Du er her:

3 tips til at holde varmen i soveposen


ToreGroenneYosemiteDet er få ting så ødelæggende for en tur som en tandklaprende kold nat i posen, hvor du føler, at du ikke får lukket et øje, og ’vågner’ træt og tvær den næste morgen. Her er 3 ting, du bør gøre til en vane på tur. Det giver dig nemlig en varmere nat i soveposen. 

Til at starte med, er det selvfølgelig vigtigt, at du har en sovepose (+ evt. ekstra udstyr), som passer til forholdene. Det har vi tidligere skrevet en artikel om

Men, den rette sovepose og det rette udstyr er ikke nødvendigvis nok. Sørger du for at følge nogle simple regler, inden du lyner dig i posen, øger du chancen for at få en god, lun nattesøvn. 

Her er tre ting, der er med til at sikre dig en varmere nat i posen, 

1. Spis 
Kroppen har brug for energi for at holde sig varm. Har du ikke fået nok mad (og dermed energi) indenbords, inden dy kryber i posen, kan natten blive kold. Sørg derfor for at være mæt. 

2. Tis af 
For det første er det surt at ligge i teltet i den kolde nat og skulle ud for at tisse. For det andet, så arbejder kroppen konstant på at holde den samme temperatur. Det vil sige, at den bruger værdifuld energi på at holde blærens indhold varmt. Den energi kan bruges bedre, så husk at tisse af, inden du lyner dig inde i teltet for natten. 

3. Vær varm 
Forestil dig en termokande. Hæld koldt vand i den. Hvad sker der med vandet? Nej, det bliver ikke magisk opvarmet. Sådan er det på sin vis også med soveposen. Ryster du af kulde, når du kravler ned i den, er det meget svært at få varmen. Det er nemlig din kropsvarme, der varmer soveposen op. Løb derfor 10 gange rundt om teltet. Gå amok i nogle engelhop. Tag 20 armbøjninger. Gør, hvad der passer dig, men undgå dog at begynde at svede – du vil ikke have fugt med ned i posen. Men sørg for at være varm, inden du lyner lynlåsen og lukker øjnene.  

Gør du de her tre ting til en vane, har du langt større chance for en lækker, lun nat i soveposen - og her finder du mange flere tips.

Sov godt!

Foto: Tore Grønne

Skrevet af: Alexander Höllsberg
Den 30. jan 2019
Senest opdateret den 13. mar 2021

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind