Vandring

Vild med vandring! På denne side finder du inspiration til din næste vandretur. Du kan læse mere end 1000 artikler om vandring og vandreture fra magasinet Opdag Verden. Du finder test af udstyr og masser af gode råd og tips til din næste vandretur. Opdag Verden er en medlemsklub som udspringer af magasinet Opdag Verden. Klubben tilbyder vandreture, kurser i friluftsliv, og andre medlemsaktiviteter.

 

Flyv retur til Californien for 2200 kr.

ToreGroenneRaeLakes

Det har stort set aldrig været billigere at flyve til Californien. Flyver du uden for de dyreste måneder midt på sommeren, kan du nu flyve retur til for eksempel Los Angeles for helt ned til under 2200 kroner.

Også Oakland, som ligger lige på den anden side af bugten fra San Francisco og har nem adgang til for eksempel Yosemite National Park, er billig at flyve til, og ofte er der endda tale om direkte linjer, hvor du flyver om natten.

Der er flere grunde til de lave priser. Øget konkurrence og lav pris på brændstof er blandt dem, og samtidig begynder flere flyselskaber at sælge de helt billige billetter, hvor det kun er dit sæde samt håndbagage, som er med i prisen. Vil du tjekke bagage ind og have mad ombord på flyet, betaler du mere.

Når du lander i Californien, er der et væld af ting at kaste sig over. Det er oplagt at kigge efter oplevelser i statens forrygende nationalparker, hvor der er vandrestier nok til at holde én travlt og lykkeligt optaget i månedsvis.

Du kan søge efter flybilletter til Californien her 

Vi fandt for eksempel en retur fra København til Los Angeles (LAX) for 358 dollars (ca. 2170 kr.) med afgang den 4. april og hjemrejse den 18. april.

Foto: Tore Grønne - Vandretur ved Rae Lakes i Sequoia and Kings Canyon National Park

Læs en Guide til Californiens nationalparker 

Læs 8 vandreture i Yosemite 

Læs om vandring i Joshua Tree National Park 

Læs Californiens Highway 1 på cykel 

Læs Vandring blandt sortbjørne og kæmpetræer i USA 

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet Lørdag, 24 Februar 2018, opdateret 24 Februar 2018, læsninger: 4080

Log ind

Cron Job Starts