Weekendvandring i Mols Bjerge

Bjerge er nok så meget sagt, men bakkerne i Mols er noget helt særligt. Her finder man morænelandskaber fra istiden, stier der dufter af Italien, vide havudsigter og fine lejrpladser. Og – selvfølgelig – masser af vandrestier, der giver adgang til det hele.

Mols Bjerge er kendt for sine unikke karaktertræk fra istiden og sit kuperede morænelandskab, der har givet det velbevarede landskab titel som nationalpark. Det, der for mig kendetegner Nationalpark Mols Bjerge, er dog en stor diversitet i landskabet og en masse forskellige sanselige indtryk. Man vandrer mellem store og små åbne områder, til tætvoksede skove og områder med udsigt over bugten. Her er idyllisk, og man får en fornemmelse af at være ude i natur, hvor det menneskeskabte ikke har taget over.

Det er oplagt at starte en weekendtur i området fra Femmøller, og så er det ellers bare på med rygsæk og vandrestøvler og ud i Mols Bjerge. Der findes massevis af små rundture inde i selve nationalparkens hjerte, og det er først for nyligt, at der er lavet en mere sammenhængende rute, Mols Bjerge-Stien, på den ene side af Femmøller. Jeg foretrækker dog selv at sammensætte en vandrerute, da der er masser af muligheder for en varieret weekendtur i området.

På med rygsækken
Med ankomst til Femmøller fredag eftermiddag er det muligt at nå ud til flere forskellige overnatningspladser fra byen. Ofte har jeg vandret mod Ørnbjergmølle, som ligger omkring to timers vandring fra Femmøller. I byen krydser man én af de fem møller og kommer gennem et sommerhusområde, inden man når ud i den mere uberørte skov. Kuperede lysninger åbner sig i skoven, og man aner nu, hvad Mols Bjerge har at byde på. Og hvad der venter én de næste par dage.

Ørnbjergmølle ligger på Molsstien og er et idyllisk, stille område med charmerende, gamle bygninger. Ved møllen er der en god overnatningsplads med to sheltere og et stort græsareal, man kan benytte til fri teltning. Området har desuden et muldtoilet, vandpost og et overdækket informationshus med borde og bænke. Efter at have gået i øsende regn en hel eftermiddag er det fantastisk at kunne komme i læ ved denne plads. Der er flere bålpladser, men da der ikke er meget brugbart brænde at samle i skovbunden, så er det en god idé selv at medbringe noget. Pladsen ligger for øvrigt godt i læ, og de gode faciliteter skaber rammerne for en god oplevelse, ligegyldig hvordan vejret måtte være.

Idyllisk landskab
En ny dag venter, og det er oplagt at sætte kursen tilbage mod Femmøller via en anden rute end dagen før. De åbne landskaber med enkelte gårde leder tankerne hen på en Morten Korch-film, og der er rigtig mange flotte stier at vælge mellem – det kan være svært at vælge.

Noget af det, der kendetegner Mols Bjerge, er, at man med sikkerhed kommer til at krydse stier, man allerede har gået på, men at der hele tiden er nye stier at tage og dermed mulighed for en stor variation i oplevelsen fra tur til tur. Når man har krydset Femmøller igen, lander man i Aarhus Plantage. Her ser og mærker man i benene de mange dødishuller i området, og det er svært at lade være at tage billeder af det idylliske landskab.

Ved Aarhus Plantage kan man tage en afstikker mod Agri Bavnehøj, der er områdets højeste top. Her kan man få pulsen lidt op og samtidig nyde en god udsigt, når toppen er nået. De stykker grej, jeg bruger mest på min weekendtur i Mols Bjerge, er min kaffekop og termokande. Der er mange steder, man får lyst til at tage en pause, så det er med at have siddeunderlaget eller letvægtsstolen liggende yderst i rygsækken.

Fra Agri Bavnehøj er der mange muligheder, og man kan efter tempo og temperament tage en kortere eller længere tur hen til overnatningspladsen ved Tremosegård.

Shelteret i gryden
I en lille dal ligger en dejlig overnatningsplads med et shelter ned til en lille mose. Ligesom ved Ørnbjergmølle er der både vandpost og muldtoilet på pladsen. Man kan også forsøge at sanke brænde her, men jeg vil råde til, at man selv medtager lidt brænde.

Har man overskud efter at være kommet frem til overnatningspladsen, så ligger der en kort, men kuperet, rundtur ved Skovbjerg. Her går man rundt og op på en stejl top midt i en skov – en noget anderledes oplevelse end det, man har vandret gennem i løbet af dagen.

Når man sidder nede i den lille gryde om aftenen og ser kvæget gå rundt på bakkesiden, føler man virkelig, at man er ude i det fri. Et knitrende bål og et godt måltid tilberedt over ilden gør ikke oplevelsen dårligere. Stedet er meget uforstyrret, da det ligger midt i nationalparken væk fra større veje og byer. Det er nok også grunden til, at det er velbesøgt af vandrere. Man kan ikke regne med, at der er plads i shelteret, men skulle man være heldig, at det er ledigt, så er det et fantastisk sted til en god nats søvn.

Helligkildestien
Fra Tremosegård er man ikke langt fra Helligkildestien, som er en stor kløft med stier både i og over kløften. Kløften føles som en øde slette med enkelte træer og buske, som stikker op fra den ensfarvede hede. På stien mod Trehøje er der tydelige spor efter hedeafbrændning, og får går i et med det åbne, øde landskab. Langs den ene kant af kløften er der en tæt skovkant, man kan vandre i eller langs, inden man ser de tre tydelige høje ude i horisonten. Stierne er udformet som en rundtur, hvor Trehøje ligger halvvejs på ruten.

På Trehøje har man på en klar dag udsigt ud over store dele af nationalparken og udover bugten mod både Ebeltoft og Aarhus. Ved foden af Trehøje går en luge ind til en indhegning og en sti mod Toggerbo. Stien går langs den åbne bakkeside, hvor man har udsigt over den dybe slugt, mens man går blandt fritgående kvæg. Stykket er meget åbent, og det udnytter rovfuglene til at jage. Jeg har været så heldig at se det flere gange.

For enden af stien ligger Toggerbo, som er en lille samling huse, og inden man når området, kommer man igennem et lille stykke skov, der er fyldt med hindbær og brombær sidst på sommeren. Her kan man samle bær til morgenmaden, inden ruten gå videre mod Øvre Strandkær. Man kan også vælge at fortsætte ruten som en rundtur tilbage mod Trehøje gennem skoven og et helt andet landskab end det åbne område, man kommer fra.

Den Italienske Sti
Ved Øvre Strandkær er der toiletter, borde og bænke både inde og ude. Stedet er oplagt til at tage en pause, fylde vand op og komme på et træk og slip-toilet. Den Italienske Sti og Øvre Strankær er også en oplagt rute at tage på andendagen fra Femmøller i stedet for at gå mod Århus Plantage og Agri Bavnehøj.

På Den Italienske Sti er der flere oplagte steder til frokost- eller kaffestop. Jeg bliver aldrig træt af at gå i denne del af Nationalparken. Faunaen i området minder om Italien, og man kan især om sommerne godt fornemme det sydlige i landskaberne, som området er opkaldt efter. Her er planter, som ligner og dufter af syden, og på en solskinsrig dag kan man blive helt i tvivl, om man stadig er i Danmark.

Det sidste stykke, inden man rammer Femmøller, er i tæt skov med eventyrlige træer, og endnu en gang har man muligheden for at fylde sin hat med brombær. Den Italienske sti ender med en stejl skrænt ned til parkerningspladsen og busstoppestedet ved Femmøller igen, og en oplevelsesrig weekendtur kan nu slutte.