der mangler dog lidt ekstra gejl, før vi er helt vilde med den. Modellen er til dig, der vil have en letvægtssovepose, der kan holde til slid og er komfortabel at opholde sig i natten lang.

7/10: Gennemarbejdet og lækkert
Fantastisk pasform, god varme, kraftige materialer, tæppefunktion
Besværlig dobbeltlynlås, manglende varmekrave

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Sea to Summit Trek TKII
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Sea to Summit Trek TKII ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.