tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 2019: Årets nye vandreruter | Vandring | Opdag Verden

2019: Årets nye vandreruter

ToreGroenneSierraNevadaDet er gode år at være vandrer! Nye stier skyder op i nord, syd, øst og vest. Vi har her samlet en række af de nye vandrestier, der er kommet til i løbet af 2019.

Wales: Heart of Wales Line Trail
225 kilometer gennem idylliske landskaber I Wales. En stor fordel ved ruten her er, at der er nem adgang med tog til stort set hver eneste etape på turen, så det er nemt at skræddersy sin egen tur og komme til at fra ruten.
Læs mere om Heart of Wales Line Trail 

Andorra: Coronallacs Trail
Det lille bjergland i Pyrenæerne har fire bemandede bjerghytter for vandrere. På den her rute kommer man forbi dem alle sammen. Hele ruten er på 92 kilometer – perfekt til en lille vandreferie.
Læs mere om Coronallacs Trail 

Slovenien: Juliana Trail
En rute med 270 kilometer fordelt på 16 etaper i De Juliske Alper, der byder på masser af lokalkultur, overnatningsmuligheder og adgang med lokaltransport. Der er desuden sparet på højdemeterne, da man mest vandrer gennem dale under tinderne, så de fleste kan være med.
Læs mere om Juliana Trail

Armenien: The Transcaucasus Trail
Som et led i en episk 2.000 kilometer lang vandresti i Kaukasus, blev der i løbet af 2019 færdiggjort en spritny sektion på 125 kilometer. Tænk bjerge, ekkoer af den gamle silkevej, oldgamle klostre – og verdens ældste vingård.
Læs mere om The Transcaucasus Trail 

Kroatien: Mljet Thru-hiking Trail
Der er nok ikke mange, der har hørt om stien her, der i 2019 blev udvidet, så den passer perfekt til en lang weekend på de De Dalmatiske Øer.
Læs mere om Mljet Thru-hiking Trail 

Sverige: 12 nye Signaturruter
Måske er der ikke tale om vaskeægte nye ruter, men mere om et nyt koncept, hvor Den Svenske Turistforening har udpeget 12 nye ruter, der alle er nemme at komme til med offentlig transport, og som ligger spredt ud over det ganske Sverige.
Læs mere om Sveriges 12 Signaturruter 

Rumænien: Via Transilvanica
De Transsylvanske Alper byder for fantastisk vandring i øde bjerge, og når Via Transilvanica står færdig, er der tale om en 950 km lækkerbisken af en vandrerute. Foreløbigt er 150 kilometer klar til vandrere.
Læs mere om Via Transilvanica

Chile: Ruta de los Parques
2.700 kilometer, der her potentialet til at blive en af verdens primære langdistancevandreruter. Undervejs er der 17 nationalparker. Imponerende 91% af ruten går gennem beskyttede områder. Naturen? Uberørte bjerge, fjorde, vandfald, søer, vulkaner og meget mere.
Læs mere om om Ruta de los Parques

USA: The UP North Loop
Er du ikke tilfreds med de lange vandreruter, der allerede findes, så lav din egen. Den opskrift fulgte et amerikansk par og skabte den her formidable rute på 4.239 kilometer rundt i det vestlige USA’s store, øde landskaber.
Læs mere om The UP North Loop 

Foto: Tore Grønne

LÆS OGSÅ

Artikler om at vandre fra hytte til hytte
Artikler om fjeldvandring
Guider til at vælge det rette udstyr
Forskellige pakkelister til vandreturen

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet Lørdag, 07 December 2019, opdateret 07 December 2019, læsninger: 3764

Log ind