Du er her:

Grej der er Nice to have


Sea to Summit Air Chair

Når det kommer til at pakke til turen, lyder en tommelfingerregel: Hold vægten nede og pak kun det, der er et ’need to have’. Men turen kan blive sødere, hvis man pakker lidt ekstra. Her er vores bud på udstyr, der slet og ret er ’nice to have’.


SID GODT I LEJREN

Der er ikke noget bedre end at sidde godt og komfortabelt og hvile stængerne efter en lang dag til bens, i sadlen eller til vands. Du kan nemt få en god stol med på tur, uden at den fylder det helt store: Der findes stole-kit, så man kan omforme sit liggeunderlag til en stol, små foldestole, som nemt kan pakkes sammen, eller den lette løsning i form af et lille, fladt siddeunderlag, som fås enten i skum eller oppusteligt.

Omdan liggeunderlaget til en stol
Sea to Summit Air Chair / 349 kr. / www.eventyrsport.dk 

Comfy

875 gram foldestol
Fri Gear Comfy Chair / 499 kr. / www.friluftsland.dk 

Asivik Seat

Ultralet siddepude
Asivik Ultralight Seat / 149 kr. / www.spejdersport.dk 


FORSØD SØVNEN

Når man træt og tilfreds kravler i posen, kan lidt ekstra grej forsøde natten. Savner du at ligge tæt med sidemakkeren, så er der en løsning, der får liggeunderlaget til at føles som en dobbeltseng. Du kan enten vælge at sammensætte to liggeunderlag med stropper eller købe et underlag lavet til to personer. En god hovedpude forsøder også søvnen.

Der findes mange typer sammenfoldelige puder, så det er bare at prøve løs, indtil man finder den, der passer til ens præferencer. Endelig kan du spare på kræfterne og nemt puste liggeunderlaget op med en batteridrevet pumpe.

Sea to Summit Coupler Loops

Spænd underlagene sammen
Sea to Summit Coupler Loops / 69 kr. / www.friliv.dk 

Exped

Underlag til to
Exped SynMat HL Duo M / 2299 kr. / www.eventyrsport.dk 

Western Mountaneering

Hovedpude med dunfyld
Western Mountaineering Cloudrest Pillow / 449 kr. / www.friluftsland.dk 

Therm A Rest Neoair Mini Pu

Pumpe til underlaget
Therm-A-Rest Neoair Minu Pump / 339 kr. / www.friluftsland.dk 


OPTIMÉR DIT KØKKEN

En lunken øl er ikke meget værd, så hvorfor ikke købe en kop, der holder øllen kold, og dermed gør oplevelsen en tand bedre? Er du kaffeelsker, og vil du ikke undvære din yndlingskaffebønne på turen, så fås der flere forskellige typer kværne, filtre og stempelkander, der sikrer en god kop kaffe hvor som helst.

Og ovenikøbet så hverken fylder eller vejer de særlig meget. Du kan også købe en dessert, der bare skal blandes med vand for at komme til at smage himmelsk; f.eks. en god gang chokolademousse.

Når nu man har slæbt en masse køkkengrej med, kommer der jo også automatisk en masse opvask. Med en sammenfoldelig opvaskebalje kan man nemt komme til at lave en rigtig opvask. Samtidig er den fantastisk til at hente større mængder vand.

Stanley PintNyd en kold øl
Stanley Classic Vacuum Pint 0,47L / 279 kr. / www.friluftsland.dk 

GSI

Kaffefilter der virker igen og igen
GSI Ultralight Java Drip / 109 kr. / www.spejdersport.dk 

Mousse au Chocolat

Nem og lækker dessert
Adventure Food Mousse au Chocolat / 89 kr. / www.eventyrsport.dk

Kitchen Sink

Sammenfoldelig opvaskebalje
Sea to Summit Kitchen Sink 10 L / 159 kr. / www.spejdersport.dk


OPTIMÉR TURTOILETTET

Når man skal, så skal man. Er der intet toilet på tur, så må man jo selv medbringe det nødvendige. God hygiejne er vigtigt, hvad end der er tale om de mest basale behov, eller om du bare vil gøre omstændighederne mere luksuriøse for dig selv, og dem du er sammen med.

Man bør altid grave sin efterladenskaber og papir ned, og en skovl er derfor en god idé. Der findes mange typer skovle; bl.a. foldbare skovle, som decideret er lavet til at være skide-skovle. Når man så endelig har fået gravet et hul og sat sig, så har man jo snart behov for noget toiletpapir.

Skulle det nu regne, er det ikke sjovt at prøve at holde toiletrullen tør, men det er der råd for. Det er nemlig muligt at købe en vandtæt toiletrulleholder, som sikrer dit toiletpapir mod at blive opløst. Kommer man forbi toiletter, hvor man ikke har lyst til at sætte sig, er det nemt for mænd at stå op, hvis de kun skal tisse.

Og det er det faktisk også for kvinder, hvis de køber en af de specielle, letvægtstragte, der er designet netop til formålet.

Trowel Alloy

Toiletskovl
Sea to Summit Pocket Trowel Alloy / 189 kr. / www.campz.dk 

Toilet Roll Holder

Toiletrulleholder
Sea to Summit Outhouse Toilet Roll Holder / 129 kr. / www.spejdersport.dk 

GoGirl

Tis stående
Vapur GoGirl / 199 kr. / www.friluftsland.dk 


HOLD DIG REN

Vil du gerne holde dig ren på turen, kan et hurtigtørrende håndklæde, der fylder og vejer meget mindre end et normalt håndklæde, hjælpe med at forsøde oplevelsen. Når du alligevel har slæbt håndklædet med, bør du da også pakke noget shampoo og andet sæbe til turen.

Det er vigtigt, at sæben er bionedbrydelig, så man ikke efterlader aftryk i det område, man er i. De fleste sæber fås også i en størrelse, så de kan gå i håndbagagen uden problemer.

Shampoo

Shampoo & conditioner
Sea to Summit Liquid Soap with Conditioner / 39 kr. / www.friliv.dk 

Asivik Towel

Hurtigtørrende håndklæde
Asivik Comfort Towel L / 149 kr. / www.spejdersport.dk 


HJÆLP TIL BÅLET

Der er ikke noget bedre end at sidde og kigge ind i et bål, men det skal jo først lige startes. Der findes en del grej, som gør det nemmere at få ild, som f.eks. forskellige ekstra brændbare materialer. Hvad med en gang savsmuld med et højt indhold af harpiks, hvilket gør, at det nemt antænder, også selvom det er fugtigt?

TinderDust

Savsmuld til bålet
Light my Fire TinderDust / 49 kr. / www.eventyrsport.dk 


PAS PÅ PENGENE

Vil du passe på dine værdier, kan et pengebælte være en god investering, men i dag er det at gemme væk ikke altid nok. I mange pengebælter finder man således en såkaldt RFID-block, der blokerer mod signaler, så man ikke kan aflæse oplysninger fra kreditkort, pas og lignende. En anden løsning er et bælte med skjult lomme, så dine værdier er i sikkerhed.

Osprey

FID-sikkert pengebælte
Osprey Stealth Waist Wallet / 189 kr. / www.eventyrsport.dk 

Canvas Money Belt

Bælte med skjult lomme
Fjällräven Canvas Money Belt / 349 kr. / www.fjallraven.dk 

Skrevet af: Rasmus Simonsen
Den 12. sep 2017
Senest opdateret den 13. jan 2021
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind