7 tips til at vandre i kulde

VandringikuldenDer er absolut ingen grund til at blive hjemme, blot fordi der er koldt uden for. At vandre i kulden kræver blot et par forholdsregler, når det kommer til, hvordan du klæder dig på.

1. Klæd dig ordentlig på: Brug ’lag-på-lag princippet’ med et svedtransporterende inderlag, som holder kroppen tør og varm og samtidig leder ekstra varme væk fra kroppen. Mellemlaget holder dig varm, og det yderste lag beskytter dig mod vejr og vind. Med de tre lag kan du nemt justere efter forholdene og sørge for, at du ikke kommer til at fryse – eller at du bliver for varm og svedig. Sveden kan nemlig hurtigt gøre dig kold, når du stopper med at bevæge dig under f.eks. en pause. Husk også hue og handsker. Læs vores guide til, hvorfor uld gør sig fantastisk som friluftsbeklædning

2. Spis, spis, spis: Er det koldt, er en pause på den kolde jord eller en kold sten måske ikke det, man længes mest efter, men det er vigtigt at få noget energi til vandringen. Pak lækre snacks og energibarer, som er nemme og hurtige at spise – du behøver ikke engang stoppe for at spise dem, men kan snacke, mens du vandrer. Pak rigeligt med snacks et sted, hvor de er nemme at komme til; put for eksempel et par energibarer i den lille lomme på rygsækkens hoftebælte. Find opskrifter på lækre hjemmelavede snacks

3. Undgå frossen mad: Trænger du til lidt energi, er det surt at bide i en stenhård powerbar, som mere eller mindre dybfrossen. Pak derfor dine snaks tæt på kroppen, hvor de får lidt af din varme. Hvis det er rigtig koldt, så tænk også på, hvilken slags snacks du pakker. Chokolade er for eksempel lækkert selvom det er rigtig koldt.

4. Drik, drik, drik: Man kan godt glemme at få drukket ordentligt, når det er rigtig koldt, men det er vigtigt at holde sig godt hydreret. Ved du, at du ikke får drukket nok vand i kulden, så husk termokanden med noget godt og varmt– kaffe, te, kakao, hvad end du bedst kan lide.

5. Undgå at vandet fryser: Vandrer du i temperaturer godt under frysepunktet, kan dit drikkevand fryse til is. Det kan du tackle på forskellige måder, alt efter hvilket drikkesystem du bruger. Har du en drikkeblære, er der risiko for, at vandet i slangen fryser til is. Og så får du ikke meget at drikke. Tag derfor ofte en lille slurk. På den måde får vandet ikke får lov at sidde i slangen i lang tid ad gangen og har dermed ikke tid til at fryse til is. Blæs også gerne vandet i slangen tilbage ned i blæren efter hver slurk. I virkelig lave temperaturer er drikkedunken ofte en bedre ide. I den kan vand dog også fryse til is, og det sker for det meste oppe fra og ned, hvilket betyder, du kan få svært ved at åbne dunken. Lukker du drikkedunken godt til og sætter den på hovedet i rygsækken, hvor der ofte er lidt varmere end i sidelommerne, så fryser vandet i bunden af dunken først, og du kan drikke, når du er tørstig. Du kan også overveje at pakke dunken ind i et par uldne sokker eller lignende.

6. Husk de korte dage: Dagene er korte om vinteren, og det er surt at blive fanget i mørket, hvis man ikke har forberedt sig på det. Husk derfor pandelampen og skru ekstra op for sikkerheden i form at ekstra udstyr til nødovernatninger.

7. Læs op på underafkøling: Kend symptomerne på underafkøling, og vær klar over, hvad du skal gøre, hvis du eller din turkammerat bliver underafkølet. På den måde har du langt større mulighed for at undgå, at en situation udvikler sig og bliver potentielt farlig. Læs den her artikel, hvor to læger kommer med råd til at tackle underafkølig

Foto: Mumemories / www.istockphoto.com

LÆS OGSÅ

Guide: Førstehjælp i vildmarken 
Guide: Hold varmen påviterfjeldet
Guide: 35 tips til vinterteltning

VÆLG UDSTYR

Guide: Vælg den rigtige handske 
Guide: Vælg den rigtige sovepose
Guide: Vælg den rigtige pausejakke

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet Torsdag, 28 Februar 2019, opdateret 06 Marts 2019, læsninger: 1998

Log ind

Ugens 10 mest læste om Vandring

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind