Familievandring på Camino Primitivo

Pilgrimstur i Spanien

Lisette drager ud på pilgrimsruten Camino Primitivo med sin mand og to sønner for at få en pause fra hverdagen og være sammen som familie. Men hvordan sørger man for, at to drenge på 12 og 17 år også får en god oplevelse?

Foto-18.jpg
Skrevet af: Lisette Sjøstrand
Opdateret den 23. jun 2023
Læst af: 11017

Lisette drager ud på pilgrimsruten Camino Primitivo med sin mand og to sønner for at få en pause fra hverdagen og være sammen som familie. Men hvordan sørger man for, at to drenge på 12 og 17 år også får en god oplevelse?

Forventningsglæden bobler i mig. Vi har leget turister i Oviedo i nogle dage, men i morgen tidlig starter vores rejse rigtigt – snart er vi pilgrimme på vej gennem Asturiens smukke landskaber.

Det er oldgamle fodspor, vi planlægger at følge. Kong Alfonso den 2. af Asturien, der levede fra 760 til 842 og boede her i Oviedo, var den første officielle pilgrimsrejsende på vejen mod Santiago. Han lagde grundstenen til ruten ’Primitivo’, der betyder ”Den oprindelige”.

Ruten er, til trods for sin historiske betydning, langt mindre kendt og dermed mindre befærdet end den populære ’Franske Rute’. Den gik jeg 812 kilometer på i 2012. Alene. Reelt er man dog kun alene, hvis man ønsker det, for man møder hurtigt masser af medpilgrimme. Det overraskede mig dengang, at man ofte kunne se andre pilgrimme på stien, så en nat stod jeg op og vandrede helt alene under stjernerne.

Det var magisk.

10 ugers frihed
Denne gang er jeg ikke alene. Jeg har jeg lokket min mand, Miguel, og mine to drenge med. Magnus er 12 år, Lucas er 17 år. Vi er først og fremmest taget af sted for at være sammen som familie. For at få et break fra hverdagens stress og jag. Vi har 321 kilometer foran os til Santiago de Compostela – endemålet for alle pilgrimsruterne i Spanien.

Miguel og jeg er spændte på, hvordan drengene vil tage oplevelsen. Det at skulle undvære computere og fritidsaktiviteter og at bo primitivt på sovesale, hvor folk snorker. De er vante til at vandre, for vi går ofte lange dagsture med te på kanden og madder i rygsækken. Drengene har også været på kortere vandreferier, men aldrig på en længere tur før. Især Lucas nyder dog at gå og går selv mange små ture i hverdagen. Magnus ville vælge det fra og blive hjemme ved computeren, hvis han fik valget, men han er vant til at gå. Og han er god til det. Mest glæder han sig til at have fri fra skole.

Hvis turen til Santiago går fint, planlægger vi at gå de 90 kilometer videre ad Camino Finisterre helt ud til Atlanterhavet. Og måske endda videre på en pilgrimsrute ned gennem Portugal. Vi har 10 uger, men vi har intet booket hjemmefra, for friheden er altafgørende. Der er rigeligt med planlægning derhjemme i dagligdagen, så nu vil vi i stedet lade fødderne, dagsformen, vejret og humøret sætte dagsordenen.

61

Afbræk uden afbrydelser
Det er september. Her i sensommeren skinner solen, men det er ikke brændende varmt, og Asturiens frodige, grønne bakker er et tydeligt tegn på, at der jævnligt falder regn over bjergene. Morgenerne er kølige, men når solen kommer højere op på himlen, ryger vores langærmede trøjer. De mange små op- og nedstigninger mærkes i lægmusklerne, så vi holder jævnligt drikkepauser, hvor skoene kommer af, og strømperne lufttørrer, så vi undgår vabler.

Vi går gennem små landsbyer og forbi velholdte gårde. Drengene kæler med de løsgående katte, og dem er der mange af. Det giver gode, små afbræk i den monotone vandring. De små afbræk er vigtige og med til, at turen også bliver på drengenes betingelser.

Langsomt, men sikkert indfinder roen sig; ikke mindst mentalt. Vi går kilometer efter kilometer i de grønne landskaber, tanker kommer flyende, og der er ingen afbrydelser. Der er tid til både at tænke tanker til ende og til pludselig at være i den der tilstand, hvor man bare er til stede. I nuet. Her og nu. Vi suger naturen ind. Bemærker de små blomster i vejkanten. Sanser edderkoppespindene i morgenduggen. Gamle mænd og koner hilser på os, når vi går forbi. De har ikke travlt, og det har vi heller ikke.

I en landsby spørger en ældre mand, om vi kun har én vandrestok med – den min ældste søn bruger. Jeg taler spansk og får sagt ja og følger forundret med ham ind i en garage. I hjørnet står en masse snittede pilegrene, der fungerer som udmærkede vandrestokke. Han rækker os stave og vurderer, om de er for små eller store til os. Jeg takker ham med luftige kindkys på begge kinder. Han stråler i hele ansigtet, og jeg er taknemmelig for hans omsorg – især da jeg senere på dagen glider på en glat sti i et skovområde, men min nye vandrestok redder mig fra at falde.

DSC 1005 (2)

Simple glæder
Vi har været spændte på, hvordan ungerne vil tackle sovesale og snorkende medpilgrimme. For det meste går det okay, men der er undtagelser. Der er nætter, hvor vi har svært ved at sove. Det mærkes dagen derpå, hvor humøret starter lidt lavere ud.

Efter vores første overnatning på et albergue er vi de sidste, der tager afsted om morgenen. Vi vækker først drengene, da de fleste pilgrimme er vandret afsted. Det giver dem en så rolig start på dagen som muligt. I morgendisen vandrer vi af sted på en smal sti flankeret af brombærkrat fyldt med de saftrigeste, modne brombær. Vi spiser alle dem, vi orker.

Efter små fire kilometer når vi en mindre landsby og spiser sandwich til morgenmad. Brødet er nybagt og smager himmelsk, når man er godt sulten. Det fungerer forbløffende godt bare at sætte ud om morgenen med et par kiks i hånden og først spise morgenmad efter en times tid, når vi alligevel holder den første pause.

Det er vigtigt at have noget at se frem til i løbet af dagen, så drengene får en is, friskpresset juice eller hvad de nu har lyst til, når vi kommer frem til en by med en bar. De brænder alligevel sukkeret af igen, og jeg nyder en frisklavet cortado. Det er vigtigt med de små belønninger; især når vi er trætte og varme.

Det er de små ting, som pludselig fylder i ens bevidsthed. Den simple glæde i hver dag at nå frem til et nyt overnatningssted efter en lang vandringsdag og få sig et varmt brusebad, vaske vejens støv af sig og iføre sig det rene sæt skiftetøj fra rygsækken bliver pludselig en stor ting.

DSC 1002

"Bam, vi gjorde det!"
Efter 16 vandredage og en enkelt hviledag når vi Santiago. Det småregner, men vi har nået vores første mål, og vi er glade. Magnus skriver i sin dagbog:

”WE DID IT! Bam, vi gjorde det. 320 km. We are the champions, no time for losers. Nu skal vi have det sidste stempel og beviset. Alle pensionater og hoteller var fyldt op, fordi der er møde eller sådan noget. 320 km!”

Vi lejer en toværelses hotellejlighed med eget køkken og bad, og næste morgen går vi, mætte og rene, de få hundrede meter hen til kirkekontoret ved siden af katedralen. En ung munk skriver smukt vores navne med blæk på latin på pilgrimsbeviset, la compostela. Det er en helt speciel følelse at stå med det i hånden. At vide, at vi har gennemført, hvad vi satte os for. Beviset for de tusindvis af tålmodige skridt.

Jeg er pavestolt af mine unger. Hver dag er de stået op, har pakket deres få ejendele og været klar til at gå videre uden at kny. De gange, hvor de var mest trætte, sagde de ærligt, at nu gad de ikke gå mere. Men efter en pause tog de selv deres rygsæk på igen og gik videre uden at brokke sig.

