Du er her:

5 TIPS TIL SOLOVANDRING

Tanker, overvejelser & gode råd


Solovandring MIkkel MandrupUanset om det gælder en solo-tur i den lokale skov, hele Hærvejen eller The Pacific Crest Trail over fem måneder, så skaber solovandring plads til absolut fordybelse i naturen, dine tanker og dit sind. Det kan give en nærmest terapeutisk frihedsfølelse, som man måske ikke oplever i samme grad, når man vandrer sammen med andre.

Alene tanken om at befinde sig helt alene i naturen kan kaste et virvar af bekymringer og udfordringer af sig, der måske kan holde én tilbage fra overhovedet at give sig i kast med solovandring. Tør man være alene om natten? Kommer man til at kede sig? Hvad med de helt praktiske ting som planlægning, navigation og sikkerhed?

Solovandring stiller krav til ens færdigheder og mentale overskud, fordi man naturligvis er nødt til at tage vare på sig selv. Solovandring er samtidig noget, der kan styrke ens psyke, forbedre ens færdigheder og skabe nogle helt unikke og uforglemmelige, personlige naturoplevelser.

Dét at kunne planlægge, eksekvere og nyde at være på soloture i naturen giver en stor fleksibilitet i forhold til at strikke ens egne drømmeture sammen og drage afsted på egen hånd – og i sidste ende, vil bedriften være helt og aldeles din egen.

Med afsæt i mine soloture på Pacific Crest Trail, MASSIV-sporet i Norge og diverse ture i Danmark vil jeg give nogle tips til, hvordan man kommer godt i gang med solovandring.

1. Planlægning af din første tur – start småt ud

Det lyder måske banalt, men det der med at planlægge kan hurtigt blive en bremseklods. De fleste ture kræver selvfølgelig en vis form for planlægning, og mens det er vildt berigende at lære at planlægge sit eget projekt, kan det samtidig også være en ret overvældende proces.

Ofte skal du have styr på en masse praktiske ting: hvordan du kommer ud til ruten. Hvordan du kommer hjem. Navigering på selve ruten. Hvor længe du skal være der. Hvor og hvordan du vil overnatte undervejs.

Derudover ligger der en del forberedelse i udvælgelse af det rigtige tøj og grej, undersøge terræn og vejrforhold, lokalisere vandkilder, proviantere til turen - og listen kan fortsætte. Det kan være en ret stor mundfuld.

Derfor kan det være en god idé at starte i det små, f.eks. med endagsvandreture i et område, du kender til, hvor du kan finde en rute med terræn og overnatningsmuligheder, der passer til dit temperament. Herefter kan du begyndte at koble enkelte overnatninger på og arbejde dig hen imod ture med flere overnatninger.

Det kan også være spændende at kaste sig ud i nye områder, man ikke kender til, men i første omgang handler det om at finde et område, hvor du ikke behøver bruge alt for mange kræfter på at navigere, finde lejrplads, vand og lignende.

En af de fede ting ved soloeventyr er naturligvis, at du kan strikke turen sammen, så den passer til dine behov. På dine første soloture er det en god idé at holde fokus på at blive tryg med at være alene ude i naturen og tage alle indtrykkene ind, der utvivlsomt vil føles en smule anderledes, end når du er i selskab med andre.

Derfor kan det være en god idé at starte småt ud.

Det er også en god idé at underrette nogen om, hvor længe du regner med at være ude, og hvor du regner med at være, så de kan reagere på det, hvis du skulle have brug for det.

Her i Danmark er det måske knap så vigtigt som andre steder, da vi har god mobildækning og et aktivt frilufts-community, men i ødemarker og fjerne bjergkæder rundt omkring i verden er det en god idé at have en plan B og plan C.

image00007

2. Gør dig nogle tanker om, hvad du vil have ud af dine soloture

Når du drager afsted på egen hånd, har du masser af tid til dig selv. Derfor er det en god idé at tænke på, om der er noget særligt, du vil have ud af turen.

På de første par ture vil det nok mest handle om at få styr på alt grejet, tage de nye indtryk ind og føle sig tryg ved at være alene, men soloturen er også en oplagt måde at fordybe sig i et eller andet projekt.

Det kan måske være, at du kan lide at fotografere, tegne, skrive eller på anden vis være kreativ, hvilket der måske ikke altid bliver så meget tid til overs til, når man er på tur med andre og bruger tiden på at dyrke makkerskabet.

Det kan også være, at du har et eller andet, du har brug for lidt ro og plads til at tænke over. Det kan også være, du har lyst til at teste et nyt stykke grej, eller du vil prøve at se, hvor langt du kan gå på én dag? Eller at du bare vil nyde naturen i ro og fred på dine egne præmisser.

Det er jo helt op til dig selv, men små målsætninger kan hjælpe med at indramme turen lidt, hvis du er lidt småbekymret for, om du kommer til at kede dig eller fare vild i dit eget tankespind.

Solovandring kan siges at være en rejse ud i naturen og ind i sindet – og det kan både være spændende og lidt angstprovokerende på én og samme tid.

Læs alle artikler
i én måned for 1 kr.

Herefter betaler du 29 kr.
om måneden (uden binding)

Allerede medlem?

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind