Få styr på vandreteknikken

- 10 tips til fjeldturen

At tage på fjeldet med oppakning over flere dage kræver forberedelse, og ikke mindst at du har styr på dine vandreteknikker. Gode vandreteknikker sikrer, at du hele tiden har mest muligt overskud og derved mest mulig glæde ved din tur.

thumb_IMG_5316_1024.jpg
Opdateret den 27. jun 2023
Læst af: 20296

At tage på fjeldet med oppakning over flere dage kræver forberedelse, og ikke mindst at du har styr på dine vandreteknikker. Gode vandreteknikker sikrer, at du hele tiden har mest muligt overskud og derved mest mulig glæde ved din tur.

Distancer og tid

Vandrer man i et jævnt tempo med egen oppakning i fjeldet, bevæger man sig typisk med en fart på mellem tre og fem kilometer i timen.

Er der krævende passager eller stop for at orientere sig, pauser eller andet går det selvfølgelig lidt langsommere, og vandrer man i en større eller mindre gruppe, skal der også tages hensyn til den enkeltes foretrukne tempo.

Vi har hver især et tempo, som passer os bedst, og bevæger man sig hurtigere eller langsommere end det tempo, kommer det til at påvirke ens overskud. Det er derfor vigtigt at finde et tempo, der passer såvel gruppen som den enkelte bedst muligt. Generelt kan det være en fordel at lade de langsomste gå forrest på de længere stræk, da der ellers kan komme stor spredning i gruppen.

1. Find dit eget foretrukne tempo
Den enkeltes foretrukne tempo er en balance mellem energiforbrug og overskud. Går man i en gruppe, bør man finde et tempo, som tilgodeser alle. Er der stor spredning, kan man eventuelt dele gruppen op i mindre grupper. Her er det vigtigt at have fokus på sikkerheden og lave klare aftaler, så ingen bliver væk fra hinanden.

2. Skift fortroppen ud
Det kan være hensigtsmæssigt løbende at skifte mellem, hvem der danner fortrop, og hvem der danner bagtrop. Det kan være demotiverende altid at være den, der går bagerst og derved trækker tempoet yderligere ned, og det kan ligeledes være udfordrende hele tiden at skulle vente på bagtroppen.

3. Aftal hvem der har bagtroppen
Bagtroppen har altid ansvaret for, at alle er med, og at ingen bliver væk, glemt eller kommer til skade uden at kunne få hurtig hjælp

4. Saml op på gruppen efter krævende passager
Skal gruppen passere et svært vad, en kløft eller en anden krævende passage, opstår der altid spredning i gruppen. Det er her hensigtsmæssigt, at fortroppen er opmærksom på også at få bagtroppen med. Bagtroppen har ofte ventet på, at fortroppen er kommet sikkert forbi den givne forhindring og kan først derefter selv passere. Det er både god stil og øger sikkerheden at vente på hinanden ved krævende forhindringer.


Pauser

Hvor ofte man bør holde pause er meget individuelt. Går man i en gruppe, kan det være hensigtsmæssigt at have en fast pausestrategi. Det betyder, at alle på forhånd er bekendt med, hvornår pauserne ligger. Derved undgår man for mange ekstra pauser til regulering af tøj, en tår vand eller pludselig tissetrang.

Går man alene eller to sammen, er det også en rigtig god ide at have faste pauseintervaller. Man kan ofte være tilbøjelig til at glemme at holde pausen, da det jo lige går så godt. Det kan betyde, at man ikke får tanket sine energidepoter op og derfor hurtigere bliver træt.

1. Fast pausestrategi
En fast strategi kan være 50/10 eller 80/10. Det vil sige, at man går i 50 eller 80 minutter og så derefter holder 10 minutters pause. Pausen starter selvfølgelig først, når sidste mand er fremme ved pausestedet, hvilket igen er en god grund til, at der ikke er for stor spredning i gruppen.

2. Pausens længde
10 minutters pause er optimalt, da man både kan nå en snack, få lidt at drikke, måske en tissetår eller få noget tøj i eller op af rygsækken uden samtidig at få alt for kolde og stive muskler. Er det meget koldt, kan det være hensigtsmæssigt kun at holde 5-7 minutters pause.

3. Frokostpause
Frokostpausen er sædvanligvis turens længste pause. Afhængig af vejret og temperaturen er det en god ide at holde en god, lang frokostpause, hvor man både når at få luftet tæerne, spist og måske endda en lille powernap.


 

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Guide til Californiens nationalparker

Guide til Californiens nationalparker

FARVEL TIBET – På sporet af et tabt land

FARVEL Tibet – På sporet af et tabt land

Havkajak med overnatning

Havkajak med overnatning