Interview med madskribenten Eddie Lin

Det ekstreme køkken

I Lonely Planets Extreme Cuisine – Exotic Tastes From Around The World tager madskribenten Eddie Lin os med på en kulinarisk rejse ind i alverdens mere eller mindre alternative og ulækre, delikate og deciderede makabre smagsoplevelser.

Guinea-pig.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 12. mar 2020
Læst af: 8118

I Lonely Planets Extreme Cuisine – Exotic Tastes From Around The World tager madskribenten Eddie Lin os med på en kulinarisk rejse ind i alverdens mere eller mindre alternative og ulækre, delikate og deciderede makabre smagsoplevelser.

Vi har kigget på et lille udvalg af retterne samt fået os en lille madsnak med manden, hvis smagsløg hverken er fremmede overfor ting, der er halvlevende eller fuldt ud frastødende. Hvad siger du for eksempel til en suppe kogt på din kones moderkage?

Hvad har været det sværeste for dig at putte i munden?

Det mad, der uden sammenligning har været (og stadig er) sværest at putte i munden, er en filippinsk delikatesse, der hedder balut. Det er et andeæg med et foster inden i.

Afhængigt af hvor længe fosteret har haft til at udvikle sig, kan det være næsten helt udviklet med et fuldt udformet næb, fjer og fødder. Det er derfor, den her ekstreme snack har fået tilnavnet ’the treat with feet’ (lækkerbiskenen med fødder, Red.)

Selvom udseendet er langt fra appetitvækkende, så er smagen mere appellerende – som andelever kombineret med et meget kraftfuldt smagende æg.

Hvad er det mest frastødende, du nogensinde har smagt – og hvordan smagte det?

Det mest afskyelige, jeg nogen har tortureret mine smagsløg med, tilhører insektfamilien: silkeormspupper. Det er en populær koreansk gadesnack med en smag, der utvivlsomt må tage noget tid at vende sig til, da dens saft har den samme mugne stank som en kakkerlakhærget lejlighed.

Bunker og atter bunker af disse pupper bliver kogt eller dampet, krydret og serveret. Kan du se bort fra den udfordrende smag, så er det en glimrende kilde til proteiner.

Hvad har været den største positive overraskelse, du har spist?

Jeg tog en bid af min kones moderkage og fandt ud af, at den er overraskende mør og subtil i smagen – som et godt stykke mørt kød men ekstraordinært delikat. Menneskelig moderkage er et meget alsidigt stykke kød, der kan tørres og laves til pulver, tilberedes på forskellige måder eller spist rå som et stykke bøf tatar.

Jeg tilberedte hendes moderkage som en suppe. Det primære formål med at fortære menneskelig moderkage er, så moderen hurtigere kan komme til hægterne oven på graviditeten. Ellers er der tale om kannibalisme (uden skylden, da der ikke er nogen, der har måttet lade livet for måltidet).

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Hold varmen på vinterfjeldet

Hold varmen på vinterfjeldet

VÆLG DEN RETTE RYGSÆK

VÆLG DEN RETTE rygsæk

”Som en bouillonterning af nærvær”

”Som en bouillonterning af nærvær”

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this