• Hjem
  • Artikler
  • 150 års jubilæum: Gratis overnatning og Lars Monsen live

150 års jubilæum: Gratis overnatning og Lars Monsen live

Den Norske Turistforening fylder 150 i år. Det fejrer foreningen, der blandt andet driver mere end 550 hytter, som vandrere kan overnatte i over hele Norge, på en lang række forskellige måder.

DNTMariusDalsegSaetre.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 26. dec 2021
Læst af: 9130

Den Norske Turistforening fylder 150 i år. Det fejrer foreningen, der blandt andet driver mere end 550 hytter, som vandrere kan overnatte i over hele Norge, på en lang række forskellige måder.

Er man medlem af DNT, kan man for eksempel overnatte gratis i de fleste af foreningens betjente hytter fra lørdag den 30. juni til søndag den 1. juli. Her bliver man mødt med en traditionel treretters fjeldmenu og overnatning på simple, men rene og behagelige værelser og sovesale. 

Hytterne ligger altid med direkte adgang til vandrestier, så man kan benytte lejligheden til at tage på en længere tur i fjeldene eller ved fjordene.

Lars Monsen live på norsk TV
DNT har også lavet et samarbejde med NRK og den norske fjeldguru Lars Monsen. I fire uger kan man følge vildmarksmanden, der har været hovedpersonen i flere storhittende programmer på norsk TV, på tur gennem Norge.

Programmet hedder Monsen minutt for minutt og starter den 12. juli.

”Vi skal gå i fire uger, i fire forskellige områder med Norges egen vildmarkskonge, Lars Monsen, som tur- og programleder. Turene sendes live, minut for minut. Om aftenen bliver der sendt direkte fra lejrbålet,” siger Thomas Hellum, der er prokjektleder på programmet.

De fire fjeldområder er Hardangervidda, Jotunheimen, Vesterålen og Indre Troms.

Foto: Marius Dalseg Sætre / DNT

Find din næste tur her


Ruteforslag
Blefjell

Blefjell

Priser fra 2.495,-
Fællesture
Vandring i Långfjellet Naturreservat

Vandring i Långfjellet Naturreservat

Ruteforslag
Trekanten i Trollheimen

Trekanten i Trollheimen

Andre spændende artikler


Ny norsk tur-app

Ny norsk tur-app

4 tinder for de fleste i Europa

4 tinder for de fleste i Europa

3 norske topture for begyndere

3 norske topture for begyndere