Fedt gear & spændende nyheder

Jakker, Telt, kop & ny teknologi

Fedt GrejVi har fundet en håndfuld nyt og spændende grej ude fra hylderne frem, som vi her tager et kig op. 

Fedt_Grej.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 31. mar 2022
Læst af: 3334

Fedt GrejVi har fundet en håndfuld nyt og spændende grej ude fra hylderne frem, som vi her tager et kig op. 

MSR Access 2 + 3

Varmt & let til vinterturen

Teltet her er MSR’s bud på det ultimative firesæsonerstelt til skituren, turen på snesko og andre ture, hvor teltet skal op i sne og kulde. MSR Access er lettere end de telte, man klassisk bruger til bjergbestigning, men det byder på mere varme end teltet, man pakker til vandreturen.

Det sker blandt andet fordi, der ikke er brugt meget mesh i inderteltet, så varmen ikke siver ud af den rummelige kabine, hvor der er plads til at skifte ud af skitøjet og blive klar til natten.

MSR Access fås i to størrelser til henholdsvis to og tre personer. Det er hurtigt at sætte op, og den stabile konstruktion betyder, at teltet fint klarer det tunge læs, hvis sneen vælter ned og lægger sig på det i løbet af natten. Der er udluftning i yderteltet, som reducerer kondens.

De to døre sørger for, at man ikke skal kravle ind over hinanden, og der er god plads til udstyr i de to apsisser. Der er to lommer til småting i kabinen. Access 2 vejer 1.840 gram; Access 3 vejer 2.300 gram.

5.879 kr. / 6.819 kr. / www.msrgear.com 


 

6046824RG F21 2Haglöfs Roc Down Hood

Varme dun – tørre i regnen

Haglöfs er her på banen med en varm dunjakke, hvor der absolut ikke er grund til vandpanik og frygt for, at dunene klapper sig sammen, selvom himlen skulle åbne sig.

Dun, der er blevet våde og er klappet sammen, har det jo med at miste en hel del af deres varmende egenskaber, men den alsidige hættejakke her er fyldt med dun i høj kvalitet, der er DWR-imprægnerede. Det gør dem så vandtætte, at de forbliver tørre i op til 5.000 minutters eksponering af våde forhold. Du får altså en let, varm og behagelig jakke – og den dejlige sikkerhed i, at regnen bare kan komme an.

Det er desuden en jakke, der er miljøvenligt produceret med genanvendte materialer uden fluorcarbon, og så er den Bluesign®-godkendt. Jakken er lavet i et letvægts riv- og vindmodstandsdygtigt 20D Pertex®-materiale.

Der er to håndvarmerlommer og en brystlomme; alle med mikrolynlåse for at mindske volumen. Hætten er justerbar med forstærket top, og der er strækbare ærmer og kant, som giver et godt, komfortabelt fit uden at tilføje vægt.

Haglöfs Roc Down vejer 329 gram i herreversionen; 293 gram i kvindeversionen.

2.200 kr. / www.haglofs.com


MPROJCHA PROTIUM JACKET 1
Montane Protium Jacket

Effektivt mellemlag

Et godt mellemlag gør, at man kan holde varmen på tur, samtidig med at man kan komme af med fugt og sved, når pulsen kommer i vejret. Netop dét klarer Montane Protium Jacket, som også kan bruges som det yderste lag på ture, hvor vejret er lidt varmere, og man ikke behøver såvel et mellemlag som et yderlag.

Jakken har en fuldlængde YKK-lynlås, der som altid er garant for god kvalitet. De to håndlommer har også lynlåse, jakken sidder dejligt tæt i halsen, og syninger er flade, så de ikke kommer til at genere, hvis man skal have en rygsæk ud over jakken.

Montane Protium Jacket vejer 385 gram og er nem at have klar til at hive frem fra rygsækken, når man har brug for lidt ekstra varme.

599 kr. / www.montane.co.uk



0.1
Light My Fire MyCup´n Lid Original BIO

Bæredygtig & stabil

Står du og mangler en kaffekop til turen eller hverdagen, så tag et kig på den her sag fra de miljøbevidste svenskere fra Light My Fire.

Koppen er lavet af 100% fødevaregodkendt, BPA-frit bioplast, som er fremstillet i en kombination af sukkerrør og træfibre. Den er stabil, så kaffen ender, hvor den skal og ikke på jorden, låget sidder godt fast, og der er et lille hul i låget, man kan drikke af eller stikke sugerør i.

Koppen kan gå i opvaskemaskinen, har man flere af dem, kan de stables, og så kommer den i to størrelser; det er den store, som vi viser her. Den lille koster 59 kr.

Vægt: 75,9 gram.

79 kr. / www.lightmyfire.com


mood FW21 Louise Whitehouse Tree Kanken Fituna DSC04630 EXP 2025 12 07
Fjällräven Tree-Kånken

Fra træmasse til fibre, fra garn til stof

Nyheden i Fjällrävens efterårs- og vinterkollektion er et resultat af brandets ønske om at udvikle flere bæredygtige materialer og måder at skabe holdbart, funktionelt og tidløst udstyr.

Det træbaserede materiale, Pine Weave, får sin debut i rygsækken Tree-Kånken, hvor hovedstoffet og foret er lavet af det nye materiale. Det er et træbaseret stof udviklet af Fjällräven, lavet af filamentfibre og optimeret med henblik på ekstra styrke og funktionalitet. Det er altså et stof fremstillet af råmateriale, som ikke er fossilbaseret.

“Kort sagt bliver træspåner kogt ned til en cellulosemasse. Massen gennemgår derefter lyocell-processen, som er en slags centrifugeringsteknik med opløsningsmidler. Den opløste cellulosemasse presses gennem en række sier, hvorefter den vaskes, tørres og spindes til garn.

Garnet væves derefter til en almindelig vævning og behandles med en blanding af polyurethan og voks for at forlænge stoffets levetid og gøre det mere holdbart end eksisterende lyocellstoffer på markedet i dag,” fortæller produktudvikler Johanna Mollberg.

1.099 kr. / www.fjallraven.com 

 

Andre spændende artikler


Genopdag naturen

Genopdag naturen

Pardans over tangskoven

Pardans over tangskoven

Flere skove at overnatte i

Flere skove at overnatte i