Mad til weekendturen

 

Henrik-Friis-Nygaard-1-.jpg
Opdateret den 13. jan 2021
Læst af: 16017

 

Hvad skal der pakkes af mad til weekendvandreturen? Vi har stillet tre scenarier op – den frysetørrede, den fra supermarkedet og den hjemmelavede – og kommer med gode tips til, hvordan du selv frysetørrer favoritretten til tur.


Den hurtige

Det er ikke altid, der er lige god tid, når vi forbereder en weekendtur. Indimellem arter vejret sig til en impulsiv tur. Andre gange bliver vi spontant inviteret med. I de tilfælde kan den hurtige løsning være en god mulighed, hvis man ikke lige har en friluftsbutik i nærheden.

Turen er kort, så uden at det går helt galt, kan man godt gå på kompromis med energiniveauet i produkterne. Her er varer, du kan købe i de fleste dagligvarebutikker:

  • Morgenmad: Havregryn, sukker og måske lidt nødder samt bær giver nemt en lækker og nærende havregrød til morgenmad. Alternativt er et par boller, en pakke knækbrød eller andet brød med smøreost, syltetøj eller lignende.
  • Frokost: En lille pakke rugbrød kan sagtens holde sig over en weekend. Som pålæg kan bruges tun eller makrel på dåse, tube eller anden pakning, dåseleverpostej eller torskerogn, spegepølse eller tørret kød, smøreost, fast skæreost, lillebror-ost eller lignende. Fælles for alt pålægget er, at du skal sikre dig, at det er uden kølekrav, da du jo har det med i tasken hele weekenden. Nudler eller suppe er også et godt bud, hvis du vil koge vand til frokosten.
  • Aftensmad: Der findes mange forskellige pastaretter, der kan købes til billige penge i supermarkedet og som blot skal koges op med vand i ca. 10 minutter. Et lidt tungere valg er de forskellige retter på dåse, som også kan fås i de fleste supermarkeder.
    Som frokost er nudler, kartoffelmos, couscous eller pulversupper også gode og nemme valg.


Den lette

frysetørret mad er den lette løsning. Det er portionstilpasset, sikrer et nærings- og energiniveau og udvalget er generelt stort. Vær opmærksom på, at der er store prisforskelle på de forskellige mærker. Hvad der er er bedst, er meget smag og behag, men fælles for dem alle er, at de er yderst nemme at tilberede og kun kræver kogende eller koldt vand.

  • Morgenmad: En god mysli med bær, nødder eller chokolade er en god mulighed, men det er også muligt at købe røræg med æg og andre spændende produkter, som kan spises med noget brød eller kiks til.
  • Frokost / aftensmad: Produkterne til frokost og aftensmad er ofte de samme. Udvalget er enormt med stort set alle gryderetter, man kan tænke sig, hvad enten det er vegetarretter, med fisk eller med kød.


ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Grej du med god grund altid finder på hylderne

Grej du med god grund altid finder på hylderne

Underafkøling

Underafkøling

Genopdag naturen

Genopdag naturen