Find mad i naturen

Gode tips til at komme i gang med at sanke

Den danske natur er helt bogstaveligt et spisekammer. Vi har talt med Tina Noregren, der er naturvejleder og instruktør på Opdag Verdens kurser i at finde mad i naturen, om at sanke, gøre det bæredygtighed, og hvordan man selv kommer i gang.

IMG_3610.jpg
Skrevet af: Rasmus Bech
Opdateret den 23. jun 2023
Læst af: 7455

Den danske natur er helt bogstaveligt et spisekammer. Vi har talt med Tina Noregren, der er naturvejleder og instruktør på Opdag Verdens kurser i at finde mad i naturen, om at sanke, gøre det bæredygtighed, og hvordan man selv kommer i gang.

”Min måde at være i naturen er at forholde mig til de planter, buske og træer, der er rundt om mig. Jeg er på tur med mine to børn flere gange om ugen, og vi taler altid om, hvordan man genkender planter på forskellige tidspunkter af året, og hvad man kan spise, men også om hvad der f.eks. er giftigt for vores heste. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at undersøge planterne.

Jeg var på kajaktur med en god veninde i tirsdags, og vi finder altid noget, jeg kan tage med hjem og spise. Og ganske rigtigt. Vi fandt så meget strandkål, som jeg nærmest nogensinde har set. De plejer at stå lidt spredt, men her stod de nærmest, som om de var blevet sået. Det var helt vildt. Vi stoppede selvfølgelig ind, og jeg tog noget strandkål med hjem, som vi spiste til aftensmad. Det passede fint i forhold til det, vi alligevel skulle have. Det er ret typisk den måde, jeg sanker op.

En gang imellem går jeg også ud, fordi nu skal vi lave hyldeblomstsaft, og så samler vi bevidst det, men jeg kan være på cykeltur ind mod Odense langs åen og pludselig sige til min datter: ”Nej, stop! Se lige alle de ramsløg, der står der langs åen!” Og så pisker jeg ned og samler lidt af dem og bruger dem til pastaen, når vi kommer hjem. Det behøver ikke være superavanceret.”

Følg årstiderne – og brug sanserne
”I princippet kan du sanke alle steder i Danmark, uanset hvor du bor, for der vil ikke være hundrede meter til et sted, der er noget spiseligt i naturen. Planter er dog gode på forskellige tidspunkter af året.

Løgkarse om foråret er meget nem, men ikke så spændende hen på sommeren. Bærrene og frugterne kommer sidst på sommeren – lige fra brombær til havtorn – og det gør mirabeller, blommer og æbler også. Der er også syre, som jeg elsker. Den bruger jeg rå i salat. Jeg elsker alt, der er surt. Salaten bliver bare mere lækker. Den kan også bruges i en sandwich.

Et godt råd er at bruge sine sanser, når man sanker. Det er ikke altid nok at bruge et billede fra en app. Man må f.eks. ikke forveksle liljekonval og ramsløg. Liljekonvallen er giftig, men ligner ramsløg. Dufter man til dem, kan man dog sagtens kende forskel. Kig på planter, mærk stænglen, duft til dem. De ting er nogle gange beskrevet i din app.”

Kom i gang – og husk bæredygtigheden
”Skal man i gang med at sanke, så er det en god ide at tage et lille kursus. Gør man ikke det, så husk at sanke bæredygtigt. Tag kun det, du har brug for.

Tag en saks med, så du kan klippe planten af og ikke rive den i stykker ved roden; tag ikke hele planten. Jo, måske ramsløg, men ellers så tag bare et par blade, så planten kan fortsætte med at stå og sætte sig år efter år. Det er vigtigt.

Tænk bæredygtigt. Sank med omtanke.

Der har været lidt problemer med, at alle skulle ud for at sanke den 1. maj under Corona. Mange af de steder, der har stået strandkål, er det så væk, fordi folk ikke ved, at når man sanker, tager man ikke hele planten, men kun lidt blade. Og man tager kun det, man har brug for. To blade er rigeligt til mig. Strandkålen er heller ikke spændende tre dage senere. Løgkarse og ramsløg har vi vildt meget af, men der er stadig ingen grund til at tage mere, end vi har brug for. Ofte når vi skader naturen, er det fordi, vi ikke ved, der er noget, vi skal passe på.”

 

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Øhavsstien på Tåsinge og Langeland

Øhavsstien på Tåsinge og Langeland

Tre dage i Nationalpark Mols Bjerge

Tre dage i Nationalpark Mols Bjerge

Danmarks sidste opdagelsesrejsende gået bort

Danmarks sidste opdagelsesrejsende gået bort

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this