Himalayas giganter på nærmeste hold

Allerede på førstedagen er der udsigt til Annapurnas bjergtoppe fra landsbyen Dhampus. Annapurnas hovedtop er med sine 8.091 meter det 10. højeste bjerg i verden.

Nepalesisk landsbyidyl

På toppen venter den utrolig charmerende landsby Dhampus i 1650 meters højde og et imponerede syn over Annapurna-massivet. Herfra blandes synet af Annapurna South (7219 m) og Machhapuchhare (6997 m) med traditionel nepalesisk landsbyidyl.

Den smukke røde blomst, julestjernen, pryder landskabet, og rundt i de små, lerklinede huse arbejder folk med hverdagens gøremål. Høsttiden er netop overstået, så markerne skal forberedes til vinterens komme. Overalt ligger hø og tørrer, inden det bliver stablet i smukke, runde høstakke. En ældre dame sidder og sigter små sten fra den nyhøstede ris, mens en anden sorterer majs og bønner. Vinterens forråd skal bygges op nu. I det her område er mange husholdninger selvforsynende med fødevarer, så høsten er vigtig og udgør vinterens spise.

Dhampus er livlig og festlig at gå igennem. Det er nemlig sæson for familiepicnics, hvor familier og venner samles med dans, musik og fællesspisning. Det både lyder og ser rigtig hyggeligt ud. Flere steder bliver vi budt velkommen ind, men jeg lader det blive ved lidt småsnak og lange blikke.

Nepaleserne er så hjertevarme og gæstfrie, at de åbent byder fremmede ind til deres fest. Det er dejligt at opleve, hvordan nysgerrighed og imødekommenhed er det ansigt, vi gennemgående bliver mødt med.

Hotellet i Pitam Durali er nybygget og tilbyder et fint værelse med en blød seng og et varmt tæppe til de kolde nætter.

Magisk møde med skoven

Efter Dhampus træder vi for alvor ind i skoven, som bliver vores trofaste følgesvend de næste dage. Det første lange stykke tid går jeg ganske langsomt. Skoven er så imponerende og smuk. Den er frodig og med intense nuancer af grønne farver.

Området her er det vådeste i Nepal og modtager næsten 4000 mm nedbør under monsunen. Til sammenligning falder der ca. 750 mm årligt i Danmark. Det gør, at skoven opleves som en regnskov med grønne lianer, tæt underskov og orkidéer, der vokser på bark, rødder og sten.

Som jeg bevæger mig ind gennem skoven, optræder ord som ’eventyrlig’ og ’magisk’ i min bevidsthed. Jeg er meget fascineret og forundret over at betragte, hvordan former, farver, temperatur og lyde hele tiden forandrer sig. Det er en oplevelse at se, at de største af træerne er rododendron. En plante, vi i Danmark kun har som buske, men her står som enorme træer. Annapurna-området siges at huse verdens største rododendronskov, og som jeg går her blandt giganterne, føles det helt rigtigt.

Fire timers vandring fra Dhampus kommer vi til Pitam Durali. Det betyder ’fredfyldt hvilested’, og det er netop, hvad vi vil bruge det til. Herfra åbner skoven sig lidt og tillader et imponerende syn over Annapurna South. Hotellet her er nybygget og tilbyder en blød seng med et varmt tæppe. Flere af værelserne har endda eget bad og toilet. En luksus heroppe i skoven. Aftenen bliver brugt omkring den varme brændeovn, hvor alle hotellets gæster rykker sammen.

Jeg benytter muligheden til at snakke lidt med de andre trekkere og høre om deres tur og oplevelser. Det er altid spændende og sjovt at høre, hvilke projekter andre folk kaster sig ud i. Blandt de andre trekkere er også et par grupper af nepalesere, som har taget et par dage fri fra arbejde og skole for at gå ruten. Det giver et dejligt miks af udenlandske og lokale turister, som alle har et ønske om at opleve den smukke natur.

Overalt møder jeg venlige, gæstfrie og nysgerrige mennesker, der gerne vil høre om, hvem jeg er, og hvor jeg kommer fra. Her en lokal mand, der kom og snakkede en dag til frokost.

Eventyrlig jungle

Næste dag fortsætter vi gennem skoven og følger en bjergkam, der leder hele vejen op til toppen af 5587 meter høje Mardi Himal. Så højt skal vi ikke, men at gå på en bjergkam tillader flotte kig til begge sider af dalen. Nogle gange har vi udsyn ned til Pokhara-dalen; andre gange får vi lov at se ind mod Annapurna-massivet.

Jeg bliver endnu engang fortryllet af skoven. Den føles som en eventyrlig jungle fyldt med pippende fugle. Nogle af dem med farverige fjerdragter og lange haler. Flere steder møder vi flokke af makakaber. De er fascinerende at betragte, som de bevæger sig igennem trækronerne.

Flere steder på dagens rute er der små te-hytter, hvor man kan få en kop varm, sød mælkete og genvinde kræfterne. Efter ca. fem timer ankommer vi til Forest Camp 3050 meter over havets overflade. Som navnet så fint antyder, er det en rydning i skoven.

Indtil for blot 6-7 år siden var det en teltlejr, men nu er der kommet flere guesthouses til, så man kan overnatte i en rigtig seng og med et vestligt toilet. Forholdene er basale, men fungerer fint. Aftenen bliver endnu en gang brugt rundt om brændeovnen, hvor dagens historier bliver delt med de andre trekkere. Der er ikke mange vandrere på ruten, så vi er efterhånden ved at kende hinanden.

Op over trægrænsen

Næste dag fortsætter ruten til High Camp; endnu engang med skoven som vores tro følgesvend. Skoven er dog begyndt at ændre karakter. Træerne er lavere, her gror mindre mos, og orkidéerne har vi sagt farvel til i de lavere højder. De smukke rododendrontræer med de krogede røde stammer og store grønne blade dominerer stadig.

Efter frokost i Low Camp kommer vi for første gang over trægrænsen. Landskabet åbner sig. Foran os kan vi se dagens mål oppe på bjergkammen, og rundt om den pryder de smukke bjergtinder vores vej. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til High Camp i 3550 meters højde. Her er flere fine hoteller at vælge i mellem. Værelserne er blevet mere basale, og toiletterne er rykket udenfor som fællesfaciliteter. Vi vælger et hotel med et dejligt stort fællesareal og gode hyggelige sofaer at sidde i.

Til aftensmad får jeg min daglige dal bhat, ris og linser, som er Nepals nationalspise og efter min mening det bedste måltid på trek. Det er altid muligt at få en ekstra portion, og retten indeholder alle de næringsstoffer, jeg har brug for, når jeg er aktiv hele dagen. Efter aftensmaden tager en af de nepalesiske gæster sin guitar frem og selskabet stemmer i med alle de nepalesiske folkesange. Det er helt særligt at sidde her i 3500 meters højde og synge og klappe med på de nepalesiske sange.

På vej i seng bliver jeg mødt af en overvældende stjernehimmel. Der er meget lidt lysforurening heroppe, og det giver en unik mulighed til at se en stjernehimmel, vi som danskere aldrig ser derhjemme. Stjernerne og silhuetten af det ikoniske bjerg Machhapuchhare, der også er kendt som the Fishtail, med sin hvide top i den mørke nat, står stadig skarpt i min hukommelse og vil gøre det længe.

Morgengry over Himalaya. Lignende udsigt har jeg kun set fra et flyvindue.

Solopgang over Himalaya

Næste morgen starter tidligt. Målet er at nå ’The Upper Viewpoint’ i 4220 meters højde til solopgang. Vi starter i mørke med pandelygter og oplever lige så stille, hvordan landskabet lysner.

Jeg har kun set et lignende syn fra en flyvemaskine, og det føles næsten som at sidde i én – højt oppe i luften, på toppen af verdenen.

Et par kilometer nede i dalen ligger skyerne. Heroppe er kun bjergtinder. Et selskab af verdens højeste. At være heroppe, se solopgangen over Himalaya og komme så tæt på de imponerende bjerggiganter er en kæmpe oplevelse. Vi er så tæt på, at vi kan fornemme, hvordan de enkelte bjergtoppe er bygget op. Jeg har for første gang et nært kig til de enorme gletsjere i bjergmassivet, og først heroppefra kan jeg se, at alle toppene sidder sammen i ét massiv. Vi er på toppen i næsten to timer. Det er så vildt og imponerende at være her, at tanken om at skulle vige fra dette syn holder os fra at gå ned.

Men ned skal vi dog, og fra kun at have bevæget os opad i tre dage går det nu nedad. Vi forsætter ned til Low Camp og tilbringer natten her, inden vi forsætter turen ned ad bjergkammen til Siding. Herfra tager vi en jeep, som inden for et par timer, tager os tilbage til Pokhara.

Herfra kan jeg se tilbage på fem vidunderlige dage i bjergene.

Den eventyrlige skov, de smukke kig til Annapurnas bjergtoppe og turens klimaks – solopgang over Himalaya, sidder stadig i kroppen.

Det har indprentet sig som et varigt, vidunderligt minde.

Mardi Himal

Mardi Himal er vurderet som et af de mindre krævende treks i Annapurna-området og byder på kortere dage og mulighed for at bryde ruten op i mindre bidder. Ruten er godt markeret, og på rutens stejle stykker er der fine trappetrin at gå på. Det gør ruten nemt tilgængelig, og den kan gås af alle med moderat til god kondition.

Varighed: 5 dage
Dagsdistancer: 4-6 timer
Sværhedsgrad: Middel
Højeste punkt: 4500 meters højde i Mardi Himal Base Camp
Overnatning: Hoteller og guesthouses

Annapurna-området

Det legendariske Annapurna-område i det vestlige Nepal er en drøm for de fleste trekkere. Kombinationen af de ikoniske Himalayabjerge, rig biodiversitet og farverige bjergkulturer har gjort området verdensberømt.

I 1986 blev området oprettet som park og udgør i dag Nepals største beskyttede område. Den 7.629 km2 store park byder på en kæmpe diversitet – både biologisk og kulturelt. Parken indeholder flere forskellige befolkningsgrupper med særlige dialekter og kulturelle traditioner. Den nordlige del er særligt præget af buddhistisk og tibetansk kultur, hvor den sydlige del er udpræget hinduistisk.

Parken er hjemsted for en række truede dyr; bl.a. den fascinerende Sneleopard og den særlige tibetanske ulv.

5 råd til turen

1. Vi overnatter og spiser undervejs på hoteller og guest houses, så ruten kan gås uden den store oppakning. Der er tæpper på alle guest houses, men er man kuldskær, kan det anbefales at tage en lille sovepose med. Der er mulighed for at tappe vand undervejs. Den nemmeste, billigste løsning er dog at medbringe et vandrensningsfilter. Dermed sparer du også det skrøbelige miljø for plastikaffaldet fra vandflasker.
   
   
2. Jeg gik ruten i mine trailsko og var rigtig glad for den løsning. Den lette oppakning og de gode stier gør trailsko til det optimale fodtøj frem for de tungere vandrestøvler, men begge dele vil fungere. Vigtigst er det at have et godt fodtøj, som du er vant til at gå i.
   
   
3. Det er koldt, når man kommer op i højderne, og selvom fællesrummene på hotellerne er opvarmet af brændeovne, så er værelserne det ikke. Tag uldundertøj med til at sove i og medbring en varm dunjakke, sweater, Hue og vanter til de kolde aftener og tidlige morgener. Medbring dog generelt så lidt tøj som muligt. Det holder vægten nede og overskuddet oppe. Jeg havde ét sæt tøj, som jeg gik i, og ét sæt tøj til at skifte til på hotellet.
   
   
4. Der er wi-fi og strøm i alle guesthouses. Når du kommer helt op til High Camp er strømmen kostbar, så her bliver du bedt om at betale lidt for at oplade telefon og bruge wi-fi. Det anbefales at medbringe en powerbank. Så er du ikke afhængig af strømmen på hotellerne.
   
   
5. Medbring kontanter, som er den eneste betalingsform i bjergene. Det er muligt at købe snacks og lignende undervejs, men til forhøjede priser. Medbring nogle snacks, inden du tager i bjergene, hvis du vil spare nogle penge. Det er også en god idé at medbringe toiletpapir. Nepaleserne anvender ikke selv toiletpapir, så det er ikke standard nog