Du er her:

Uri Golman - naturfotograf med Kærlighed til det kolde nord


Portraet RI 3093Det har ligget i kortene, at Uri Golman skulle være naturfotograf, siden han var lille. I dag har han udgivet flere fotobøger, vundet fotopriser og er kommet helt tæt på dykkende hvidhvaler, vulkaner i udbrud og den rå natur i Arktis. Vi har hevet fat i Uri til en snak om kærlighed til naturen højt mod nord, fotografi og miljøprojekter. Derudover giver han et indblik i, hvordan han tager sine prisvindende billeder.


Uri Golman (f. 1974) – Blå Bog

Uri Golman er en prisvindende dansk naturfotograf, der blandt andet har været på adskillige ekspeditioner til arktiske områder. Han beskriver sig selv som miljøforkæmper og eventyrer i hjertet og har det ultimative mål at kommunikere lokale miljøprojekter gennem sine billeder. Uri har udgivet flere fotobøger, han er Canon Danmark Ambassadør, og hans kunder tæller blandt andet National Geographic og BBC Wildlife. 


Hvordan kom du i gang med at fotografere?

”Fotografi har været en interesse, lige siden jeg var helt lille. Jeg fik mit første kamera, da jeg var 12 år, og har fotograferet lige siden. Samtidig var jeg utroligt bidt af naturen, og når mine venner spillede fodbold, så sad jeg i skoven og kiggede efter fugle.

Min far læste højt af bøger som Call of the Wild og Davy Crockett, og så var jeg inspireret af naturprogrammer fra Afrika, Cousteaus film og den slags. Når jeg så sad der og så den slags programmer, hvor fotografer sidder ved en sø i halvandet år og venter på, at en krokodille skal få tænderne i en gazelle, var jeg helt sikker på, at det var det, jeg engang skulle lave – ud i naturen og fotografere.”

Hvornår var du første gang i arktiske områder?

”Jeg var første gang i Grønland i 2001. Det var som videofotograf for at dokumentere Arctic Circle Race. Vi kom flyvende ind over Indlandsisen og ned gennem en dal med udsigt ud over de grønne tundravidder, da vi fløj ind til Søndre Strømfjord. Jeg fik tårer i øjnene og husker, at det var en følelse af, at jeg var kommet hjem. Naturen var lige uden for lufthavnen, og gik du 200 meter, var der mulighed for at se moskusokser og polarræve. Jeg forelskede mig med det samme.
Jeg har rejst rigtig meget og betragter mig selv som en form for nomade, men min forelskelse i Grønland har noget med min person at gøre. Andre steder havde jeg set udefra, men Grønland føltes som en del af min sjæl. Jeg behøvede pludselig ikke besøge så mange nye steder, men ville i dybden. Jeg var kommet hjem.”

Hvad var det, du faldt for ved Grønland?

”Det er svært at forklare, men det var som en form for menneskelig magnetisme. Det har noget at gøre med, at naturen hænger sammen med mennesket, og at mennesker lever 100 procent på naturens præmisser. Du er nødt til at færdes i naturen, der er så vild, at samfundet ikke er styret af politik, men af søgen efter mad. Dagene går med opgaver som at skaffe mad og komme fra A til B, og man tænker ikke så meget på bureaukrati, papirarbejde og den slags, som vi kender det hjemmefra. Og så ville jeg gerne forsøge at formidle de enorme vidder og den store natur, der stadig eksisterer deroppe, i form af mine billeder. ”

Hvad er det ved is, der fascinerer dig?

”Jeg er dybt fascineret af is, der er en kæmpe naturkraft. De kæmpe gletsjere ændrer landskabets former. Isbjergene styrer havtrafikken, for du kan ikke flytte dem. Ud for Ilulissat kan et isbjerg blokere for indsejlingen til byen, og så kan de lokale ikke komme ud for at fiske. Istiderne har styret menneskets vandringer. Deres liv. Is har kraft nok til at sprænge metal og flytte huse, men er stadig så skrøbelig, at du kan slå den i stykker. Når man kommer højt op mod nord, har is en effekt på alle menneskers liv.”

Man hører om, at polerne er under pres af klimaændringer. Er det noget, du oplever på dine ture?

”Jeg oplever det på så mange planer og måder, at det er helt uhyggeligt. Fangerne fortæller, hvordan forholdene har ændret sig. Tidligere kunne de komme ud på havet og fiske, hvor de ikke længere kan komme ud mere, fordi gletsjerne kælver mere, og der er mere is i havet. Tidligere kunne de være sikre på havis i oktober, så de kunne komme ud og fiske hellefisk, som man fanger med lange liner med hundredvis af kroge gennem huller i isen, men nu kan de først være sikre på isen i december. Vandene er blevet varmere, og de har fået torsken og andre fiskearter, der normalt ikke kommer så nordligt, tilbage.

Jeg bliver lidt gal, hver gang jeg hører, der bliver sat spørgsmålstegn ved global opvarmning. Alle de penge, der bliver brugt på at finde ud af, om forandringerne er menneske- eller naturskabte, kunne man bruge på at mindske CO2-udslip i stedet. Man kan diskutere, om det er menneske- eller naturskabt, men jeg synes, vi skal gøre noget uanset hvad. Vi kan ikke bruge naturen som undskyldning for ikke at gøre noget og passe mere på den.”

Du har været i kontakt med en del projekter i Arktis. Hvilke har været de mest imponerende?

”Et projekt, der virkelig har imponeret mig, er den måde man behandler de 900-1200 isbjørne i Churchill i det nordlige Canada på. Befolkningen er blevet uddannet til at leve side om side med isbjørnene, og det er helt normalt at komme en halv time for sent i skole, fordi der er en isbjørn i hovedgaden. Isbjørnepatruljen gør så ellers alt, hvad de kan, for først at skræmme isbjørnen væk med dyt og blink. Virker det ikke, skyder man op i luften. Kommer den tættere på, skyder man den med gummikugler.

Virker det ikke, skyder man den med bedøvelsespile og kommer den i ’Bear Jail’, hvor den så bliver holdt i en måneds tid, inden den igen bliver bedøvet og fløjet 50 kilometer væk helt uskadt. I 90 procent af tilfældene kommer isbjørnen ikke tilbage, da den har lært, at det var skidt at komme så tæt på menneskerne. Andre steder i Arktis ville man have skudt isbjørne i stedet for at gå gennem alt det, men i Churchill har man lært at sameksistere med isbjørnene. Desuden regner man med, at hver eneste bjørn er omtrent en million turistdollars værd.”

Hvad er nogle af de mest magiske øjeblikke, du har oplevet, når du har været ude i verden for at fotografere?

”Der er så mange store oplevelser. En af de store var, da jeg var i det nordlige Canada for at fotografere hvidhvaler. Jeg dykkede ned i det iskolde vand og blev trukket af sted af en båd med fem knob. Da hvalerne kom for at se, hvad det var, der skete, var det som hvide engle, der kom svævende. Det var først, da de var helt tæt på, man kunne se, at det var hvaler, der blev ramt af sollyset.
En anden oplevelse var, da jeg skulle op for at fotografere polarræve i Island, og Eyjafjallajökull gik i udbrud.

En helikopter satte mig af 200 meter fra udbruddet, hvor de 80 meter høje lavafontæner gav så meget varme, at vi kunne stå i T-shirts. Det var fantastisk at se naturens kræfter på så tæt hold, og så imponerer historien mig: At den vulkan satte en stopper for hele flytrafikken. Vi er en del af naturen og ikke hævet over den. Jeg har oplevet flere gange at stå derude i naturen et sted og få tårer i øjnene, inden jeg så tænker ’tag dig nu sammen’. Har man oplevet det en gang, er man bidt for livet.”


I 2011 udgav du bogen Tiger Spirit. Hvad fik dig pludselig til at rette fokus mod Indien?

”Der var to grunde til, jeg tog til Indien. Rent fotografisk havde jeg brug for at se noget andet og i bund og grund at finde ny inspiration. Og så læste jeg om tigerne i det nordøstlige Indiens Sundarban, og at 50 af dem var døde under oversvømmelser, der var direkte linket til global opvarmning. Den globale opvarmning sker ikke kun i Arktis, men også i resten af verden, og den historie ville jeg lave. Historien ændrede sig lidt undervejs, og jeg kom til at arbejde med bengalske tigre, indiske næsehorn og indiske løver. Dem er der cirka 400 tilbage af. Løverne lever i en lille skov i delstaten Gujarat, men regeringen i Gujarat vil ikke give løver til andre steder i landet og dermed dele turistindtægterne. Det er et problem, da man ikke kan beskytte løverne mod sygdomme på samme måde, når de alle er samlet et sted, da de i teorien kan blive udryddet af sygdom. Som fotograf var projektet nemmere end det ofte er i Arktis, fordi der er flere dyr. Man kommer ikke hjem uden billeder af dyr, som det for eksempel kan være tilfældet, hvis man tager mod nord for at fotografere isbjørne.”

Hvad arbejder du med nu?

”Jeg arbejder med et projekt, jeg kalder ’Wild North’. En af dets sider handler om vidensdeling i Arktis og om at formidle historier fra ét sted til et andet, hvor erfaringer kan komme de lokale folk til gode. Jeg tog for eksempel til Churchill i Canada for at fotografere hvidhvaler, der for øvrigt optager så mange menneskeskabte kemikalier og tungmetaller i deres spæklag, at man i San Lawrence River betragter en død hvidhval som giftaffald, der skal hentes i særlige lastbiler. Men jeg kunne godt tænke mig at formidle historien om, at turismen i Churchill har fået flere hvaler til at komme til området.

Her koster en hvaltur nemt 1200-1500 kroner på en tyve personers båd for en times tid. Skulle bygderne i Grønland ikke overveje at lave noget dyreturisme? Der er stor interesse ude i verden for at opleve de arktiske dyr, og jeg vil gerne hjælpe med at komme med idéer, der kan gøre livet lettere i bygderne. Der skal noget dialog til, og jeg kan godt forstå, der er nogle forbehold over for folk udefra; forskere, der kommer i en måned og fortæller folk, der har været der i tusindvis af år, hvordan tingene hænger sammen. De lytter bare ikke til fangerne.

Mit håb er at kunne hjælpe til med at skabe mere balance i tingene for fangere, dyr og turister, som er den eneste reelle indkomstkilde. Projektet kommer til at køre i tre år, og jeg drømmer om, at nogle lokale vil køre videre, så der kan gøres en forskel for alle.”


Det har jeg med i rygsækken

Når jeg er ude at rejse, prøver jeg altid at være forberedt på enhver tænkelig lejlighed. Samtidig vandrer jeg ofte alene og kan ikke have for meget vægt, og derfor har jeg igennem årene fundet en optimal løsning, som dækker størstedelen af mine behov.

1 Canon EOS 1Ds MkIII
1 Canon EOS 1D MkIV
1 Canon EF 500mm F4 L IS
1 Canon EF 70-200mm F2.8 IS
1 Canon EF 24-70mm F2.8
Batterier og oplader samt masser af CF-kort.

Stativ er altid godt at have med, men hvis jeg skal vandre langt, vejer det for meget, og i dag tager jeg nok 95 procent af mine fotos i naturen uden stativ.


Isbjerg i Disko Bugt, Grønland 

 RI 0879En af de ting jeg har brugt mest tid på at fotografere i Arktis er isen. Isen er altid foranderlig, og selvom jeg har rejst mod nord i mange år, kommer jeg altid hjem med nyt materiale. Is skal helst fotograferes på overskyede dage som denne. Så kommer de blå farver nemlig frem, og isens detaljer bliver smukke at kigge på. Denne dag var jeg ude på en hel normal turistbåd og gæster omkring mig stod og brokkede sig en smule, da de havde håbet på at se den smukke midnatssol. Vandet var dog spejlblankt, og der var – når alle var stille – lige netop den stemning af ensomhed og den duft af natur, som jeg synes kendetegner Arktis, når det er bedst. Jeg valgte at bruge en EF 24-70mm vidvinkel til at give et lidt større perspektiv og for at øge ensomheden af de ellers kæmpe isfjelde. Ved at vise spejlingen i vandet prøver jeg at simplificere enkeltheden, stilheden og den arktiske ensomhed, som er så dragende.


Måge ved Flatanger i Norge

 G1 7275Jeg har valgt at tage dette billede af en måge med for at vise, at man hverken behøver at rejse langt eller tage store chancer for at lave kreative billeder. Jeg var godt nok taget til Flatanger i det nordlige Norge for at fotografere havørnene, men dette blev dagens skud. 

Efter at have brugt morgenen på at fotografere de berømte havørne, der dykker efter fisk, kom vi til en lille vig i Flatanger Fjorden. Sollyset stod lige ind fra øst, og en klippe dannede en form for skygge i baggrunden. Forholdene gjorde, at hvis jeg eksponerede efter mågens hvide fjer ville jeg få en sort baggrund.

Jeg vidste med det samme, at jeg ville lege lidt med lukketiden og prøve at få et kunstnerisk svirp i vingerne. Med en lukketid på 1/60 sekund var det bare at skyde løs og prøve at fange det rigtige øjeblik, hvilket jeg synes, lykkedes godt på dette foto. Måger er fantastiske fugle at fotografere. Der er altid gang i dem, og de er både grafiske, smukke og så er de nemme at finde.


