Opdag Verden nr. 105, Februar-marts 2023


Et år med klassikere

OV102

Det er 2023, og i stedet for at sidde og kukkelure hen over vinteren, har vi brugt krudtet på at planlægge et spændende år her i Opdag Verden. I løbet af de seks magasiner vil vi blandt andet tage jer med ud til seks af Europas helt store vandreruter – ture, der rager en smule højere op i landskaberne end alle de andre.

Ture, der har klassikerstatus, og som de fleste højest sandsynligt drømmer om at opleve. Og har de allerede oplevet dem, kredser deres tanker garanteret om at gentage turen – det er den slags ture, vi har med at gøre. Ture, der sætter sig i krop og sjæl. Da det er helt særlige ture, vil vi gå lidt dybere til bunds i dem. Reportager og interviews bringer os med ud på stierne, og derudover vil du finde ekstra artikler, der går et spadestik dybere. Går bag om. Zoomer længere ind. Gør os klogere. Og – selvfølgelig – kommer vi også med bud på grej, der passer til turene.

I årets første udgave går vi tæt på Tour du Mont Blanc – turen, der snor sig fra den ene hyggelige bjerghytte til den anden og hele vejen rundt om Alpernes højeste top. Det er en sand drømmetur, hvor der skal tilbagelægges en del højdemeter, men da man kan vandre den med en lille rygsæk (al lejrudstyret kan blive hjemme i skabet), kan langt de fleste med lysten og viljen til en storslået oplevelse være med. Og det er jo ikke en konkurrence om at vandre hurtigt. Faktisk finder Mette og Martin, der fortæller om deres oplevelse af, at ”sneglefart er en superpower.”

De andre klassikere i løbet af året bliver også ture, hvor alle kan være med – og på flere af dem vil der være mulighed for at overnatte såvel i Telt som i varme hytter eller landsbyer undervejs.

Vi har selvfølgelig planlagt masser af andet guf til året, og i det her magasin kan du komme med ud på Laplands gudesmukke vandrestier, på dagsture i Rumænien, i Kajak i Sydnorge og rundt i verden på cykel. Der er også et turforslag til det helt nære i form af en weekend på Stevns Trampesti. Sådan vil det være i hvert af årets numre: Du vil finde forslag til ture i det nære, som er hurtige at komme på og kan planlægges ud fra artiklen. Ture, der er lige til at plukke og drage ud på. Det håber jeg, mange af jer vil gøre. Og så håber jeg, at det bliver et forrygende år fyldt med nye ture, uforglemmelige oplevelser og masser af smil.

Tore Grønne, chefredaktør


Vandresko vs. vandrestøvler

Vandresko vs. vandrestøvler

Hvad skal du ha’ på fødderne?
Telte under 3 kilo

Telte under 3 kilo

Det er tid til at få styr på sæsonens teltsituation
Grej til turkaffen

Grej til turkaffen

Friskbrygget kaffe – ingen dikkedarer.
Tour du Mont Blanc

Tour du Mont Blanc

Rundt om Mont Blanc - en af Europas bedste vandreruter
140 kilometer på Padjelantaleden

140 kilometer på Padjelantaleden

Mellem rener og ryper i et højtliggende land
Med campervan og vandrestøvler i Rumænien

Med campervan og vandrestøvler i Rumænien

Bjergtagende bestigninger i bjørneland
Stevns Klint Trampesti

Stevns Klint Trampesti

Spektakulær weekend-vandretur i verdensarv
3 populære bikepacking-ruter i Skotland

3 populære bikepacking-ruter i Skotland

The Badger Divide, The Faultline Trail, og Wild About Argyll Trail
Inspiration & outdoor på Ferie for Alle 2023

Inspiration & outdoor på Ferie for Alle 2023

Kæmpe rejsemesse i Herning med stort outdoorshow
Hvorfor bruge vandrestave?

Hvorfor bruge vandrestave?

Fordele og ulemper ved at bruge Vandrestave
Pardans over tangskoven

Pardans over tangskoven

Havkajak i Sydnorge
50.000 kilometer på cykel

50.000 kilometer på cykel

Minder fra alverdens bagveje
Prøv Sveriges nye signaturleder

Prøv Sveriges nye signaturleder

5 nye vandreruter, der er særligt attraktive at vandre
5 hurtige: Nicolai Bangsgaard

5 hurtige: Nicolai Bangsgaard

Den gode vandrerute