De vandrede langt i 2018 – rigtig langt!

PCTSom 2018 er ved at rinde ud, kigger vi tilbage på et eventyrligt år i Opdag Verden. I løbet af året har vi skrevet om en række folk, der har været ude at vandre langt – rigtig langt! – på de legendariske langdistanceruter i Nordamerika.

Flere af folkene, vi skrev om, var i færd med at vandre de lange ruter. 

Da vi skrev om Gitte Holtze var hun 1600 kilometer inde på sin tur på Pacific Crest Trail, som hun gennemførte nogle måneder senere og undervejs skrev en fremragende blog om.

Du kan for øvrigt se fin dokumentar om den rute her.

Vi tjekkede ind hos Camilla Kaae, der var i gang med at vandre en af USA’s andre legendariske langdistanceruter, den mere end 3500 kilometer lange Appalachian Trail, og Opdag Verdens egen turleder og udstyrstester, Jeppe Gabriel Spence, skrev en artikel om, hvordan han brugte 111 dage alene på den samme sti. 

Karel Sabbe satte for øvrigt en ny rekord på Appalachian Trail. Hans gennemsnitlige dagsdistance alene gør én forpustet. Av!

kort efter vi skrev om Jeff Garmire, blev han den blot anden person nogensinde til at gennemføre den 11.000 kilometer lange rute, som stort set ingen kender, og det er ikke mere end nogle uger siden, at vi kunne dele nyheden om, at en canadisk fyr havde afsluttet et vandreprojekt, der har taget det meste af et årti, og vandret den 24.000 kilometer lange Great Canadian Trail.

Ingen kommer gennem så lange vandreture uden smerte undervejs, men Holly ’Cargo’ Harrison lod dog til at gennemgå flere lidelser end de fleste.

Han kunne ikke nøjes med en vandretur i Nordamerika, men gik de 23.305 kilometer fra spidsen af Sydamerika til Ishavet i Canada. Han blev såedes blandt andet opereret for et hjerteanfald, angrebet af en bjørn, og vandrede gennem Alaska på krykker.

Men nåede i mål.

Foto: RobertCrum / www.iStockphoto.com

FAKTA

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet Tirsdag, 18 December 2018, opdateret 18 December 2018, læsninger: 1740

Log ind

Ugens 10 mest læste om Vandring

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind