Nyeste letvægtere fra USA: Telt fra 450 gram

Ultralight

Ultralight er det nye sort i det amerikanske. Det blev nok engang tydeligt på den årlige gigamesse, Outdoor Retailer, der blev afholdt i Denver, Colorado i sidste uge. Særligt et par telte imponerer med en nærmest latterlig lav vægt.

På messen, den største af sin slags i USA, viser alverdens outdoorproducenter de produkter frem, som lander på markedet i 2019.

Et par af de produkter, som fik storrosende ord med på vejen, var et par telte, der er så lette, man skulle tro, at det var løgn

Ultralight nemo rocket tent2

Nemo Rocket 2P Tent
Nemo er allerede kendt for superlette telte, men sætter dog barren umådeligt højt med Rocket 2P Tent, som de hævder er det letteste 2-personers telt på markedet med sine forsvindende få 624 gram.

Teltet har to indgange samt noget nær lodrette ydervægge og derfor overraskende meget plads.

Når teltet lander på hylderne, bliver det med et prisskilt på 450 dollars.


Ultralight big agnes fly creek hv1 h

Big Agnes Fly Creek HV1 Carbon with Dyneema
Skal du alene på tur, kommer Big Agnes i 2019 med et telt, der vejer latterlige 450 gram. Men kan det så holde til noget, spørger den kritiske vandrer jo nok?

Ja, det skulle det efter sigende.

Teltet er nemlig lavet med Dyneema, som er en plantefiber, der er adskillige gange stærkere end stål.

Big Agnes Fly Creek HV1 Carbon with Dyneema Tent er således et fritstående telt, der ikke fylder mere end en underarm, når det er pakket sammen.

Vil du hoppe let fra sten til sten med teltet i rygsækken, kommer du til at smide 750 dollars for det.


Ultralight Fly Creek HVUL 1

Big Agnes Bikepacking Tent
Som en lille bonus til bikepackere – en ’ny’ form for turcykling – har Big Agnes også lavet et telt særligt til dem.

Det særlige ved teltet er, at stængerne er så korte, at hele teltet kan spændes under styret på cyklen, når det er pakket sammen.

Pris: 470 dollars.


 Læs også 

Guide: Når mindre er mere - Fast & Light

Guide: 25 råd til en lettere rygsæk

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet tirsdag, 31 juli 2018, opdateret 31 juli 2018, læsninger: 2414

Log ind