tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Fælles om fjeldet | Vandring | Norge | Opdag Verden

Fælles om fjeldet

Med Opdag Verden i Jotunheimen

DSC07535Norges største fjeldområde er betagende og tager bogstaveligt talt vejret fra dig. Utallige vandreruter i et varierende landskab gør Jotunheimen Nationalpark til et helt ideelt sted at vandre. Hvis man, som jeg, gerne vil dele oplevelsen med andre, så er Opdag Verden en glimrende mulighed for at tage på tur i et fællesskab.

Jeg står i 2.000 meters højde og beundrer den udsigt, der udfolder sig foran mig. Jotunheimens barske, men ikke desto mindre smukke, landskab breder sig, så langt øjet rækker. Klippegrå, snebeklædte bjerge udgør horisonten, og store mørkeblå søer breder sig for bjergenes fødder. Jeg kan akkurat spejde vores lejrplads for enden af søen Hellertjønne.

Vi har overliggerdag og har derfor efterladt de tunge rygsække hjemme i lejren, mens vi er gået på opdagelse i det omkringliggende terræn. Omkring mig står ni andre turdeltagere og en turleder og deler oplevelsen og udsigten med mig. Jeg har kendt dem i cirka fire dage, men jeg kunne ikke have bedt om bedre selskab i denne stund.

Jeg er på otte dages fjeldvandring med Opdag Verden som del af en gruppe, jeg ikke kender på forhånd. Således anede jeg ikke, hvad (eller hvem!) der ventede mig, da jeg for fire dage siden spændt tog mod DGI-byen i København for at mødes med de andre turdeltagere ved Oslo-bussen. Ikke desto mindre var jeg ganske fortrøstningsfuld og tænkte, at fælles for os alle måtte være en god portion gå-på-mod og lysten til et socialt fællesskab på tur.

Jeg er bestemt ikke blevet skuffet.

DSC06646

Hjælpsomhed og teamwork er kodeord på sådan en tur. Alle er gode til at hjælpe hinanden over vandløb og andre forhindringer.

Cocktails og pandekager
Efter mange timers bustur kommer vi endelig til færgen, der skal sejle os det sidste stykke mellem hytterne Gjendesheim og Gjendebu, hvor vores vandretur starter. Det smaragdgrønne vand, som kendetegner søen Gjende, smyger sig langs den lille færges sider. Selvom det regner, er det umuligt ikke at bevæge sig ud på dækket for at nyde det fantastiske fjeldlandskab, der tårner sig på begge sider af den lange, smalle sø. Vi kan se den berømte vandrerute Beseggen, der hvert år besøges af omkring 40.000 mennesker, og derfor også i dag er ganske velbevandret.

Endelig lægger færgen til kaj i Gjendebu, og knap er vi kommet på land, før en af de andre deltagere slår på glasset (vandflasken) for at udbringe en skål. Både for at ønske os alle en god start på turen og så naturligvis for at lette sin rygsæk for de fyldte cocktail-chokolader, hun har medbragt til anledningen.

Turen bliver vel indviet med smag af både mojitos, cosmopolitans og strawberry daquiries. Selv ikke den silende regn, der starter vores tur i de norske fjelde, kan sætte en dæmper på gruppens humør og forventningsglæde. Når man rejser som del af en gruppe, er der stort set altid én turdeltager, som har kræfter og energi til at vise overskud og positivitet, der kan gavne hele gruppen.

På nat nummer to er vi nødsaget til at overnatte i hytten Olavsbu, da 20 timers silende regn har oversvømmet vores planlagte teltplads. Tøjet er gennemblødt og kræfterne ved at slippe en smule op, da en af de andre pludselig øjner en pandekagemix på Olavsbus selvbetjeningshylde. Straks springer han op og køber både dej, smør og syltetøj og laver pandekager til alle 10 i gruppen.

Pludselig er stemningen vendt, og vi har en af turens bedste aftener. Dagen efter har jeg selv fornøjelsen af at servere skumfiduser rundt om bålet, hvilket bidrager til en rigtig hyggelig lejrbålsstemning.

DSC07792

Skumfiduser over bål er et kæmpe hit – og så vejer de ikke så meget at have med i tasken.

Vandretricks og idéudveksling
Når fremmede møder hinanden for første gang, ser de både bevidst og ubevidst hinanden an. For vandrere, der skal på otte dages fjeldtur med telt, er den ubestridte “se-an-parameter” vægten på modpartens rygsæk. Således er den uundgåelige sætning blandt samtlige turdeltagere:

“Hvor meget vejer din rygsæk?”

Det bliver hurtigt klart, hvor meget sparring og erfaringsudveksling der er at hente, når man rejser i en gruppe – vi lærer virkelig meget af hinanden undervejs. Jeg finder blandt andet ud af, at den daglige (og til sidst ret kedelige) portion stenalderbrød til frokost kan afveksles med energirige tortillapandekager. Dehydreret hummus fungerer glimrende som aftensnack på knækbrød. Det er guld værd at lave en varmedunk i sin Nalgene vanddunk på de kolde aftener. Og et stykke tape påsat hjemmefra på den frysetørrede mads emballage giver mulighed for at folde den helt tæt i skraldeposen.

Det er ikke kun vandretips, vi kan lære fra hinanden. Når så mange forskellige personligheder, aldre og baggrunde har mulighed for, og ikke mindst tid til, lange samtaler er der meget ny og interessant lærdom at hente.

På tredjedagen, hvor vi passerer Raudalsbandet glemmes de mange højdemeter i fordybende samtaler. Jeg lærer alt fra forskellen mellem skiffer og kvark fra en geolog til spændende ledelsesstrategier fra en virksomhedsejer.

DSC07932

Overliggerdag byder på toptur uden rygsæk. Inden turen informerer turlederen om ruten.

Forskelligt niveau er ingen hindring
Jotunheimens landskab er til tider barskt og kan udfordre selv en erfaren vandrer. Den famøse blokmark kræver stor koncentration at passere og er således krævende både fysisk og mentalt. Blokmark er, som navnet antyder, et område fyldt med stenblokke i alskens størrelser. Når man skuer ud over de grå, ujævne sletter kan man nærmest visualisere de jotunheimske kæmper gå og strø de store stenblokke, som var det grus. Når vi passerer disse marker, er det dejligt at være i en gruppe, hvor man kan hjælpe hinanden igennem de svære passager.

“Jeg havde aldrig gjort det her alene!” ytrer en af deltagerne, mens hun får en støttende hånd og fortsætter: “Men hvor er jeg dog glad for, at jeg alligevel får muligheden for at gå i det her landskab.”

Når man er en gruppe på 10 individer, kan man ikke undgå, at der er forskelle i folks fysiske niveau og formåen. Ikke desto mindre fylder det forbavsende lidt på turen. Gruppen – i samarbejde med turlederen – finder hurtigt ud af, hvordan alles behov tilpasses bedst muligt.

Den femte dag bruger vi som overliggerdag, hvor der er rig mulighed for forskelligt aktivitetsniveau. Således går nogen på jagt efter gode fiskesøer, mens andre drager på toptur. En lille gruppe foretrækker at bruge dagen på hvile med læsning og badeture omkring lejren. Vi er velsignet med fuld sol og milde temperaturer, og fjeldlandskabet omkring søen Hellertjønne viser sig virkelig fra sin bedste side. Om aftenen samles vi til aftensmad og fortæller om dagens oplevelser.

Morgendagen byder på turens længste og hårdeste strækning, og vi er alle enige om, at vi ikke kunne have bedt om bedre forberedelse til denne.

DSC08683

Aftensolens sidste stråler over lejrpladsen i Memurudalen.

Hjemlig omgangstone blandt fremmede
Når man er på telttur i de norske fjelde, kommer man hurtigt hinanden ved. En eftermiddag omtrent 2-3 dage inde i turen kommer jeg ud af mit telt og ser fire fra gruppen sidde i en halv-akavet stilling på deres hænder.

Snakken går højt og lystigt, og det viser sig, at jeg er kommet ud til en demonstration i de bedste “skidestillinger”.

Det føles ganske naturligt at tilslutte mig seancen, og hurtigt får vi gennemdebateret et fjeld-toiletbesøg fra ende til anden og grint af hinandens bitre erfaringer. En af deltagerne havde glemt at snørre sine snørebånd, inden han satte sig til rette blandt stenene, hvilket resulterede i... ja, det kan I vist selv gætte. Det slår mig, hvilket delikat emne vi faktisk berører på trods af vores relativt korte bekendtskab.

Den hjemlige omgangstone fortsætter hele turen, og på vores afslutningsmiddag den sidste aften føler jeg virkelig, at jeg er i gode venners lag. Hele gruppen nyder en særdeles velfortjent tre-retters menu i hytten ved Memurubu, og selv ikke de tårnhøje ølpriser sætter en dæmper på vores høje humør.

Jeg går i seng denne sidste aften helt høj på oplevelser og indtryk. Det er ikke kun de naturmæssige oplevelser, der har sat sine spor, men i særdeleshed også de menneskelige. Det er ikke sidste gang, at jeg tager på tur med fremmede.


DSC09040Fiskeri i Jotunheimen

På turen havde vi indlagt pausesteder og lejrpladser, så det passede med gode fiskemuligheder. I mange af højfjeldssøerne udsættes der ørred, som fiskeglade vandrere kan forsøge at fange. Det giver ikke bare et proteinrigt tilskud til kosten, men kan også være en fællesskabende aktivitet.

Nogle er meget erfarne lystfiskere, og de vil oftest også gerne dele ud af tips og tricks til de lidt mindre erfarne. En mindre rejse- eller teleskopstang anbefales. Hertil bruges mindre spinnere eller små blink.

Fiskekort til Jotunheimen kan købes på www.inatur.no


Mere om Jotunheimen

Da Jotunheimen er en af Norges mest velkendte nationalparker, findes der enormt meget information om området. Udvalget af guidebøger og turbeskrivelser er enormt, og du finder al aktuel information om området på nationalparkens hjemmeside: www.nasjonalparkriket.no


DSC06783Tag med Opdag Verden på tur

VANDRING I JOTUNHEIMEN

8 dage med telt og dansk turleder. Spektakulær, klassisk fjeldvandring i Jotunheimen. Vi vandrer gennem grønne dale og mellem tinder med hvide gletsjere og jomfruelige bjergsøer, hvor vi kan fiske fjeldørreder til aftensmaden.

Medlemspris: Kr. 2.195 - Pris: Kr. 2.495

Læs mere om turen

LÆS FLERE ARTIKLER FRA OPDAG VERDENS TURE

Når Transsylvanien viser tænder

Rota Vicentina: Træk stikket og vær til stede

Eventyr i Atlanterhavsfjelde - Færøerne fra fast hytte

Vandring i Alperne - Østrig fra hytte til hytte

Gran Canaria - Overraskelsernes ø

Weekendvandring i Vättlefjäll

Blandt hekse og røvere - weekendvandring i Rold Skov

Tags:

Norge
Skrevet af: Line Schmidt / Foto: Jens Jerichau Clausen, Skrevet Søndag, 09 Februar 2020, opdateret 13 Februar 2020, læsninger: 434

Log ind