3 dagsture på La Palma

Himmelflugt & klippekyster

Den skønne ø. Det kaldes La Palma, som er den af De Kanariske Øer – med rette. Og den er ekstra skøn for vandrere. Her venter dig gåture på kanten af vulkaner, ned i dybe, grønne kløfter og op på stejle bjergrygge. Ofte på gode, velafmærkede stier.

DSC_5860.jpg
Skrevet af: Peter Nordholm Andersen
Opdateret den 17. aug 2022
Læst af: 10181

Den skønne ø. Det kaldes La Palma, som er den af De Kanariske Øer – med rette. Og den er ekstra skøn for vandrere. Her venter dig gåture på kanten af vulkaner, ned i dybe, grønne kløfter og op på stejle bjergrygge. Ofte på gode, velafmærkede stier.

1. RUNDTUR PÅ VULKANRUTEN

Vulkanruten er en kronjuvel i La Palmas vandre-katalog. Stien stiger op gennem mørk fyrreskov og ud i sollyset, slynger sig forbi vulkankegler og åbenbarer kig ned til øens kystlinjer op til 1945 bratte højdemeter under dig.

”Far, fortæl videre! Hvad skete der så?”

Jeg går i stå i min opdigtede fortælling. Jeg er faldet i staver over udsigten. Min datter, Filippa på fem år, efterlyser utålmodigt fortsættelsen på min historie om pigen Honningmund, der opfandt chokoladen, mens mit blik går på opdagelse.

Vi har vandret op gennem tæt skov domineret af kanariske fyrretræer. For lidt siden passerede vi trægrænsen og har nu frit udsyn til de store skove, der vokser som et bredt, grønt bånd ned mod La Palmas vestkyst. En varm, tør vind skubber til træernes nåle med en lyd, der minder mig om et langt godstog i det fjerne. Dybt dernede skyller store Atlanterhavsbølger ind mod den klippefyldte, vulkansorte kyst.

Min historie om Honningmund skal motivere Filippa til at vandre. Reglen er, at jeg kun fortæller historien, hvis hun går. Jeg stopper ofte, for langs stien er der små grene og store kogler, hun gerne lige vil undersøge og lege med. Men langsomt bevæger vi os da opad mod dagens top.

I bærerygsækken snorker Johan på 9 måneder. Filippa var på samme alder, da hun var her sidst – og dengang var det hende, der sad i Osprey-rygsækken. I vinteren 2013 var vi også på barselsrejse. Vi besøgte alle De Kanariske Øer og syntes særligt godt om La Palma. Ikke mindst på grund af Vulkanruten, vi nu følger igen. Dengang vi kun havde Filippa, gik vi en væsentlig længere variant af dagens rundtur. Filippas korte ben og ret korte vandre-tålmodighed sætter en grænse for turenes længde.

DSC 2628

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

 

Sort lava og grøn skov
Efter nogle kilometer opad drejer vi til venstre, væk fra langdistanceruten GR131, vi har fulgt. Vi følger en lidt utydelig sti langs et krater og op til toppen af Pico Birigoyo, 1807 moh. Vi kommer op til en cementsøjle, et trigometrisk punkt, på toppen. Min historie om Honningmund er slut. Nu går det nemlig kun ned, tilbage til bilen – og det trives Filippas vandrelyst langt bedre med.

Sceneriet foran os er for vildt! Sorte, stejle lava-marker veksler med den dybgrønne skov. Længere væk kan vi se ind i Caldera de Taburiente – den store kløft under øens 2000 meter-toppe, der danner en hestesko. Hele kløften er nationalpark. Ude i Atlanten rejser sig mørke rygge. Vi kan både se Tenerife, La Gomera og endda El Hierro, den sydvestligste og mest isolerede i ø-gruppen.

I løbet af dagen er der her på La Palma som sædvanligt dannet et tæt skylag fra omkring 600-700 meters højde og op til ca. 1600 meter. Mens vi går nordpå, ned fra toppen, letter skyerne mere og mere. Det samme gør mit humør.

FAKTA OM RUTEN
Din rute: Fra El Pinars store picnicområde følger du GR 131 sydpå. Du kommer op på bjergryggen kort før Pico Nambroque. Nu følger du kanten af flere kratere. Mest imponerende er lavamarken La Malforada under dig i en stor, kegleformet kløft. Højeste punkt på ruten er Volcán de la Deseada (1946 m). Gå retur mod El Pinar. Bliv oppe på højderyggen. Turens finale går over Pico Birigoyo i stedet for at følge GR 131. En tydelig, men ikke-markeret, sti i nordøstlige retning leder dig tilbage til El Pinar.

Effektiv gå-tid: 6-7 timer.

Højdeforskel: Cirka 1100 meter op og ned. Tjek vejrudsigten før turen på den udsatte bjergryg. Er der udsigt til storm (typisk i vintermånederne), så drop turen.
Startsted/transport: Vi parkerede lejebilen nær Refugio El Pinar i det skovklædte pas på bjergvejen LP-301. Der går ikke busser hertil.

Alternativer: Vil du gå hele Vulkanruten (RWG-tur nr. 45), så overnat i Los Canarios på sydøen. Om morgenen tager du en taxi op til El Pinar. Følg GR131 sydpå og ned til Los Canarios. I alt ca. 6 timer. Lav gerne en afstikker til Volcán Martin. I skovene mellem Volcán Martin og Los Canarios laver flere adventureselskaber i øvrigt guidede ture på fatbikes. Næste dag kan du gå de sidste 2,5-3 timer ad GR 131 fra Los Canarios til Faro de Fuencaliente – fyret på øens sydspids (RWG-tur nr. 46). Undervejs kan du bl.a. bestige Kanarieøernes yngste vulkan, Teneguia, der spruttede op fra jorden i 1971. Bus nr. 203 går hver anden time fra kl. 9.45-19.45 fra fyret tilbage til Los Canarios.

Tjek opdateret tabel på www.transporteslapalma.com


DSC 30792. HIMMELFLUGT I HØJDERNE

Ravnene behersker luftrummet omkring La Palmas 2000-meter-toppe. De akrobatiske flyveopvisninger er en levende forgrund til svimlende kig dybt ned i kæmpekløften under dine fødder. Nær den højeste top er en række rumobservatorier med til at give en spacy måne-stemning.

”Råårk-råårk!”

Tre kulsorte ravne piler tæt hen over vores hoveder. Lynhurtigt vender de, forsvinder om bag en gold klippevæg og er væk. Men kun et øjeblik. Så skyder de gennem luften igen. De kredser rundt i luften over os med vanvittig fart. Filippa har lige fodret en af ravnene med daggammelt brød. Den mest modige af de tre kom helt tæt på – og viste os, at en ravn er en klog fugl. Den samlede det meste af brødet op i stedet for at hugge det i sig med det samme. Med den store høst i næbbet stak den af sted, og de to artsfæller var straks på vingerne for at få del i brødet. Det er den vilde jagt, vi nu er vidne til.

Hvis vi ikke var svimle af køreturen herop, så bliver vi det af at følge fuglenes flugt over vores hoveder. Vej nr. LP-4 er en af de stejleste og mest krøllede bjergveje i Europa. Vi er kørt fra kysten igennem næsten 50 skarpe hårnålesving, op gennem skov og op i den alpine stenørken over trægrænsen med dybe, sugende kig ned i den kæmpe, hesteskosformede kløft, Caldera de Taburiente.

Vi er kørt ind til siden og har vandret en afstikker op til Pico de la Cruz (2351 moh). Mange steder i luften har vi set de kulsorte fugle. Nogle af dem holder til her ved p-pladsen. Måske fordi en del La Palma-gæster, som os, ikke kan lade være med at fodre dem.

