Du er her:

Europas smukkeste vandvej?

I kajak gennem et stykke svensk kulturhistorie


Dalsland Kanal er en 250 kilometer vandvej, hvor sluser forbinder en serie langstrakte søer. På vores tur ned ad kanalen bliver vi mere og mere sikre på, at det er en af Europas smukkeste vandveje.   Hvidt fossende vand strømmer direkte mod vores kajakker, mens jeg forsøger at holde fast i min kærestes kajak, så vi ikke driver fra hinanden. Det brusende vand bevæger sig direkte imod os, og vandstanden stiger med imponerende hastighed. Min kæreste, Rasmus, holder fast i et reb langs bredden for at holde nogenlunde styr på kajakkerne i vandmasserne. Er vi taget på white water rafting i vores havkajakker? Nej, vi befinder os i en sluse på Dalsland Kanal, og slusevagten har netop åbnet for hanerne, så slusekammeret med vores kajakker fyldes med vand. Som hvis vi gik op ad et par gigantiske, vandfyldte trappetrin, bliver vi langsomt hævet op. Først gennem ét slusekammer. Dernæst et slusekammer mere. Vandelevatoren bringer os godt fem meter op, og da sluseportene igen åbnes, kan vi ro ud på søen Östra Silen, der med sine langstrakte, smalle arme har fanget vores opmærksomhed på kortet og kalder på at blive udforsket i kajak. Som skildpadder på motorvejenDa vi tidligere samme morgen vil sætte vores kajakker i vandet efter en overnatning i telt ved søbredden, møder der os et utroligt syn. En uendelig strøm af flere hundrede kajakker ligger som et mangefarvet bånd tværs over søens blå vand. Tonerne af et spillemandsorkester forplanter sig ud over vandoverfladen. Vi er helt tilfældigt stødt på det årlige Dalsland Kanot Maraton, hvor der padles om kap på søerne på en 55 km lang rute. ”De har godt nok mere fart på end os, men deres kajakker vejer vel også nærmest det samme som en baguette,” bliver vi enige om, mens vi trækker ud til siden og sørger for ikke at lægge os i vejen for feltet. Her ligger vi som et par skildpadder på motorvejen, langsomme i vores tungt lastede kajakker. Snart kan vi kun ane konturerne af kapkajakkerne langt fremme. Roen sænker sig over søen. Skoven står tæt og mørkegrøn helt ned til vandkanten, kun brudt af hvide birkestammer og stejle, grå klippevægge, der dykker lodret ned under vandoverfladen. Slangen i vandetPludseligt gjalder et langtrukkent hyl ud over vandet. Det er mit hyl. For lige idet jeg sætter min pagaj i vandet, får jeg øje på et mørkt, trekantet slangehoved i vandet få centimeter fra min hånd. Snogen hæver hovedet og kigger tilsyneladende direkte på mig med sine sorte øjne, inden den bugter sin lange slangekrop og svømmer væk med et par vrid af halen. ”Stakkels dyr, nu har den sikkert fået tinnitus,” siger Rasmus, da han hører årsagen til mit højlydte forskrækkelsesudbrud. Efter en overbæring, hvor vi triller kajakkerne ad en græssti et par hundrede meter på kajakvognen, er vi fremme i en ny sø, Västra Silen. Den bringer os frem til vores første sluse og ind i Östra Silen. Det viser sig hurtigt, at søen er et uberørt naturparadis. Små skovklædte øer ligger spredt i søen. Her er ikke en ly...

For 1 krone kan du læse denne artikel

PRØV et Opdag Verden medlemskab i 30 dage for en krone, herefter
betaler du 29 kroner om måneden (uden binding)

Du får rabat i Eventyrsport og Friluftsland, læs magasinet hver anden måned,
medlemsture, foredrag og meget mere

Dalsland Kanal i kano & kajak

Dalsland Kanal er en 250 kilometer lang vandvej mellem de dybe skove nær den norske grænse, til vandet flyder ud i den enorme sø Vänern. En række langstrakte søer er forbundet med kanaler og sluser udgør en af Europas smukkeste vandveje med en overflod af fine lejrpladser undervejs.
Skrevet af: Elsa Lysgaard Ranzau / Foto: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau
Den 11. mar 2019
Senest opdateret den 18. jan 2019
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind