GREJNYT: RYGSÆKKE TIL UGETUREN

4 rygsække på over 50 liter

Der findes ikke en rygsæk, der er god til alle ture, men der findes masser af glimrende ryksække, der passer godt til bestemte typer af ture.

Omtalar_rygsaekke.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 12. apr 2022
Læst af: 4799

Der findes ikke en rygsæk, der er god til alle ture, men der findes masser af glimrende ryksække, der passer godt til bestemte typer af ture.

Vi kigger her på gode rygsække til længere ture, hvor der skal pakkes en del grej.

 

Aircontact PRO 60 Plus 15 g
Kraftig herrerygsæk

Deuter Aircontact PRO 60 + 15

Skal der meget vægt i rygsækken, så skal der et godt bæresystem til bære den. Og det har rygsækken her fra Deuter, som er designet til at kunne bære op til 30 kilo. Ryggen har god polstring og ventilation, ryglængden justeres trinløst, og de kraftigt polstrede bæreseler har topstrammere med to forankringspunkter, en trinsløst justerbar brystrem og diverse øjer og løkker til udstyr og slangen fra et drikkesystem.

Hoftebæltet har også kraftigt polstring i forskellige slags skum, der er formet efter kroppen. Det har en lomme med lynlås og er af den roterende type, som giver rigtig god bevægelsesfrihed. En V-formet ramme overfører op til 70% af rygsækkens vægt til hoftebæltet.

Uden på Aircontact Pro er der taget højde for, at man skal have plads til baghovedet, så der er lavet en hulning til formålet. Der er en strækbar frontlomme, strækbare sidelommer, diverse udstyrsløkker, kompressionsremme, flytbare holdere til Vandrestave, et aftageligt regnovertræk og en daypack.

Der er desuden en smart lomme til en drikkeflaske eller lidt mad lige ved overgangen mellem hoftebæltet og selve sækken. Lommen kan lukkes. Rygsækken har tre åbninger: et toplåg, en stor frontåbning og en lynlås ved soveposerummet.

Vægt: 2.990 gram.

2.449 kr. / www.eventyrsport.dk

 

Thule Versant 50 Women 320450 liter til kvinder

Thule Versant 50L Women

Er du en af dem, der gerne vil holde vægten en smule nede, selvom du skal på en længere tur, så er det fornuftigt ikke at købe en af de helt store rygsække. Versant 50 Women er en teknisk sag fra Thule, der er skabt til ture med overnatning og har komfort i højsædet.

Det ventilerende og støddæmpende BioWrap-bæresystem er tilpasset kvinder og består af et åndbart rygpanel, åndbare bæreseler og det polstrede hoftebælte, som tilsammen sikrer en jævn fordeling af vægten.

Man tilpasser rygsækken til sin krop med den justerbare ryglængde, de justerbare seler med topstrammere og brystrem samt det justerbare hoftebælte.

Versant 50 Women har en U-lynlås, der åbner ind til hovedrummet, toplåget kan forvandles til en slyngtaske til dagsturen, der er stropper til Vandrestave og elastiske sidelommer til vandflasker. Rygsækken har indbygget regnovertræk. Versant 50 findes også i en herreversion.

Vægt: 1.540 gram.

1.799 kr. / www.eventyrsport.dk


39835001 1Supersværvægter

Mystery Ranch Terraframe 80

Skal du bære tungt, skal du have en rygsæk, der kan klare kiloene. Med sine mange tekniske detaljer og et enormt stærkt og støttende bæresystem, der kan bære læs op til omtrent 70 kilo, er Terraframe 80 et oplagt bud.

Rygsækken har en kampvægt på overkommelige 2,7 kilo og er skabt til at gøre vandring over lange distancer med særlig tung oppakning til en komfortabel oplevelse. Den har både en ekstern og en intern ramme i robuste karbon-fibre, der afstiver og fordeler vægten godt, og det store, brede hoftebælte sørger for, at rygsækken følger hoftegangen og bevæger sig med dig.

Det er dog ikke rygsækkens råstyrke, der er det helt særlige; det er derimod teknologien, som understøtter den. Bæresystemet har nemlig en helt speciel detalje, der tillader at placere tung oppakning mellem rygsæk og ramme.

Du kan nemlig afmontere selve rygsækken fra den eksterne ramme og skabe et hulrum.

Mellem rygsæk og ramme forlænges så et robust stykke materiale, der fungerer som en hylde i bunden af hulrummet. Og her kan ekstra tung oppakning lægges ned, hvorefter rygsækken spændes tilbage på rammen, og de seks remme strammes ind. Med den tunge oppakning tættest på ryggen er du sikret en god vægtfordeling. Bæresystemet er justerbart.

Rygsækken har desuden fuld lynlåsåbning på fronten, en aftagelig dagstur-rygsæk, soveposerum med lynlåsadgang, ekstra opbevaringslommer på ydersiden, daisy chains, plads til vandsystem, kompressionsremme på siderne, fæste til isøkse og meget mere.

Alt i alt er Terraframe 80 et solidt bud på en trofast, hårdfør og gennemført rygsæk til længere ture i vildmarken.

4.799 kr. / www.friluftsland.dk

 

40888001 1Komfort til kvinder

Osprey Womens Ariel 65

Hvad enten det er til weekendturen med masser af oppakning eller et længere eventyr ud i fjeldet, så kan du trygt pakke løs i den her 65-liter store rygsæk. Bæresystemet er skabt til tunge læs, og Fit-on-the-Fly™-hoftebælte og skulderstropper gør det muligt at tilpasse bæresystemet til netop din krop.

Sammen med det justerbare Airscape-rygstykke, der sørger for god ventilation, får du en rygsæk, der sidder tæt til kroppen, så du frit kan bevæge dig – selv med mange kilo på ryggen.

Ariel-serien er Ospreys kvindespecifikke "do-it-all"-rygsække til vandre- og rejsebrug; lette og simple, men stadig med alle de nødvendige features. Samtidig er Osprey Ariel 65 robust nok til at klare lidt af hvert, og den er forstærket i bunden

Rygsækken har et todelt hovedrum og en stor u-formet lynlås på fronten. Toplåget har en lynlåslomme til førstehjælpssættet, kort eller snacks, og de to lynlåslommer på hoftebæltet er til småtingene, der er gode at have nem adgang til.

Toplåget kan hæves eller sænkes efter behov, der er fæste til Vandrestave og isøkser, udvendige remme til at sætte en sovepose eller et Liggeunderlag fast, stor frontlomme i strækbart mesh og elastiske sidelommer. Regnslag er inkluderet.

Vægt: 2.218 gram.

1.999 kr. / www.friluftsland.dk

Andre spændende artikler


3 Himalaya-treks vi drømmer om

3 Himalaya-treks vi drømmer om

Vælg telt til sommerens fjeldtur

Vælg Telt til sommerens fjeldtur

Outdoor Gadgets

Outdoor Gadgets

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this