Burma The Golden Land

Landet er sikkert at rejse rundt i, også som kvinde, man føler sig ikke på noget tidspunkt utryg, også selv om man går i den mørkeste gyde.

Der er dog mange områder i landet, som endnu ikke er åbne for turister, andet hvis man tager en af de statsarrangerede ture rundt i landet, og det er der jo ikke mange der gør, for så støtter man jo militærregimentet, men efterhånden som der kommer flere turister til landet, åbner de mere og mere op for områderne, mange steder kan man dog kun flyve til/fra, men det er jo muligt at hyre en taxa til at køre rundt i området i.

Og politiet gør meget for at hjælpe turisterne med feks. at hyre en taxa, finde vej og her kan man kan godt risikere at blive fulgt helt til dørs, så han er sikker på, at du er kommet det rigtige sted hen. Man gør meget for at turister skal føle sig velkomne, hvilket man også kan mærke, dog er der lige sørget for, at lægge en masser  tax,  på alt hvad turisterne rører ved. Men vil man ikke støtte regeringen for meget, så er det muligt, både at flyve rundt og køre rundt i Burma med privatejet transportmidler, man skal bare lige undersøge det ordentligt først. Man kan feks. bede hotellet man bor på, om at skaffe billetter til fly, som er privatejet, og bestille privatejet taxa, det gør de gerne.

Yangon er hovedstaden, og der er ikke mange højhuse, faktisk er byen ikke speciel moderne, og
vejene er meget dårligt vedligeholdt, og fortovene er ren bjergbestigning at gå på, da de fleste fliser er knækket,  sikkert fra sidste jordskælv de havde i Burma.

Hotellerne i Yangon er meget billige, og man vælger selvfølgelig en privatejet, så man er sikker på ikke at støtte regeringen, prisen ligger mellem 60-200 kr. for en dobbeltværelse. Ligeledes er det meget billigt at gå ud og spise, hvis man spiser på de lokale restauranter  er prisen
Omkring 5-10 kr. for et stort måltid mad, spiser man på Italiensk, fransk, kinesisk restauranter er prisen ml. 20-50 kr. inc. drikkevarer, som tit er det dyreste, da de ofte er importeret. 

Udefra ser det ud til at rig og fattig snakker lige godt sammen, men den bedste oplevelse er at se, hvordan de hjælper hinanden, uden at forvente tak til gengæld. Det er simpelthen en del af deres natur. Af samme grund, ser man heller ikke mange tiggere, og de enkelte der er, får penge fra både rig og fattig, der går forbi dem, også en naturlig ting for dem.

Det er ikke uden grund, at landet kalder sig The Golden Land, de fleste af deres religiøse stupa’er og Buddha figurer, er forgyldte, og det samme er de fleste templer, og det gør dem til en fantastisk oplevelse at se på, især om aftenen når de er oplyst af projektører.
Da Burmeserne er meget religiøse mennesker, er der en del monumenter rundt omkring i alle byer, også de små byer ude på landet.
Der bedes mindst 2 gange dagligt, enten hjemme, eller ved stupa’en.

Der er forskellige interessante ting, at se rundt omkring i landet, men den flotteste oplevelse, er nok
At se Shwedagon Pagoda ( Den største i Verden hævder Burmeserne) for første gang,  fantastisk flot, enorm stor og forgyldt overalt med en kæmpe ædelsten siddende i toppen af den, skinnede i alle farver. Når solen går op og når den går ned, rammer dens stråler ædelstenen, og reflekterer regnbuens farver i den,  måske burde den være en af de syv vidundere i verden

Sule Paya Pagoda er også en oplevelse værd, den ligger midt i en stor rundkørsel, og for at komme ind i den, er man nødt til at gå over en af de afmærkede gange, hvilket er en speciel oplevelse, fodgænger overgange i en rundkørsel! Man har dog mulighed for at ta’ en gangbro over til stupa’en, men der findes kun en, og for at nå den, er man som regel også nødt til at krydse rundkørslen. Pagoda’en må have været der før rundkørslen.

Ligemeget hvor man går i det centrale Yangon, glemmer man helt at det er en storby med 5 mill. indbyggere, fordi der er træer overalt, samt en del parker og grønne områder, hvilket man også kan se fra Shwedagon Pagoda, som ligger på en bakketop med udsigt over byen, det er som at kikke ud over en jungle, når man står deroppe og ser ned til den gamle bydel, dog kan man når man kikker ud af byen se højhusene og andet, som gør at man godt ved at man er i en storby, men dejlig kontrast.
Man bør selvfølgelig også se det lokale marked, som er en oplevelse for sig selv, alt kan købes og til billige penge, især hvis man er god til at prutte om prisen.

I Yangon er der 2 store søer, hvis man har lyst til at slappe af og komme lidt i skyggen. Den ene Kandawgyi Lake, ligger lidt uden for Centrum, og den anden Inay Lake ligger et stykke ud af byen. Især Kandawgyi Lake er meget velholdt og har dejlige skyggesteder med bænke, og på søen ligger en kopi af Kongens flydende palads, meget smukt. Da der er store gå afstande fra det ene sted til det andet i byen, kan man ligeså godt ta’ en taxa, hurtigt og nemt, og ikke mindst billigt (20 kr. fra den ene ende af byen til den anden).
Man skal dog lige huske på, at de fleste biler er fra 70’ erne og i meget dårlig stand, hvilket godt kan være et  problem, når man skal ha’ en taxi, man ved aldrig om der er bund i bilen, eller om man bare har fødderne på en gummimåtte, så vælg din taxa med omhu.

50 km nord for Yangon ligger Bago, som også har en del religiøse monumenter at byde på, er også en oplevelse værd, den største liggende Buddha findes her, samt de 4 Buddha statuer som kigger mod hvert sit verdenshjørne, de er ca.10-12 m. høje og ser meget majestætiske ud.

Desuden ligger Slangetemplet også her, og her har man mulighed for at blive velsignet af en over 100 år gammel Boa slange ( det påstår de i hvert fald), den siges at være en reinkarnation af en meget berømt Lama indenfor buddhismen, og passes af en munk, som sørger for at den får mad og drikke, til gengæld forventer han at man lægger lidt penge i hans kasse, hvilket man selvfølgelig gør.

Derudover har man også mulighed for at besøge en af de lokale cigarfabrikker, hvor der hovedsageligt kun arbejder kvinder, og få en rundvisning. Overnatte skal man dog ikke i denne by, den er knudepunkt for alle busser, biler, taxaer som er på vej til/fra Yangon, og der er en del larm døgnet igennem.

Kører man mod syd fra Yangon, kommer man til Kyaikto, en by med lidt bjerge, på et af bjerg plateauene,  er tilfældigvis rullet en ret stor sten ned og lagt sig på kanten, den er blevet malet guld, og der er  bygget et buddhistisk tempel ved siden af klippestykket, og det er så et helligt sted, hvor buddhister fra hele Burma valfarter til, for at røre ved stenen.

Stenen ser kanonflot ud, og når man kommer kørende, kan se den på lang afstand, trods besværet med at komme op til stenen, man følger en vej op ad bjerget, er det hele oplevelsen værd.

Man kan også blive kørt/båret halvdelen af vejen op, og så gå det sidste stykke, helst tidlig om morgenen, da det er en ret varm tur at gå op af dagen, når solen rigtig bager.

Man kan hyre en taxa til at køre blive kørt derned fra Yangon til Kyaikto og retur, vil  det koster ca 100 Dollars for bil og chauffør, som ofte også fungerer som guide. En overnatning for foden af bjerget, ville være at foretrække, da en 1 dages tur er lidt for hektisk, man ankommer ret sent til Yangon om aftenen.
 Hotellerne i Kyaikto er godt nok lidt dyrere end i resten af landet, men oplevelsen bliver anderledes hvis man bruger 2 dage på det.

En anden interessant oplevelse, er at besøge Inle Lake, en 22 km lang og meget bred sø, som ligger i 982 m højde, i bunden af en bjergkæde, en meget smukt sted.