Helikopter ved Eyjafjallejokull.

 RI 0340Ikke alle billeder er lige gennemtænkte og en gang imellem handler det bare om at være klar. Jeg var på vej til Island for at fotografere polarræve, da Eyjafjallajokull pludselig gik i udbrud. Rævene måtte vente, og jeg måtte op til udbruddet. Jeg fik et helikopterlift derop på andendagen med en tysk tv-fotograf, og sammen brugte vi tre dage på toppen som tilskuere til en af de største naturoplevelser, jeg har haft.

Vi var cirka 200 meter fra selve udbruddet med lavasprøjtene, der nåede op i knap 80 meters højde. Jeg fotograferede med min EF 70-200mm for at have en dejlig tæt beskæring af en af udbruddets fire lavasøjler. Lyset havde netop nået den perfekte balance, så jeg havde en god lukketid og en balance imellem den rødglødende lava og den mørke himmel i baggrunden, da en helikopter med et islandsk tv-hold kom flyvende ind foran.

Det lignede noget ud af en Hollywood-film, og jeg holdt bare udløseren nede. Samme aften viste jeg billedet til helikopterpiloten og lovede ham en kopi. Næste dag var stedet fuld af helikoptere, der satte fotografer af for at få billeder magen til. Billedet endte med at blive et af mine absolut bedst sælgende billeder nogen sinde.


Hvidhval fotograferet i Churchill River (Hudson Bay, Canada)

UriGolman Beluga5 dg 89418Hvidhvalerne havde længe stået højt på min ønskeliste over vilde dyr i Arktis, som jeg gerne ville fotografere. Så da chancen for at få fingrene i et professionelt undervandshus til mit Canon 1D MkIV pludselig var til stede, sagde jeg hurtigt ja og fik booket billetter til Canada.

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne komme rigtigt tæt på og valgte et EF 15mm fisheye-objektiv til at løse opgaven. Fisheye-objektiverne er som bygget til undervandsfotografering og er et fantastisk værktøj både over og under vandet.

Vandet i Churchill River var rimelig fyldt med alger, som gjorde, at sigtbarheden ikke var alt for god, men ved udløbet fra floden, hvor den møder Hudson Bay, blev sigtbarheden bedre, og algerne havde den fordel, at de fik sollyset til at trække smukke linjer af lys igennem vandet.

Jeg brugte utrolig meget tid på at tænke på kompositionen og alle de tekniske detaljer. Under vandet ryger den automatiske lysmåling, og du er nødt til at vide, hvad du gør. Samtidig skulle jeg sørge for at holde fast i rebet til den Zodiac, der trak mig igennem vandet, og jeg havde kun én hånd til at styre kameraet. Løsningen blev, at jeg fik rebet snoet rundt om mit arm og mit ben og så kunne jeg bruge begge hænder til at tage billeder med. Jeg brugte en stor del af tre dage i det iskolde vand på at få taget cirka 250 skud, hvoraf dette blev min favorit.

 RI 0303

 

Arktisk snehare fotograferet i Østgrønland.

Jeg havde været i Ittoqortoormiit i det nordøstlige Grønland i knap to uger for at lede efter isbjørne til et af mine projekter, men desværre uden held. Jeg havde brugt en del af tiden på sneharerne i området, men det var ikke rigtig lykkedes mig at indfange den sjæl og stemning, som de små sjove skabninger har. En aften lå jeg i min seng og tænkte over det, da det pludselig gik op for mig, hvad jeg ville lave. Billedet skulle illustrere haren i dens omgivelser og vise, hvor godt camoufleret den egentlig er.

Jeg ville lave et såkaldt high key-billede. Et billede, der er så overbelyst, at kun mørke detaljer kommer med. Næste morgen gik jeg op til telestationen, hvor jeg vidste, at to harer holdt til. Vejret var overskyet, og der var næsten ingen detaljer i det hvide landskab, så forholdene var perfekte. Jeg brugte et par timer sammen med harerne og fik med mit EF 70-200mm-objektiv arbejdet mig tæt på haren. Da haren satte sig op, fik jeg mit skud.

Billedet er overeksponeret med knap 4 blænder i forhold til den automatiske lysmåling og har derefter fået en lille smule kontrast i Photoshop for at få lidt detalje frem i de mørke områder.

Læs mere om Uri Golman på www.urigolman.com

Skrevet af: Tore Grønne - Foto Uri Golman
Den 18. jan 2013
Senest opdateret den 30. dec 2017
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind