AK-tur 277x156

ak-magasin 277x156

ak-medlem 277x156

AK-ipad 277x156

Norge: Vandring i Jotunheimen

Skrevet af: Redaktionen ., opdateret 19 oktober 2011, læsninger: 12520

Vandring_i_Jotunheimen_Foto_Martin_Mark_Soerensen.JPGJotunheimen har den højeste koncentration af bjergtoppe over 2000 meter i Nordeuropa og byder på helt fantastiske muligheder for at vandre i smukke landskaber med de grønne enge, jomfruelige skovsøer og gletsjerklædte tinder.

Det er ingen overdrivelse, at Jotunheimen byder på noget af det meste imponerende vandring i Europa. Området, der dækker et areal på omtrent 3500 kvadratkilometer, er overstrøet med vandreruter, der kan holde den mest ivrige fjeldelsker travlt beskæftiget sommer efter sommer.

Dagtur: Jotunheimens mest populære vandretur
Turen over Besseggen er ikke blot en af de mest populære vandreture i Jotunheimen – det er også et af højdepunkterne. Turen starter ved Gjendesheim, der ligger smukt placeret ved søen Gjende og skaber et glimrende udgangspunkt for ture ud i fjeldene. Her fra vandrer du ad en markeret sti op mod det højeste punkt på ruten, det 1373 meter høje Veslfjellet, inden turen går ud over Besseggen.
Vandring i_Jotunheimen2_FotO_Martin_Mark_Soerensen.JPGBesseggen er en smal og umådeligt smuk bjergryg, hvor fra der er fantastiske udsigter ud over bjergene, den smaragdgrønne sø Gjende, der ligger i 984 meters højde, og den dybblå sø, Bessvatnet, der ligger næsten 400 meter højere.
Landskabet flader ud ved Bandet, og stien fortsætter til Memurubu, hvorfra der er hyppige færger tilbage til Gjendesheim.
Det er også muligt at tage turen i den anden retning, så man starter med at tage færgen til Memurubu, efter man har gået turen, der normalt tager et sted mellem seks og otte timer.

Ugetur: Vandring_i_Jotunheimen_Foto_Oleg Kozlov_Sophy Kozlova.JPGPå tværs af Jotunheimen
En anden tur, der tager en uges tid og starter ved Gjendesheim, er den spektakulære rute tværs over Jotunheimen – via blandt andet Glittertind, et af Norges højeste bjerge – og tilbage til Memurubu. Her tilbringer man også den første nat efter at være vandret ned over Besseggen, der er beskrevet her over. 
På andendagen vandrer man fra Memurubu stejlt op gennem fjeldet til Russvatn i 1175 meters højde, inden hytten Glitterheim venter på den anden side af passet Hestlægerskaret. Næste dag er det virkelig værd at benytte chancen til at komme på toppen af Norges næsthøjeste bjerg, Glittertind, der rager 2464 meter i vejret og byder på flere fantastiske udsigter ud over det norske.
Vandring_i_Jotunheimen_Foto_Paul Zizka.JPGPå fjerdedagen vandrer man over Skautflya og ned til Spiterstulen, hvor der er mulighed for at forkæle en muligvis øm vandrekrop i hyttens spa og sauna. Turen går videre op gennem Visdalen gennem Kyrkjeglupen til hytten Leirvassbu i 1401 meters højde, inden sidstedagen går over Høgvaglen og videre ned til hytten i Gjendu. Turens sidste dag fører en på rutens sidste top, Sjugurdstinden i 1450 meters højde og ned til Memurubu.

OVERNATNING Der er glimrende overnatning i Den Norske Turistforenings hytter, men der er selvfølgelig også mulighed for at medbringe telt.

KORT Du kan finde detaljerede kort over Jotunheimen hos Den Norske Turistforening og i lokale turistinformationer

TRANSPORT Jotunheimen ligger omkring 240 kilometer nord for Oslo, hvilket tager omtrent tre en halv time i egen bil. Nor-Way Bussekspress har busser til Jotunheimen fra Oslo. Både Color LineStena Line og DFDS Seaways har færger fra Danmark til Norge.