Vandring

Vild med vandring! På denne side finder du inspiration til din næste vandretur. Du kan læse mere end 1000 artikler om vandring og vandreture fra magasinet Opdag Verden. Du finder test af udstyr og masser af gode råd og tips til din næste vandretur. Opdag Verden er en medlemsklub som udspringer af magasinet Opdag Verden. Klubben tilbyder vandreture, kurser i friluftsliv, og andre medlemsaktiviteter.

 

3 smutture til svenske nationalparker

SoderasenTrænger du til en lille pause? Et lille afbræk i smuk natur? Tag et smut over sundet, hvor der er så rigeligt med natur at gå på opdagelse i; for eksempel de tre nationalparker her.

1 Söderåsens Nationalpark
Söderåsen er ganske vist ikke Sydsveriges bedst bevarede hemmelighed, men skidt pyt med det, når man finder så fin natur, og det er så nemt at komme frem til nationalparken.

I nationalparken finder man natur, vi har svært ved at hamle op med herhjemme. Skovene virker dybere, kløfterne større og klipperne er vaskeægte. Og man skal ikke langt ud på stierne, før man får følelsen af at være ude i det, der minder om rigtig vildmark.

Starter man med turen op til udsigtspunktet Hjortespringet, får man en vid udsigt over alt det, der ligger og venter.

Mens der er rigeligt med markerede vandrestier i nationalparken, er der dog ikke allemandsret. Der er til gengæld to fortrinlige overnatningspladser med gratis hytter, bålpladser med brænde og økser, shelters, og græs til teltet, hvis man foretrækker det, samt toiletter.

Læs artikel om at vandre i Söderåsens Nationalpark

Tag på tur i nationalparken med Opdag Verden 

Læs mere om nationalparken

2 Dalby Söderskog Nationalpark
Er man på jagt efter en lille, overskuelig nationalpark, hvor stierne er korte, og det er nemt at have ungerne med, så finder man det 7 kilometer øst for Lund.

Nationalparken, der har et århundrede på bagen, er kendetegnet af en biologisk særpræget skov, som man i årtier troede var oprindelig urskov. Det er den dog ikke, men det er den oplevelse, man får på vandrestierne, hvor man er omgivet af gamle, gamle stammer.

Man kan sagtens få sig en fin oplevelse om vinteren, hvor der er fredeligt på stierne. Gemmer man oplevelsen til foråret oplever man dog, hvordan vilde anemoner forvandler skovbunden til et idyllisk tæppe i hvid og gul.

Læs mere om nationalparken

3 Stenshuvud Nationalpark
Her er igen tale om hurtig adgang fra Malmø, og her er samtidig tale om et område, der ligger nær kysten. Nationalparken er opkaldt efter ’bjerget’ Stenshuvud, hvis højeste top tårner 97 meter op over havets overflade.

Starter man sit besøg med en tur til tops, er der fremragende udsigter ud over land og skov, kyst og hav.

Rygterne vil det, at den hvide sandstrand i nationalparken er den mest eksotiske i det ganske Skåne.

Der findes også en håndfuld fine vandrestier i parken. Hver af dem tager op mod et par timer, så kombinerer man dem, har man godt med kilometer og til en lang dag i nationalparken.

Læs mere om nationalparken

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Fredag, 30 November 2018, opdateret 30 November 2018, læsninger: 1575

Log ind

Cron Job Starts