3 danske kyststier til sommervarmen

KyststiDet er sommer, det er varmt, og det er oplagt at sætte ud på en lille vandretur i det danske, hvor du har mulighed for at hoppe i bølgerne under pausen. Her er tre vandreruter i Danmark, hvor du har rigeligt med muligheder for en svømmetur undervejs.

Bornholms kyststi
Turen rundt om Klippeøen er en smuk tur, hvor du kommer gennem flere fine småbyer, men for det meste er du i naturen – og sjældent langt fra en forfriskende dukkert i havet.

Turen er på omtrent 120 kilometer og tager normalt et sted mellem fire dage og en uge at vandre, alt efter hvor mange pauser du lægger ind.

Undervejs kan man spise frokost på røgerier og hyggelige cafeer, og når det kommer til overnatning, kan du tage nætter i teltet, kombinere med fine shelterpladser, eller lade sovegrejet blive hjemme og finde fred på Bed & Breakfast og hoteller undervejs.

Læs mere om de forskellige etaper her og glæd dig for øvrigt til augustnummeret at Opdag Verden, hvor du kan finde en reportage fra turen.

Gendarmstien
84 kilometer kystnær vandring fra Padborg til Als i Sønderjylland. Stien bugter sig langs fjorde, kuperede kyster, flade strande og giver god mulighed for at vaske sveden af i vandet.

Hele vandreruten er inddelt i fem dagsetaper, men turen kan gøres hurtigere, hvis du vandrer til og udnytter de lange sommeraftener.

Undervejs finder du masser af hoteller og lignende, hvis du gerne vil smække fødderne op om aftenen, men der er også glimrende teltning og sheltre undervejs.

Læs mere om Gendarmstien

Nordsøstien
Faktisk er Nordsøstien en 5.000 kilometer lang afmærket vandrerute, der slynger sig gennem Holland, Tyskland, Danmark, Norge og Sverige – men hvorfor ikke starte med den utroligt fine del af ruten, der går langs Vesterhavet?

Tag for eksempel de 90 kilometer, der går gennem Jammerbugten fra Bulbjerg til Grønhøj i nord og gå videre til Agger og eventuelt helt op til Grenen.

Undervejs er der lange sandstrande, store klitter, fine plantager og sommerstemning. Som på de andre to ruter kan du overnatte med tag over hovedet, i shelter eller telt.

Læs mere om en vandretur langs Vesterhavet i artiklen her 

LÆS OGSÅ

Flere artikler fra Danmark

Fire ture til den forlængede weekend

10 vandreruter i Danmark

 

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Mandag, 22 Juli 2019, opdateret 22 Juli 2019, læsninger: 2972

Log ind

Ugens 10 mest læste om Vandring

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind

Invitation: Friluftstræf med workshops og vandring

Kom til Haglöfs Outdoor Camp i Ry og få masser af viden, vandring og lækker bålmad

Lørdag den 28. september til søndag den 29. september 2019  – Gammel Ry, Midtjylland

Har du lyst til at lære en masse? Møde inspirerende mennesker? Opleve en hyggelig sommerweekend i det fri? Haglöfs Outdoor Camp er en tilbagelænet weekend, hvor du har mulighed for at lære en masse af eksperter, som deler ud af deres enorme viden om vandring, udstyr og lejrliv.

Læs om træffet og se programmet for workshops her...