Du er her:

Sherpaerne er kommet til penge


For ikke ret mange år siden var de nepalesiske sherpaer et naturfolk, der levede i selskab med deres yakokser og kartofler på den bærende pille i Verdens Tag, Mount Everest. Men så kom bjergturismen. I dag er det ikke usædvanligt at se en sherpa med en satellittelefon, og flere er endda begyndt at bjergbestige for sjov.

Vuggende frem og tilbage sidder han sammenkrøbet og forsøger at holde på varmen. Han kaster igen et blik på uret. Visernes rolige kravlen henover urskiven står i skarp kontrast til elementernes rasen uden for teltet. Den iskolde vind tæsker imod teltdugen. Ti timer er der gået nu, og kulden æder sig fortsat nådesløst ind på hans krop, mens han kæmper for at holde sig vågen. I et lille telt sidder han på toppen, mens han over satellitradioen har kontakt med en læge. 

Du må ikke falde i søvn, siger lægen hele tiden til ham - hvis du gør det, er du færdig.De fleste har nok prøvet at fryse i et telt, men næppe i samme grad som den nepalesiske sherpa Babu Chhiri. For fire år siden satte han sig for at prøve, hvor længe han kunne være på toppen af Mount Everest uden at bruge kunstig ilt.

Som rekordforsøget vidner om, er sherpaer ikke som alle andre. Historierne om de fysiske bedrifter er mange, og den ene overgår den anden. Den tykke bog om sherpaernes utrolige rekorder rummer således også beretningen om Lakhpa Galu, der i sommeren 2003 nåede toppen af Everest på kun 10 timer, 56 minutter og 46 sekunder. Sherpaerne er kendte for at være stærke som yakokser og udholdende som Buddha selv. Gennem tiderne har de været foretrukne som bærere for vestlige ekspeditioner på grund af deres særlige fysiske evner, og den ene vestlige pioner efter den anden er vendt hjem med beretninger om sherpaernes stærke sind og fysik. 
Fordi sherpaerne har levet i så høje luftlag gennem mange år, har deres kroppe ændret sig og tilpasset sig såvel psykologisk som fysisk. De har udviklet evnen til at trække vejret i meget iltfattige omgivelser og har langt større lungekapacitet end andre mennesker. De er udstyrede med et lavere blodtryk, og blodtilførslen til deres hjerner er mere effektiv, hvilket gør dem i stand til at tænke klart og træffe rigtige beslutninger i højderne.

En kultur i forandring
På samme måde som sherpaernes kroppe har tilvænnet sig omgivelserne, er sherpa-kulturen også ved at tage form efter nogle omgivelser, der har ændret sig hurtigt på grund af bjergturismens indtog i Khumbu-provinsen på Mount Everests sydside. Længe før bjergbestigning blev en industri, levede sherpaerne i selskab med deres yakokser og kartofler på den bærende pille i Verdens Tag. I dag har mange sherpaer langt om længe fået held med at tilrane sig en del af de penge, der følger i kølvandet på de internationale ekspeditioner og trekkingturister. Hvor fortidens beretninger fra ekspeditioner på verdens højeste bjerg vidner om en udnyttelse og undertrykkelse af sherpaerne, der nærmer sig slaveri, er virkeligheden i dag en helt anden. Nu kan en god sherpa tjene omkring 2000 dollars på en sæson, og en bonus for at nå toppen med en ekspedition kan sagtens ligge i omegnen af 1000 dollars. Et anseligt beløb i et land, hvor gennemsnitsindkomsten ligger på sølle 200 dollars om året. 
Som de dygtige forretningsmænd sherpaerne altid har været, klatter de ikke fortjenesten væk, men investerer i mere stabile indtægtskilder. Mange åbner for eksempel guest houses og hoteller langs de store trekkingstier. På den måde kan de langsomt gå over mod en mere stabil indkomst - en slags pensionsopsparing.

Læs alle artikler
i én måned for 1 kr.

Herefter betaler du 29 kr.
om måneden (uden binding)

Allerede medlem?

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind