Video: Rocky Mountain National Park (3½ min)

Det har taget de to Pattiz-brødre flere år at få den her film i kassen. Resultatet er lige godt 3½ minuts spektakulær skønhed i hjertet af Colorados Rocky Mountain National Park.

Nationalparken ligger omtrent 1½ times kørsel fra Denver.

Her finder man 570 kilometer vandrestier plus muligheder for at begive sig væk fra stierne og ud i de enorme landskaber, hvor man skal holde udkig efter bjørne, pumaer, elge og prærieulve blandt andet. 

Der er massevis af muligheder for at sætte ud på kortere halv- eller heldagesture, der bringer én ind mellem lodrette bjergvægge, til brederne af kølige bjergsøer og tæt på enorme vandfald. 

Og der er selvfølgelig mulighed for at pakke den tunge rygsæk og vandre langt ud i bjergene. 

Der er glimrende steder at campere i nationalparken, og man kan proviantere i den lille bjergby Estes Park, som ligger lige ved den østlige indgang til parken.

I Estes Park er der godt med muligheder for at overnatte på hotel, hvis man gerne vil have tag over hovedet - for eksempel på det legendariske Stanley Hotel, som efter sigende er hjemsøgt og var inspirationen til Steven Kings klassiker Ondskabens Hotel.

FAKTA

Læs meget mere om Rocky Mountain National Park på nationalparkens hjemmeside

Læs mere om at vandre den 782 kilometer lange Colorado Trail

Find mere inspiration til turen i USA

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet søndag, 24 juni 2018, opdateret 24 juni 2018, læsninger: 1478

Log ind

Cron Job Starts