Stjernekiggerøens spiraler
Luften oppe over fuglene virker meget klar. Og statistisk set er den ualmindelig klar det meste af året rundt. La Palma er derfor kendt som stjernekiggerøen, og i området ved øens allerhøjeste top, Roque de los Muchachos (2426 m), står en række store stjerneobservatorier, fordi her er så gode vilkår for at se universets fjerne lys de fleste nætter året rundt.

For at skærme observatorierne mod lysforurening, har øen en af de skrappeste lyslove i Europa. Loven indebærer, at al udendørsbelysning har et svagt, gult lys, der kun må pege ned i jorden. Det er heller ikke tilladt at flyve hen over øen om natten. 
Den tørre vind, det klare lys og den kølige luft har fascineret mennesker i århundreder. Et stykke syd for toppen Pico de la Nieve (2232 moh) finder du såkaldte petroglyffer ved La Erita. De er hugget ind i nogle klipper af øens oprindelige befolkning, guancherne.

Blandt de forhistoriske tegn ses ofte spiraler og andre snirklede former – som går igen på bl.a. T-shirts, du kan købe i øens turistbutikker. Tegnenes betydning står hen i det uvisse, men måske fortidens folk var lige så svimle over fuglenes flugt, den knastørre, klare bjergluft og dramatiske udsigt som i dag?

DSC 3055

FAKTA OM RUTEN
Din rute: Afsæt en hel dag til at udforske de højeste toppe på La Palma på tre mindre ture: Stop bilen, når du kommer kørende fra øst/Santa Cruz de La Palma ved 24,9 km-stenen på LP-4. Et skilt siger: Pista Pico de la Nieve, ”Sne-toppen”. Herfra har du godt en times vandring og 360 højdemeter til toppen (2232 m) med en flot udsigt ned i øens største kløft og ud mod østkysten. Selv midt på vinteren vil du næppe se sne, da den kanariske sol hurtigt udsletter sporene af de sjældne snefald.

Fortsæt sydpå ad vandrerute GR 131 til de indhegnede klipper med forhistoriske tegn ved La Erita. Gå et stykke nordpå igen og følg så vandresti PR LP3 tilbage til bilen. Turen tager ca. 3 timer. Kør derefter videre opad. Fra p-pladsen ved Morro de la Cebolla, kan du tage en afstikker på ca. 30 minutter til vejrstationen på toppen af Pico de la Cruz (2351 m). Til sidst kører du videre og helt op til rum-observatorierne nær øens højeste punkt, Roque de los Muchachos, og parkerer på øens højeste punkt på en lille, meget velbesøgt p-plads. Herfra kan du tage en kort, velanlagt sti ud til udsigtspunktet Espigon del Roque med et vildt, dybt kig ned i kløften under dig. Turen tager ca. 40 min.

Effektiv gåtid: I alt 4½ time.

Højdeforskel: I alt ca. 400 højdemeter.

Udgangspunkt/transport: Der er ingen busforbindelser på LP-4, som er en af Europa stejleste veje med mere end 2500 højdemeter direkte op, op, op fra kysten. Vær forberedt på, at vejen kan være spærret pga. bjergskred.

Alternativer: Er du i rigtig god form, kan du på min. to dage gå langs hele rækken af øens højeste toppe. Det er en meget lang tur, og den vil kræve overnatning i bivuak (det er ulovligt at slå Telt op). Du kan f.eks. gå fra nationalpark-besøgscenteret ved El Paso og op på bjergryggen til GR 131 og videre frem til Pico de la Cruz. På vestsiden, nogle minutter efter den aflåste vejrstation, finder du enkelte små, jævne pladser med buske som vindlæ.

Næste dag går du hele vejen til Puerto de Tazacorte ved vestkysten. Effektiv gåtid i alt: Mindst 15 ½ time med over 2000 højdemeter opad og flere nedad. Du skal have vand med til begge dage. Vil du gå turen på tre dage, kan du tage den første nat i/ved læskuret Refugio de la Runta de los Rosques.

