8 vilde vandreture til 2018

shutterstock 535648000 Scot

Godt nytår! Det er tid til at drømme stort, så vi har samlet en række vandreruter, der får mange andre ruter til at ligne slentreture i skoven. Nogle af dem er ekstremt lange, andre er blot ekstremt smukke.

Alle sammen vil de gøre 2018 til et formidabelt år, hvis du sætter ud på dem.

1. Torres del Paine (Chile)

Enorme granittårne, der rejser sig over gletsjersøer. Vilde vikunaer. Dybe kløfter. Isbjerge. Patagonien byder på vild, fantastisk natur, og vandringen i Torres del Paine er oven i købet ganske tilgængelig med hytter at overnatte i, hvis man foretrækker det frem for teltet. Rundturen Torres del Paine tager en uges tid, mens den lidt kortere, men stadig spektakulære rute, W’et’, kan gøres et ar dage hurtigere.

Læs mere om Torres del Paine 

Læs en artikel fra en vandretur i Torres del Paine 


Tore Groenne

2. Everest Base Camp (Nepal)

En klassiker af de helt store. Vandreturen til Everest Bace Camp er meget, meget svær at slå, hvis man leder efter vandring blandt høje bjerge. Her vandrer man nemlig lige lukt ind i hjertet af Himalaya, hvor tinderne er højere, end man oplever noget andet sted på jorden. Undervejs er der desuden hyggelige landsbyer og buddhistiske klostre.

Læs artikel fra et trek til Everest Base Camp 


shutterstock 182709326 Andr

3. Kilimanjaro (Tanzania)

Turen op på Kilimanjaro er mere en toptur end en vandretur – samt en uforglemmelig vandreoplevelse, som man meget forståeligt finder på mange folks drømmeliste. Den sovende vulkan Kilimanjao er det højeste bjerg i Afrika og et af de få steder på kontinentet, man finder gletsjere. Turen til tops er blandt andet speciel på grund af de vidt forskellige klimazoner, man bevæger sig op gennem, inden man når toppen af kontinentet.

Læs mere om at bestige Kilimanjaro

Læs vores guide til at komme til top på Kilimanjaro 


 shutterstock 528099418 Don

4. Inkastien til Machu Picchu (Peru)

Vandreturen til den glemte Inkaby, Machu Picchu, på en frodig bjergryg dybt inde i Perus Andesbjerge forkæler vandrere med smukke, dramatiske bjerge. Men turen har et ekstra lag, som meget få andre vandreture i verden kan hamle op med. Inkaruinerne Machu Picchu skaber et mål og en afslutning på turen, der emmer af eventyr. Og som samtidig er et imponerende indblik i en gammel civilisation.

Læs mere om vandreturen på Inkastien

Læs artikel om dengang Hiram Bingham III opdagede Machu Picchu 


 shutterstock 520690702 Kris

5. Pacific Crest Trail (USA)

Vandreturen over alle vandreture? Det kan godt være amerikanernes berømte mangel på ydmyghed bidrager til det mærkat, men der er noget over det. USA’s legendariske Pacific Crest Trail går fra den mexicanske grænse mod syd op gennem staterne Californien, Oregon og Washington til den canadiske grænse mod nord. I alt 4286 kilometers vandring gennem ørken med kaktus og bjerge med granittinder, glimtende bjergsøer og majestætiske træer. Har du omtrent fem måneder, du ikke ved, hvad du skal bruge til, så ved du det nu.

Læs mere om Pacific Crest Trail 


shutterstock 102634625 My G

6. Great Himalaya Trail (Nepal)

Den her er vild: 1700 kilometer stier, der zigzagger sig på tværs af Himalaya og på langs af Nepal. Ruten går forbi otte af de 14 bjerge i verden, der er over 8000 meter, og det er nok en god ide at huske vandrestavene, for den samlede stigning er på svimlende 150.000 meter. Du skal da også sætte omtrent 150 dage af til ruten, men så er du til gengæld garanteret en vandreoplevelse med nogle af de smukkeste bjergudsigter på kloden – samt et imponerende indblik i livet i dele af Nepal, som ser få udlændige.

Læs mere om Great Himalayan Trail 


shutterstock 570648880 Jens Ottoson

7. Nordkalotruten (Norge, Sverige, Finland)

800 kilometer på Nordeuropas længste vandrerute i landskaber, hvor midnatssolen skinner om sommeren. Her er en drømmerute, der ligger i skyggen af den langt mere populære Kungsleden, men byder på storslået, vidtstrakt natur, søer, floder, plateauer, gletsjere og store åbne vidder.

Læs mere om Nordkalotruten


shutterstock 650219245 Tom

8. GR20 på Korsika (Frankrig)

En række GR-ruter slynger sig gennem Europa, men ingen er vel mere berømt end Korsikas GR20. Samtidig er den blandt de mest krævende, da de takkede bjerge byder på et kontant kuperet landskab. Man kommer ikke nemt til oplevelserne – men de oplevelser, man får, er til gengæld det hele værd. 

Læs mere om vandring på GR 20  

Læs en artikel om en vandretur på GR20

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet onsdag, 03 januar 2018, opdateret 24 januar 2018, læsninger: 3328

Log ind