600 km til Porto
Det er gået så godt, at vi fortsætter de 90 kilometer på ruten Camino Finisterre. Den fører os ud til Atlanterhavet og byen Finisterre. Navnet betyder ’Jordens ende’, for engang troede man, at det store hav et sted derude mod vest skyllede ud over afgrunden. Det er stort at se havet igen efter at have vandret så lang tid inde i landet. Så vi fortsætter sydpå langs kystruten.

Først efter 600 kilometer og 36 dages vandring stopper vi i den portugisiske by Porto. Vi er alle blevet mætte af at vandre, og rigtig trætte af sovesale, men vi har haft masser at tid sammen. Vi har haft mange gode snakke undervejs og masser af tid til at lytte. Begge mine unger har fået udvidet deres horisont. Deres grænser er blevet flyttet. Deres vaner er blevet udfordret. De har i den grad levet op til den udfordring, vi gav dem, og jeg håber, at de vil bære erfaringen videre med sig i livet.

77


Turens 3 pilgrimsruter

  1. Camino Primitivo har mange mindre op- og nedstigninger, der giver ømme lægmuskler, men det er ikke en svær rute. Underlaget er en skøn blanding af grusstier, små trampestier, mindre landeveje og skovstier. Kun én etape byder på en kedelig, lige landevej på ni kilometer.

    Da der er forholdsvis få og små albergues, bliver de ofte fyldt op, så prøv at nå tidligt frem. Så er man sikker på en seng eller en ekstra madras på gulvet, for der kan være langt til næste by med et overnatningssted.

  2. Camino Finisterre er relativ let. Ruten starter på pladsen ved katedralen i Santiago og er vel afmærket. Vi fik nye pilgrimspas på turistkontoret i Santiago, der gjaldt specifikt for Camino Finisterre. Vi planlagde etaperne ud fra pilgrimspasset, hvor der er indtegnet byer, overnatningsmuligheder og afstande.

    Ruten er smuk og passerer gennem landsbyer med gamle middelalderbroer og en masse små landbrug. Den sidste dag ud til Finisterre er utrolig smuk, da man kan se Atlanterhavet, og ruten går langs stranden.

  3. Camino por la Costa i Galicien er svær at følge fra nord mod syd, da pilene er placeret, så de er nemme at få øje på fra syd mod nord. Turen ud af Vigo er lang og kedelig, men efter den venter smukke skovområder. Da kysten ofte består af klipper eller stenbarrierer, er det ikke muligt at gå helt nede ved vandet.

    Ruten går gennem historiske interessante byer, bl.a. Baiona, hvor Columbus vendte hjem til Europa. Den portugisiske del er nem at følge og går langs hav med indbydende sandstrande. Der er også lange passager med træbroer henover stranden.

Camino
Læs mere om turen

Bogen 'Camino med familien på slæb' er en blanding af praktiske råd, sjove historier og autentiske uddrag – både højde- og lavpunkter undervejs – fra de logbøger, som forfatteren og børnene skrev undervejs. Bogen er fyldt med praktiske fif, og du finder bl.a. den ideelle pakkeliste og råd til, hvordan du behandler vabler – eller helt undgår dem – og hvordan du træner dig op til at gå Caminoen.

Bogen koster 125 kr. og kan bl.a. købes på www.saxo.com.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Spanien

Spanien er et slaraffenland, når det kommer til vandreture, og som noget ret specielt, finder man glimrende steder at vandre året rundt. Landet byder nemlig på alt fra zigzaggende ruter under de himmelstræbende tinder i de høje Pyrenæerne over uforglemmelig pilgrimsvandring på Caminoen til lun vintervandring på de Kanariske Øer og Mallorca

Find din næste tur her


Priser fra 2.995,-
Fællesture
Vandring på Gran Canaria

Vandring på Gran Canaria

Priser fra 3.595,-
Fællesture
Pilgrimsvandring på Caminoen

Pilgrimsvandring på Caminoen

Ruteforslag
GR223 PÅ MENORCA

GR223 PÅ MENORCA

Andre spændende artikler


Gran Canaria - overraskelsernes ø

Gran Canaria - overraskelsernes ø

Vandring i det grønne Spanien

Vandring i det grønne Spanien

Med paraply over Pyrenæerne

Med paraply over Pyrenæerne

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this