Fishermen's Trail

90 km langs Portugals Atlanterhavskyst

Fishermans Trail 11Uberørt kystlinje med stejle klipper og øde sandstrande. Storke i reder højt over Atlanterhavets brusende bølger, og små landsbyer at gøre holdt i for natten. Portugals Fishermen’s Trail, også kendt som Rota Vicentina, er kystvandring af den helt særlige slags.

En høj klapren lyder ud over kysten, da vi kommer vandrende ad den sandede sti. Atlanterhavet breder sig som en dybblå flade hele vejen mellem os og Amerika, mens Portugals høje sandklitter, sorte klipper og øde sandstrande ligger for vores fødder. Sammen med min kæreste, Rasmus, er jeg tidligere på dagen vandret sydpå langs havet fra den lille kystby Porto Covo med de lave, hvidkalkede huse og røde tegltage. Den udgør startpunktet for vores tur på Fishermen's Trail.

De høje klaprende lyde fortsætter. En fjerklædt krop i hvid og sort med lange røde ben og et smalt, rødt næb kommer til syne ude på klipperne – den første af mange storke på Fishermen's Trail. Den høje klaprende lyd viser sig at være storkene, der hilser hinanden velkommen, når den ene efter en flyvetur vender hjem til reden. Lyden har en social funktion fuglene imellem; som en form for hemmeligt sprog, vi ikke forstår at tyde.

Fra Porto Covo ligger kysten øde hen. Strandene er øde, helt og aldeles mennesketomme her midt på vinteren. Vi bevæger os sydpå ad lange sandstrande og holder snackpause på en rullestensstrand, hvor fodbold-store sten i et tykt lag dækker hele kystlinjen. Den kølige morgenluft er nu afløst af solen, der skinner på vores bare arme og ben.

Fishermans Trail 6Ruten er utroligt varieret med stejle klipper, enorme sandklitter, rødt Sahara-lignende sand, kystnære fyrreskove og øde sandstrande.

Fiskere og afgrunde
En firkantet klippeblok på størrelse med en fireetagers bygning ligger smidt som en gigantisk terning lige ud for kysten. Helt ude ved den lodrette klippekant står et par mænd med fiskestænger.

”Hvis de falder ud over kanten her, bliver de knust mod klipperne eller taget af bølgerne,” tænker jeg.

Men fiskerne ved, hvad de laver – det er deres stier, vi går på, og dem som vandreruten er opkaldt efter. I flere generationer har de fulgt disse stier ud til de yderste klippeskær, tilsyneladende helt utilgængelige steder, hvor de forsøger at skaffe aftensmaden med fiskestang og snøre.Sandklitterne ligger i høje, marehalmsklædte bakker, så langt øjet rækker ind i landet. Det er som at kigge ind over en enorm ørken, da vi vandrer videre i det løse sand. En smal, sandet sti snor sig i vegetationen af stridt græs, marehalm og lave sukkulenter. Det her er den yderste kant af Europa. Bølgerne ruller dovent ind mod stranden i serier af hvide skumsprøjt, og havets brus høres konstant som en fjern rumlen.

Ved frokosttid planter vi os i en sandklit med sol i ansigtet og udsigt til det evigt blå hav, mens appelsiner, baguettes, pølse, iste og chokoladekiks bliver fundet frem fra rygsækkene.Vandrestien går videre langs kanten af høje klipper, og bølgerne slår mod klippevæggene langt under os. Dybt under os, klemt inde mellem klipperne, ligger hemmelige strande med gyldent sand. Jeg kan ikke nære mig, da jeg får øje på en smal, mudret sti ned ad klippeskråningen. Jeg må ned på den øde strand og lege Robinson Crusoe. Sætte dagens første fodspor i sandet og prøve at have en totalt afsondret strand for mig selv.

Familiehistorie og skibsrivejern
I eftermiddagssolens stråler når vi den lille kystby Vila Nova Milfontes. Januarsolens styrke har overrumplet os, og vi er begge godt brankede i ansigtet, så vi styrer direkte mod en skyggefuld terrasse med havudsigt ved et hotel. Snart står et par kopper kaffe på bordet. En flot, gammel trækajak hænger som udsmykning fra hotellets loft. Som kajakinteresserede bevæger vi os automatisk hen for at beundre den.

Overraskelsen er enorm, da vi ser teksten: ”Struer Danmark - Gerhard Sørensen”. Kajakken er bygget af Rasmus' morfars bror, som byggede kajakker i olympisk klasse i 1940'erne og 1950'erne. Vi er faldet over et stykke familiehistorie ved en ufattelig tilfældighed.

Morgensolen skinner over os, da vi næste morgen krydser broen over floden ved Vila Novo Milfontes. Roerne er i gang med morgentræningen, og adskillige kajakker og robåde spreder sig som farveklatter på flodens blå vand. Vi passerer en lille lund med korkege, hvor træernes bark er skrællet af til vinpropper, og stammerne står nøgne tilbage. Træerne vokser tilsyneladende videre i bedste velbefindende.

Kysten veksler mellem lange, øde strande, hvor vi sætter dagens første fodspor i det våde sand, og spidse forrevne klipper. De skarpe klippeskær, der stikker op af havet, ville fungere som skibsrivejern og flænse bunden op på et skib, som kommer for tæt på. I tiden før moderne navigation må denne kyst og dens skarpe undersøiske klipper og skær have været et mareridt for søfolkene. Men for en vandrer er det et utroligt smukt syn.

Fishermans Trail 4Vandring langs en vestvendt kyststrækning byder på fantastiske solnedgange hver eneste aften.

Sahara-sand og storkeunger
Landsbyen Almograve og dens hvidkalkede huse med de røde tegltage putter sig bag en mur af gigantiske sandklitter. De giver læ ud mod havet, men aldrig mere end at havets brus er en konstant baggrundslyd i det fjerne. Vi går gennem sandklitterne ud til havet, hvor solnedgangen farver himlen rød her i Europas sydvestligste hjørne, og da solen synker i havet, styrer vi mod en af byens små restauranter, hvor en hel grillet blæksprutte med alle ti arme strittende frem foran sig og en karaffel vin venter os.

Der er ild i brændeovnen på vores hostel, for nætterne er kolde, og da vi begiver os ud på vandrestierne næste morgen, er der rimfrost på græsset. Havet damper i den kolde morgenluft. Landskabet er vildt og utæmmet, sandklitterne enorme, og sandet er dybrødt og Sahara-lignende. Spidse, mørke klipper stikker ud af havet som hajtænder, og vi passerer utallige steder, hvor vi bare må sætte os og nyde udsigten over kysten og de mange storkereder på klipperne til havs.

Storkene har bygget rederne højt oppe på klippespir ud for kysten, hvor de er beskyttet mod ræve og andre fjender. Som det eneste sted i verden yngler storkene her i Portugal på klipper i havet. Nogle gange kan vi se fem reder på én gang med de langbenede beboere midt i rederne. Direkte under rederne ligger det oprørte hav, hvor bølgerne slår mod klipperne med høje skumsprøjt, mens storkene vogter reden med fjerene i uorden i blæsten. Det må kræve en vis beslutsomhed for en storkeunge at tage de første vingeslag og kaste sig ud fra reden i troen på, at vingerne bærer. For der er langt ned, og under reden er kun klipper og brusende hav.

Fyrtårn og vandrefalk
Fyrtårnet rager op som et navigationspunkt i landskabet, og i flere timer kan vi se det komme nærmere og nærmere. En hare hopper i rasende fart over vores sti. Den stærke sol lyser gennem dens ører, som næsten er gennemsigtige med det fine net af blodårer, mens den skjuler sig bag en tue. Vandrestien går forbi en håndfuld hvidkalkede huse, og foran et af dem er en gammel mand i gang med at rense en imponerende fangst af en fisk. Med et stort smil og fagter får han forklaret, at han selv har fanget fisken her til morgen.

Ud for fyrtårnet sidder en vandrefalk, og forsigtigt betragter vi den i lang tid fra afstand, inden den går på vingerne. I nærheden af fyrtårnet finder vi et sted at sætte os tæt på klippekanten med vores frokost, da en mørk skygge svæver ind direkte over os. Det er en stork, der svæver lydløst over vores hoveder med de lange røde ben strakt vandret ud i luften bag sig. Den cirkler på de varme opvinde ved klippekanterne for at vinde højde. Som et svævefly har den fuldstændigt tjek på termikken, inden den uden en anstrengelse svæver ind mod land, måske i jagt på frøer.

”Storken er en dejlig flyver, den der siger andet lyver,” lyder stroferne i Danmarks uofficielle nationalhymne af Shu-bi-dua.

Vi kan kun give dem ret. For et par generationer siden var storken også et almindeligt syn i Danmark, men det var før Danmark blev Europas mest intensivt dyrkede landbrugsland, og storkenes levesteder forsvandt.

Fishermans Trail 12Ruten er velmarkeret med en grøn og blå stribe på træpæle. De fleste steder er den enkel at følge.

Afgrunde og landsbypræst
Den lille kystby Zambujeira do Mar ligger og balancerer på kanten af Atlanterhavsklipperne. Uden vi har bemærket det, er det blevet søndag, og da vi vil til købmanden og proviantere, kan vi ikke komme ind. Den lille købmandsbutik er stuvende fyldt med bedende folk, der er i gang med et bønnemøde, så der ganske enkelt ikke er plads til at komme ind ad døren.

Lidt senere rykker gudstjenesten udendørs på byens torv. Med udsigt til solnedgangen over havet, foran en kirke på størrelse med et kolonihavehus, spiller en skægget præst i brun kjortel guitar. En gammel gubbe spiller harmonika. En flok ældre damer med tørklæder stemmer i med salmesang, mens solen går ned over havet, og palmerne vajer i solnedgangens skær.

Klipperne styrter lodret i havet, og vi føler at vi går på afgrundens rand, ind til klipperne bliver afløst af øde strande. Helt øde bliver de ikke ved at være, for vi må naturligvis ned og opleve privilegiet at have de lange sydeuropæiske sandstrande helt for os selv. Da vi nærmer os lille Odeceixe, bliver klipperne højere og mere dramatiske igen. De ligger i silhuetter, så langt vi kan se ned langs kysten. Odeceixe ligger ved en krumning på floden, gemt væk et par kilometer indenlands bag en sandbanke, der skærmer den mod havet. Vores ly for natten er et pensionat i en af de smalle brostensbelagte gader.

Lyden af bølgerne mod klipperne følger os igen næste morgen, indtil vi drejer væk fra havet og går ad småstier gennem landbrugsland til Rogil, hvor et konditori ligger lige ud til vandrestien. Rogil er samtidig slutpunktet for vores tur, så med kager på tallerkenen og espresso i kopperne fejrer vi en vellykket vandretur på Fishermen's Trail. Vi er enige om, at vi har oplevet vandring i verdensklasse på en af vores smukkeste vandreture nogensinde.


Fishermans Trail 1100 km oprindelig kyst

Southwest Alentejo & Vicentina Coast Natural Park dækker over 100 kilometer beskyttet kystlinje, hvor strande, klipper og havets brus nogle enkelte steder er brudt af små, hvidmalede kystbyer. Det er få steder i Europa, at en så lang kyststrækning er bevaret i sin oprindelige form. Vandringen er dermed ganske unik.


Fishermans Trail 5Vandring med let rygsæk

Da hver etape af Fishermen’s Trail bliver afsluttet i en lille by, hvor man overnatter indendørs og kan spise på restaurant og proviantere hos købmanden, er det muligt at vandre ruten med en god daypack. Vi gik med cirka fem kilo hver. Det betyder også, at bagagen kan medbringes som håndbagage i flyet. Ud over mad og vand til dagens etape samt tøj til hele turen, er det en god ide at pakke:

  • Skaltøj: Vores blev dog liggende i bunden af rygsækken på hele turen, da vi havde fint og tørt vejr.

  • Kikkert: til at kigge på fugle.

  • Specielt om vinteren: Varm trøje til om aftenen og eventuelt noget varmt at sove i, da husene ikke opvarmes helt, som vi kender det hjemmefra.

  • På alle årstider: Bredskygget hat/kasket, solbriller og solcreme. Selv vintersolen er stærk, når man er ude i den hele dagen.

Tag med Opdag Verden på tur
PORTUGALS FISHERMEN’S TRAIL
7 dages charmerende kystvandring fra hytte til hytte på Portugals Fishermen’s Trail. Frisk havluft og hvidkalkede landsbyer i Europas største kystnationalpark. Glæd dig til at forlænge sæsonen på fantastiske Rota Vicentina sammen med Opdag Verden.

Pris: Kr. 2.995 - Medlemspris: Kr. 2.695

LÆS MERE OM TUREN HER

FAKTA

Transport
Du kan flyve til enten Lissabon eller Faro. Fra Lissabon er der et par timers busrejse til Porto Covo, det nordlige startpunkt for ruten.

Find afgangstider med bus på www.rede-expressos.pt. Fra Faro kan du nå flere steder på den sydlige del af ruten med en kombination af tog og bus via Lagos.

Overnatning
Det er ikke tilladt at campere i det fri på Fishermen's Trail. Flere af småbyerne undervejs har campingpladser, ligesom der er vandrehjem og små pensionater i byerne undervejs, hvilket passer fint med en dagsvandring.

Vi havde booket overnatningerne hjemmefra via www.booking.com og betalte 200-300 kr. per nat for et dobbeltværelse.

Sæson
Vandresæsonen på Fishermen's Trail går fra september til juni. Juli-august vil være for varmt for de fleste, og der kan være mange badegæster på strandene.

Ruten
Fishermen's Trail er generelt enkel at følge og godt markeret med en grøn og blå stribe på stolper. Vil man på en lidt længere tur, kan man kombinere Fishermen's Trail med ruten Historical Trail, som ligger lidt længere inde i landet, men visse steder overlapper med Fishermen's Trail.

Der er også flere steder mulighed for at vandre rundture ved at kombinere de to ruter. Historical Trail er markeret med rød og gul maling på stolper. Der er planer om at udvide Fishermen's Trail med nye etaper, så det bliver muligt at vandre langs kysten hele vejen fra Sines i nord til Lagos i syd – efter planen er de nye etaper klar til at modtage vandrefolket i forsommeren 2019.

Når de nye etaper åbner, vil Fishermen's Trail, Historical Trail og 17 nye cirkulære ruter i alt udgøre 740 kilometer vandresti i det sydlige Portugal. Strækningen mellem Porto Covo og Rogil er på fem etaper og i alt 90 kilometer. Kort over hele ruten kan købes i turistinformationerne. Se mere på www.rotavicentina.com

Skrevet af: Elsa Lysgaard Ranzau / Foto: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau, Skrevet Søndag, 04 August 2019, opdateret 21 Oktober 2019, læsninger: 2173

Log ind

Ugens 10 mest læste om Vandring

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind