Vandring

Vild med vandring! På denne side finder du inspiration til din næste vandretur. Du kan læse mere end 1000 artikler om vandring og vandreture fra magasinet Opdag Verden. Du finder test af udstyr og masser af gode råd og tips til din næste vandretur. Opdag Verden er en medlemsklub som udspringer af magasinet Opdag Verden. Klubben tilbyder vandreture, kurser i friluftsliv, og andre medlemsaktiviteter.

 

Ny begynderrute fra hytte til hytte i Norge

Hst 2015 825 Edvard Johan DDen Norske Turistforening (DNT) lancerer i år den nye SignaTuren Romsdalstien. Den er perfekt til nybegyndere i fjeldet, da den kun tager fem dage, byder på korte dagsetaper, og man overnatter i hytter undervejs.

Turen er en af DNT's koncept SignaTurer, som er deres bud på nogle af Norges ypperste vandrerute. Ruterne er veludviklede, afmærkede, og på turen her starter man ved den smukke Romsdalsfjorden, vandrer gennem frodige, grønne dale og forbi en flok af Norges smukkeste fjelde.

Hele ruten er 50 kilometer med dagsetaper på mellem tre og seks timer.

Undervejs kan man overnatte i DNT’s hytter.

”Med SignaTurene ønsker vi at give bedre muligheder for dem, der ønsker en udfordring og at gå sig i form. Romsdalen sænker tærsklen for nybegyndere og gør det mere simpelt at prøve sig selv af på langtur,” siger Nils Øveraas, der er generalsekretær i DNT.

Du kan læse mere om turen og de andre SignaTurer på www.signatur.dnt.no

Turene varer helt op til tre uger, og fælles for dem alle er, at man kan overnatte i hytter undervejs.

Foto: Edvard Dyb / Den Norske Turistforening

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet lørdag, 07 juli 2018, opdateret 07 juli 2018, læsninger: 4944

Log ind