Skovflåter

Bidt af frygten

Siden politikeren Mimi Jakobsen blev bidt af en borrelia-inficeret Skovflåt, er danskernes opmærksomhed for den lille blodsugende mide vokset gevaldigt.

FlAAt2-copy.jpg
Skrevet af: Jesper Andersen
Opdateret den 28. jun 2023
Læst af: 7791

Siden politikeren Mimi Jakobsen blev bidt af en borrelia-inficeret Skovflåt, er danskernes opmærksomhed for den lille blodsugende mide vokset gevaldigt.

Skovflåten lever i græs, bregner og små buske. Den bider sig typisk fast på tynd hud i armhuler, lyske, under brysterne og i knæhaser. Efter nogle dage har skovflåten suget så meget blod, at den er vokset til ærtestørrelse. Derefter falder den af.

Omkring fem procent af skovflåter er inficeret med borrelia, og risikoen for at blive smittet er forsvindende lille. Hvis du husker at undersøge dig selv med det samme efter hvert besøg i naturen, så skulle du være på den sikre side. Hvis en Skovflåt har bidt sig fast et sted på din krop, skal du gøre følgende:

- Fjern flåten med en pincet ved at gribe hovedet tæt ved huden og dreje blidt med og mod uret. Smør evt. vaseline eller en klat margarine på flåtens bagkrop først.

- Bliv ikke bange, hvis lidt af skovflåtens mund bliver siddende. Rens det blot med vand og sæbe.

- Hold øje med biddet, der typisk er en blå-rød, millimeterbred prik. Er du smittet, vil der efter dage eller uger udvikle sig et rødt, skarpt afgrænset, cirkulært udslæt omkring biddet. Hvis det sker, skal du søge læge.

Der er stadig ingen vaccine mod borreliose, men det betyder ikke, at vi skal lade frygten for de små bæster holde os væk fra den skønne natur. Den bedste forebyggelse er at se kroppen efter hver dag og fjerne skovflåterne med det samme.
Og så kan du ellers roligt gå ud og nyde det danske forår og den kommende sommer.

 Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr 58 i 2004.

Andre spændende artikler


Anders vandrer hele Sjællands kystlinje

Anders vandrer hele Sjællands kystlinje

Kom i form til turen

Kom i form til turen

Farvel til 12 friluftslivsmyter

Farvel til 12 friluftslivsmyter

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this