Anders vandrer hele Sjællands kystlinje

AndersFindAnders Find er i gang med at vandre hele Sjællands kystlinje. Det er i alt 1861 kilometer, som han vandrer i etaper – undervejs finder han kystens smukkeste steder og samler penge ind til et godt formål.

På Opdag Verden er vi så heldige at blive kontaktet af alle mulige folk, der laver spændende ting rundt om i Danmark og ude i verden.

En af dem, der har grebet fat i os, er Anders Find fra Roskilde.

Han skrev:

”I november sidste år startede jeg med at gå Sjælland rundt langs kysten. Det gik op for mig, at vi har ufatteligt meget smuk natur, lige uden for døren, og at kystvandring er utrolig varieret, smukt og fysisk krævende. Jeg bruger min gåtur rundt om Sjælland til at samle ind til Scleroseforeningen. Vi har desværre sygdommen alt for tæt inde på livet i min familie. Jeg vil samle 50.000 kroner ind og er godt på vej.”

Anders går nogle etaper alene og på andre etaper inviterer han folk med, som har lyst til at prøve kystvandring. Formålet med hans vandreprojekt er:

  • at inspirere andre til kystvandring og til at bruge den smukke natur, vi har tæt på os noget mere.

  • at vise at fantastiske vandreoplevelser kan opleves helt lokalt.

  • at få flere med i kampen mod sclerose.

  • at få flere gjort opmærksom på sygdommen og også formidle at fysisk aktivitet er godt for Sclerose-patienter.

På turen rundt om Sjælland er der steder, som er særligt smukke. Hvor kyst og hav smelter sammen på den helt perfekte måde og skaber uforglemmelige landskaber og vandreoplevelser.

Dem kalder Anders for Sweet Spots, og på hans hjemmeside kan du finde et kort med dem.

Her kan også følge med i hans fremskridt og evt. donere til penge til formålet.

Læs mere på gaaforlivet.com og projektets facebookside


Har du en god historie?
Så skriv til Tore Grønne på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tags:

Danmark
Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet lørdag, 28 juli 2018, opdateret 29 juli 2018, læsninger: 2983

Log ind

Cron Job Starts