Ny bog: Vandring i det ukendte Spanien

Cicerone Extremadura2

Engelske Cicerone er kendt for deres vandreguider, og frem til den 19. december 2017 kan du få 25 % rabat på alle deres bøger.

Så hvorfor ikke bruge en hyggelig, mørk vinteraften på at planlægge en vandretur på for eksempel fredelige, smukke stier under den varme vintersol i Spanien? Cicerone har nemlig udgivet en ny guidebog, Walking the Sierras of Extremadura, der indeholder beskrivelser af 32 vandreture på mellem 6 og 20 kilometer i bjergkæderne Cáceres og Badajoz.

Ringer de navne ikke en klokke, så er det fordi bjergområderne er blandt de mindst kendte og mindst besøgte regioner i Spanien. Her venter dog fortrinlige ture på småstier mellem takkede bjerge, bløde bakker, dybe kløfter, skyggefulde olivenlunde og idylliske enge. Her er flere beskyttede områder, og vandrestierne fører desuden én tæt på fugleliv og kulturhistorie som for eksempel hulemalerier, klostre og landsbyhuse med hvidvaskede vægge og røde tage.

Og så gør det jo ikke noget, at man stort set er alene på de hundredvis af kilometers bjergstier.

Hver af turene, som er beskrevet i bogen, har sit eget håndtegnede kort, og der er selvfølgelig et generelt kapital om at arrangere turen til området med information om transport, overnatning, proviant med mere.

Læs mere om bogen og køb den på www.cicerone.co.uk

FAKTA

Kunne du tænke dig at komme på vandretur i Spanien?

Læs mere om Opdag Verdens vandreture i Spanien

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet tirsdag, 28 november 2017, opdateret 28 november 2017, læsninger: 1893

Log ind