Et endnu mere hardcore projekt er at gå hele GR 131. Du kan begynde i Puerto de Tazacorte og bruge 4-6 dage på at nå øens sydspids.


DSC 5550

3. KYSTRUTENS BEDSTE BID

Camino real de la Costa, GR 130, går ofte langt fra den stejle klippekyst øen rundt. Men mellem Puntallana og Los Sauces besøger du sandstrande, dybe kløfter og den hyggelige landsby San Andrés. Havet byder ofte på høje bølger, men husk badetøjet – du kommer også forbi naturpools.

Sveden drypper fra min pande. Vi går i middagssolen. Selv om vi er i begyndelsen af marts, så mærker vi tydeligt, at vi er halvvejs til ækvator. Den brændende sol oplyser stien, som slynger sig ned i stejl kløft foran os. Den stejle grussti udfordrer Filippas små fødder, og flere steder er der lodrette fald lige ved siden af stien – men kyststien er heldigvis godt sikret af helt nye træhegn, i hvert fald igennem Nogales-kløften.

Vores bil holder ved Ermita de San Bartolomé – et kapel i ca. 400 meters højde, hvor man ser direkte ned i nabokløften nord for den kløft, vi nu er på vej ned i. I bunden af kløften finder vi lidt skygge ved en busk, hvor Johan får en pause fra bærerygsækken. Filippa og farmand finder en lille pool af regnvand. Der kommer et ekko fra de omgivende klipper, når vi smider sten i den.

Den stegende middagshede og den knaldblå himmel står i skarp kontrast til vores første uge på øen, hvor vi boede helt i syd og oplevede fire storme og flere dage med kølig heldagsregn, heftig blæst og tåge. Heroppe i nordøst, er der også kommet regn, men nu hersker solen.

Dagens mål er Nogales-stranden – en af øens få store, naturlige sandstrande. Da vi nærmer os, bruger vi vores lille familietrick. Jeg tager løbeskoene frem og løber tilbage til bilen – mest op ad bakke. Så snart bilen er låst op, så drøner jeg ned efter familien. På den måde er det nemmere at lokke Filippa med, fordi vi overvejende går nedad. Og jeg får brændt masser af krudt af på vej op ad bakke.

FAKTA OM RUTEN
Din rute: Start fra San Juan de Puntallana, en større landsby med barer, supermarkeder osv. Følg GR 130 mod nord og lav en afstikker til Playa de Nogales. Solen forsvinder om eftermiddagen, så start gerne din tur først på formiddagen. Det går videre mod nord igennem to stejle, dybe kløfter. Flere strækninger går ad små asfaltveje. Glæd dig til landsbyen San Andrés med brostensgade og en hyggelig torveplads ved en kirke og fine bygninger fra 1700- og 1800-tallet, da byens borgere tjente godt på at dyrke sukkerrør. Fortsæt ad den velanlagte kystpromonade til Charco Azul; en række naturskabte pools med stille vand, der ofte får en god sjat vand fra de store Atlantbølger. Du kan også bade fra en anlagt, mole-beskyttet sandstrand ved marinaen i Puerto Espíndola. Dagen slutter med små 300 højdemeter op ad bakke til byen Los Sauces.

Effektiv gåtid: 5-6 timer.

Højdeforskel: Ca. 1200 m op og 1050 ned.

Udgangspunkt/transport: Bus eller bil til San Juan de Puntallana. Bus nr. 100 fragter dig fra Los Sauces til startpunktet – mindst en afgang hver anden time. Find tider på www.transporteslapalma.com under menupunktet Horarios. På hverdage kører bus nr. 104 i øvrigt også tre ture fra San Andrés til Los Sauces.


Nationalparken Caldera de Taburiente

Øens største kløft er et sirligt system af skov og stejle småkløfter, hvor vandet flyder, når det har regnet. Der er et netværk af vandreruter i parken, og i parkens besøgscenter ved El Paso er guiderne meget velinformerede om stiernes tilstand i nationalparken. De kan f.eks. oplyse om nogle af dem er spærrede pga. stormskader eller stenskred. En af de mest populære er sti nr. PR LP 13. Du kan tage en jeep fra p-pladsen ved Barranco de las Angustias. Derefter ca. fem timer ud og ind ad adskillige kløfter og langs vandløb, indtil du kommer tilbage til bilen.


DSC_5994.jpg

TRANSPORT

Du kan flyve retur til La Palma fra omtrent 1.400 kroner. Primera Air havde direkte fly fra både Kastrup og Billund, men er nu gået konkurs, så nu kræver det en mellemlanding eller to. Du kan også flyve til Tenerife og sejle der fra med enten Fred Olsen eller Naviera Armas. La Palmas busselskab har ret frekvente busser mellem øens større byer. Tjek www.transporteslapalma.com. Vejene op i de højeste bjerge på øen kan du dog kun nå med taxi eller lejebil, hvis du vil frem med motor. Billeje er billigere end i Danmark. Vi har flere gange brugt det kanariske selskab Cicar, der ofte er noget billigere end de store, internationale selskaber. Fin service, og bilerne er fine. Tjek www.cicar.com.

OVERNATNING
På Airbnb fandt vi glimrende og hyggelige lejligheder. Vil du sove i Telt, er der 4-5 primitive teltpladser på øen; bl.a. en tæt på picnicpladsen El Pinar, hvor Vulkanruten begynder, samt én midt inde i Taburiente-kløften, altså inde i øens nationalpark. Du kan booke dem for maksimum to nætter ad gangen i nationalparkens seværdige besøgscenter nær hovedvej LP-3 ved El Paso mellem øens to hovedbyer Los Llanos de Aridane og Santa Cruz.

ÅRSTID
De Kanariske Øer er kendt for at have et evigt forår, så i princippet kan du besøge øgruppen året rundt med ret stor sikkerhed for at få brugt din solcreme og shorts. La Palma er dog den grønneste af øerne, fordi navnlig den nordlige og nordøstlige del af øen kan få en del regn om vinteren og i foråret. Det kan også blæse rigtig kraftigt, især oppe i højlandet. D

en sydlige del af øen er klart tørrere og har flere solskinstimer. Vi boede dog en uge på sydøen nær Los Canarios i februar 2018, hvor vejret var ekstremt dårligt overalt på alle De Kanariske Øer. Fire storme i træk og flere dage med heldagsregn – så dårlig en uge havde vores Airbnb-værter på sydøen ikke oplevet i 30 år, sagde de. Og i næste åndedræt: De havde ellers haft tørke i snart to år i området.

INFO
Vi havde stort udbytte af Rother Walking Guides (RWG) La Palma – The finest walks on the coast and in the mountains / 63 walks. Tjek www.rother.de. Det bedste kort, vi kunne opdrive, var ”WKE 2 / La Palma” i 1:30.000 købt via www.freytagberndt.com.

 

Spanien

Spanien er et slaraffenland, når det kommer til vandreture, og som noget ret specielt, finder man glimrende steder at vandre året rundt. Landet byder nemlig på alt fra zigzaggende ruter under de himmelstræbende tinder i de høje Pyrenæerne over uforglemmelig pilgrimsvandring på Caminoen til lun vintervandring på de Kanariske Øer og Mallorca

Find din næste tur her


Ruteforslag
GR223 PÅ MENORCA

GR223 PÅ MENORCA

Ruteforslag
Camino dos Faros i Spanien

Camino dos Faros i Spanien

Ruteforslag
GR 221 - Mallorca

GR 221 - Mallorca

Andre spændende artikler


Caminoen

Caminoen

Vandreture i hjertet af Gran Canarias bjerge

Vandreture i hjertet af Gran Canarias bjerge