Fra læderlaboratoriet til vandrestien

Videnskab og vandrestøvler

DSC02764Videnskabsmænd i et laboratorium. Naturlige fibre, der er 15 gange stærkere end stål. Det stærkeste læder, der nogensinde er lavet. Vi har mødt ECCO og er dykket ned under overfladen i den forunderlige verden af nytænkning, læder og vandrestøvler.

Forestil dig en læderstøvle, der skifter farve, i takt med at temperaturen stiger og falder – jo varmere luften er, jo lysere bliver den.

Eller hvad med en læderstøvle, der lyser op som en ildflue i natten, hvis den bliver ramt at lyset fra en forbipasserende bil.

Og forestil dig lige engang en støvle, hvor læderet er papirtyndt, men samtidig uhyre stærk, da det gemmer på naturlige fibre, der er 15 gange stærkere end stål, men stadig kan flyde på vandet. 

Det lyder måske, som om vi smugkigger inden for i Q’s laboratorium, hvor han er ved at udruste James Bond til en ny halsbrækkende mission. Det er selvfølgelig ikke tilfældet; vi besøger derimod ECCO på det årlige OutDoor Show i tyske Friedrichshafen – et slaraffenland af en messe for gear- og udstyrsaficionados, hvor alverdens producenter i outdoorverdenen viser det kommende års produkter frem.

DSC02744

Læder man kun har drømt om
Danske ECCO har produceret sko og støvler i mere end et halvt århundrede, og vi står snart og gnider på den temperaturfølsomme læderstøvle for at se den skifte farve, der hvor vi gnider.

Vi tager billeder af læderstøvlen med den indbyggede reflekseffekt og ser den lyse op, når kameraets blitz rammer den.

Føler det papirtynde læder på den nye ECCO Exostrike mellem tommeltot og pegefinger.

”Vi arbejder med banebrydende designere, og da vi selv ejer vores garverier, kan vi arbejde på metoder, der endnu ikke er opfundet. Vi kan anvende læder på måder, man hidtil har kun drømt om. Når det for eksempel kommer til Shinebright, så indlejrede vi mikroskopiske glasperler i læderet. Kører du i bil forbi én, der har skoen på, så virker den som en refleks. Du kan bruge den samme teknologi i læderjakker. Materialet ligner normalt læder, men det har en sikkerhedsfeature, uden at læderet ser syntetisk ud, eller det ligner en sikkerhedsjakke,” fortæller Sean Tindale, som er Senior Marketing Manager hos ECCO Shoes.

Han fortæller, at ECCO i modsætning til andre skoproducenter ejer såvel deres egne garverier som deres egen fabrikker. Det gør dem i stand til at kontrollere hele processen – fra ulmende idé til gangbar støvle. Og det udnytter de til fulde.

DSC02739

Legesygt laboratorium
Idéerne til for eksempel de nyskabende produkter, der er på display her på messen, kommer fra ECCO Leather, som har deres hovedkvarter i hollandske Dongen.

Her finder man såvel et af ECCOS garverier – de har også garverier i Thailand, Indonesien og Kina – samt det laboratorium, der retfærdiggør James Bond-sammenligningen.

For forestil jer engang et laboratorium, hvor videnskabsfolk fra alle mulige forskellige industrier, der ikke nødvendigvis har det fjerneste med sko og støvler at gøre – eksperter med skæve hjerner, vilde idéer og evnerne til at føre dem ud i livet – mødes for at eksperimentere.

For at se, om de kan skabe noget nyt.

Om de kan tænke læder på en måde, man aldrig tidligere har tænkt det.

Opfinde læder med funktioner, der aldrig er set tidligere.

Finde sammen i en nærmest legesyg, eksperimenterende og samtidig dybt videnskabelig tilgang til produktudvikling, hvor læder er i centrum.

Laboratoriet findes, og det samme gør ekspertforummet. Det går under navnet HOT-SHOPS – en workshop, som finder sted hos ECCO Leather i Holland.

”HOT-SHOP er en massiv succeshistorie. Vi prøver at forestille os læderverdenen, som den aldrig er blevet tænkt før. Folk er ellevilde efter at komme med på vores invitationsliste. Der kommer sværvægtere fra alle mulige industrier, kreative hjerner fra hele verden, som lader egoet blive hjemme. De arbejder ikke for deres egne brands; de arbejder på at forestille sig noget helt nyt. Det er et ret unikt miljø at være i som kreativ person."

"Det er en innovations-sprint på fire dage, hvor alt, hvad der sker, er uventet. Det er galskab at være til stede i. Du møder folk, der er så cool; hjerner, der tænker totalt anderledes. Resultatet er ret utroligt, når du lægger alt det sammen, og inden de fire dage slutter, skal holdene præsentere et produkt. Det kan være en ny type læder, men det kan også være en måde at bruge læder på, som man ikke har set tidligere. Og som man aldrig ville forvente at se,” fortæller Sean Tindale.

DSC02758

15 gange stærkere end stål
På et lille podium på messen i Friedrichshafen står er par ECCO Exostrike™ Dyneema®

Det er en støvle, der ikke rigtig ligner noget, vi er vante til at se i outdoorverdenen.

Snørebåndene er gemt væk under flapper. Læderet over anklen er ekstremt tyndt. Sålen på den sorte støvle er hvid. Ved siden af støvlerne står en sølvplatte med ordene ’Gold Winner’ og ’ISPO Award 2018’. Prisen er blot en af flere, støvlen har bragt hjem. Den vandt også en Scandinavian Outdoor Award i kategorien ’Footwear’, den prestigefulde designpris Red Dot Award, og her på messen er den netop blevet hædret med en Industry Award for design og materiale.

Og netop materialet er der er en helt særlig historie bag.

Der er nemlig brugt Dyneema® Bonded læder. Dyneema er verdens stærkeste fiber – 15 gange stærkere end stål, og samtidig er det så let, at det kan flyde på vandet – og det er lykkedes ECCO at inkorporere fibrene i læderet uden at gå på kompromis med dets naturlige udseende.

”Det er det stærkeste læder nogensinde. Når ECCO Leather kommer med en fornyelse som Dyneema® Bonded læder, så er det op til os at komme med en ide til, hvordan vi kan bruge det i en sko. Exostrike var allerede i støbeskeen, når det kommer til designet, og da det blev muligt at bruge Dyneema, stod vi ved en skillevej. Vi kunne gøre noget, der aldrig var blevet gjort før. Designet var allerede noget, man ikke havde set før, og nu kunne vi samtidig benytte os af en ny type letvægtslæder, der er enormt stærkt,” siger Sean Tindale.

Han fortæller, at Exostrike er tænkt til dagsturen med en meget lille, eller slet ingen, rygsæk. En ’hurtigt ind, hurtigt ud-sko’, hvor det urbane møder naturen.

”Det er en crossover-sko, hvor vi har stil – et næsten minimalistisk design – men også funktionalitet, så du kan komme tilbage fra din vandretur, gå ind på en café og stadig føle dig cool,” fortæller han.

Og så kan man jo undervejs tænke på, at man har verdens stærkeste læder på fødderne. 

DSC02760

DSC02785

 


ECCO Exostrike Dyneema® Edition

ECCO beskriver Exostrike med Dyneema® Bonded læder som en støvle, der kombinerer barske landskaber med high-end, moderne æstetik, hvilket resulterer i exceptionel funktionalitet og design. Den blander tekniske udendørsegenskaber med street-smart styling og kommer med en revolutionerende blød mellemsål, som giver øget stødabsorbering og affjedring. Med sit luksuriøse, og alligevel stærke, læder giver Exostrike dynamisk kraft og et godt greb på stierne.

På OutDoor Show 2018 vandt støvlen en pris i kategorien fodtøj. Juryen lagde vægt på materialevalg og design. De roste støvlen for sin solide funktionalitet, når det kommer til vandring, og den moderne æstetik, der gør skoen lige så brugbar i et urbant miljø som i naturen.

83231451052 side

ECCO Exostrike™ Dyneema® Edition / 1900 kr.


Den anatomiske letvægtssål

Det er ikke kun læderet på Exostrike, der har en særlig historie om nytænkning. P.U. Phorene-sålen er nemlig sprøjtestøbt ved hjælp af ECCOs egen teknik, Fluidform, som også går under betegnelsen Direct Injection Process.

Ved at sprøjte det holdbare, støddæmpende materiale direkte ind i skoen, undgår ECCO at bruge lim eller syninger og har været i stand til at udstyre Exostrike med den blødeste sål, de nogensinde har skabt.

Det skaber en ultralet, slidstærk og anatomisk sål, der ikke skifter hårdhed alt efter temperatur, som andre såler har tendens til. Sålen er testet i temperaturer ned til minus 40 grader.

Den ekstreme temperatur har ingen effekt på komfort og hårdhed.


Exostrike i flere afskygninger

Er du mere til klassiske vandresko og -støvler end det futuristiske design i ECCO Exostrike Dyneema®, så tag et kig på de andre modeller i Exostrike-serien, der alle er lavet med den ultralette, stødabsorberende PU Phorene-sål.

På herresiden finder du den vandafvisende Exostrike Hydromax og den vandtætte Exostrike Gore-Tex. Begge er lavet i yaklæder.

På kvindesiden er de vandtætte Gore-Tex-modeller ligeledes lavet i yak-læder.

Se mere på www.ecco.com


83232458877 sideGORETEXECCO Exostrike™ Mens Gore-Tex® / 1.600 kr.



83230401178 side HydromaxECCO Exostrike™ Mens Hydromax® / 1.400 kr.


83230301001 lfs WOMENS HYDRECCO Exostrike™ Womens Hydromax® / 1.400 kr.


83234356601 lfs WOMENS GOREECCO Exostrike™ Womens Gore-Tex® / 1.600 kr.



83236351052 lfs WOMENS GOREECCO Exostrike™ Womens Gore-Tex® / 1.400 kr.

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet fredag, 03 august 2018, opdateret 03 august 2018, læsninger: 913

Log ind