Her er  lidt køligere end i resten af landet, og en utrolig smuk natur, og meget frodigt. Man kan enten leje sig ind på et hotel i byen Nyaungshwe, som ligger helt ned til søen, eller man kan vælge at bo på et af hotellerne på søen, både hoteller og landsbyer står på pæle visse steder på søen, og folk sejler til hinanden, nogle steder har man dog lagt planker ud mellem husene, som fungerer som fortov.

At sejle rundt på søen, enten i en lokal kano med fører, eller i en motorbåd er dejligt køligt og afslappende, samtidig med det, er der en masse at se på søen, fiskere, små flydende tomat marker, lotusblomster, små kanaler med gamle huse og religiøse monumenter, er bare nogle af de oplevelser man kan få på Inle Lake, man kan også leje en cykel og cykle en tur udenfor byen, og hvor der både er varme kilder at bade i, og flotte stupa’er at se på, der går masser af grusveje rundt om søen.

Det er også muligt at trekke rundt om søen, man spørger bare efter en guide på hotellet, som også ved hvor man overnatter, og hvad man skal ha’ med på sådan en tur.

Så det er helt klart værd at blive mere end et par dage her og nyde omegnen, og evt. trekke lidt rundt om søen. Det gi’r også mulighed for at møde lokal befolkningen, se hvordan de lever udenfor storbyerne.

Hvis man er interesseret i Burmas historie, især religiøse, skal man besøge Bagan, et meget tørt og støvet område ved Ayeyarwady floden.
Old Bagan er blevet erklæret arkæologisk zone, og er et område på ca 40 kvadrat km. som fyldt med templer, stupa’er, som alle er bygget fra ca. 900 tallet til 1200 tallet, de fleste er velbevarede, og dem der ikke er pga jordskælv, forsøger man at reparere.

Det er et kæmpe område, og så man er nødt til at cykle rundt, eller ta’ en hestevogn, og man kan sagtens bruge 2 dage her. Der ligger også et nationalmuseum, hvor man opbevarer de figurer og andre religiøse ting, man har gravet frem fra templerne og stupa’erne, som også er et besøg værd.  .

I New Bagan er der ikke noget særligt at se, det er en forholdsvis ny by, regeringen flyttede nemlig de lokale fra Old Bagan, for de boede rundt omkring og i de gamle templer og stupaer, til New Bagan, da byen blev klassificeret som arkæologisk zone for nogle år siden. Det er dog her de billige hoteller ligger, så mange sover her men tilbringer det meste af dagen i Old Bagan. Der er dog et flot tempel/stupa nede ved floden, med en flot udsigt.

Men har man lyst til at prøve at trekke lidt, kan man mod betaling ( 10 kr ) få en af de lokale fiskere. Til at sejle en over til den anden bred af Ayeyarwady floden, og så hente en igen i løbet af nogle timer, så har man mulighed for, at se hvordan bønderne dyrker deres marker og se hvordan man bor udenfor storbyen, der ligger en del små landsbyer på den anden side. Men husk mad og vand.

Har man lyst til et længere trek, så er det også muligt fra den anden side af floden, der ligger flere bjerge i området, og på toppen af en af dem ligger der et kloster, det ta’r ca 1 dag at gå turen til bjerget, så overvej lige overnatning, måske er det muligt at overnatte i klosteret eller hos de lokale,

Problemet er bare, at de overhovedet ikke snakker engelsk, og ikke kan læse, så de er svære at kommunikere med, det ser de dog ikke som et problem, de smiler og griner bare, når man ikke helt forstår hinanden.

Mandalay bliver man nødt til at besøge, fordi alle kender sangen om Mandalay, og den sidste konges palads (Mandalay Palace) ligger her, og det er et must at se.
Der er også et par religiøse steder at se, men ellers er byen jævn kedelig at færdes i, meget engelsk Kolonistil. Hvis man har lyst, kan man på den lokale bakke, ser ud over sletten, hvor byen ligger og se solopgang og solnedgang.  
 
Hvad man også må se, er The famous Moustache Brothers show, 2 mænd, som har en form for stand-up show, der gør grin med politik, regering, ministrene og omtaler alt, hvad der er ulovligt.  Det ser ud til, at showet flytter fra sted til sted, så spørg de lokale, de er mere end villige til at oplyse, hvor aftenens show foregår. Man donerer ca 15 kr. i entre til showet, men det er frivilligt om man vil betale, og ingen kigger skævt til dem der ikke betaler.

Hvis man har lyst, kan man ta’ en taxa  til Amarapura, som ligger lidt syd for Mandalay, her kan man se verdens længste teaktræs bro bygget på pæle, den er omkring 1,2 km lang og kaldes U Bein’s Bridge og er lavet for 200 år siden, og den fungerer stadig udmærket. Der er meget liv på selve broen, mænd der fisker, munke der går i rækker over broen, cykler overlæsset med grønsager, og ellers mennesker der bruger broen til at krydse floden.
Man kan også forlænge sin tur til Sagaing, stedet med de 500 stupa’er som byen kaldes, og det kan man sagtens forstå, når man står på Sagaing Hill og ser ud over området, lige meget hvor man ser hen, er der stupa’er et fantastisk syn, og hvis man ikke orker Bagan fordi det er et for stort område, så er Sagaing en udmærket løsning. Der er også en meget flot udsigt over floden.

Dette er en 1 dags tur og med tid til at se det hele, en taxa retur vil ca koste omkring 300 kr med chauffør, som også fungerer som guide.
Husk man kan altid få receptionen på det hotel man bor på, til at arrangere taxatur med en bil der er
I udmærket stand, og til billige penge. Man kan dog ikke altid forvente, at chaufføren taler ret godt
Engelsk.

Har man mere tid i Mandalay, kan man ta’ flodbåden op til Mingun, som ligger ca 11 km nord for byen.  Der kan man nemlig se verdens største bronzeklokke, den er 4 m høj 5 m bred i bunden og vejer 90 tons og stadig i brug.  Det er en fantastisk oplevelse, at stå inde i midten af klokken og så
Lade en der står udenfor, slå et slag på klokken, med en træpind, man kan simpelthen mærke vibrationerne i hele kroppen, forunderlig oplevelse.
Turen med båden derop er også en dejlig ting, man er ude på vandet, der lidt mere køligt og man kan se på livet langs floden, mens båden snegler sig af sted op ad strømmen, turen op til Mingun ta’r en del længere tid pga strømmen.

Der er også mulighed for at sejle til Bagan fra Mandalay, turen ta’r omkring 17 timer, og turister har øverste dæk med stole for sig selv, og det betaler man selvfølgelig også for, men det er meget mere sjovt, at sidde blandt de lokale, og se hva’ de får tiden til at gå med, og man falder altid i snak med en eller anden, der gerne vil vide hvor man kommer fra, og ellers øve sit engelsk på dig.
Men bemærk venligst, at disse både er statsejede også den til Mingun.

Har man lyst til at prøve strand livet af i Burma, skal man nok  ikke forvente samme standard som i feks. Thailand, her er ingen luksus hoteller på samme måde, dog er Ngapalig Beach ved at ligne et rigtigt turiststed, med golfbane og muligheder for forskellige vandsport aktiviteter, her kan man også komme på lystfiskeri med et hurtiggående båd osv.
Er man til det lidt mere naturlige og afslappede uden for mange turister, er Ngwe Saung og Chaungtha Beach stedet, her ligger kun ganske få resorts for turister og rige burmesere,men til gengæld rigtig mange træhytter og træhuse, som man kan leje for omkring 100-250 kr. pr nat og
Her er bad, myggenet og morgenmad inc.

Stranden er pragtfuld og så lang som øjet rækker, og er man ikke til strandliv, skal man nok ikke vælge disse steder, for der er intet at se andet nyplantede skove og bjerge så langt øjet rækker.
Der er mulighed for at leje en motorcykel til at køre rundt i området på, og der ligger også nogle små landsbyer langs stranden, som man kan besøge, de har som regel også nogle lokale restauranter, hvor man kan smage nogle af de lokale fisk, som hver dag bliver bragt ind af de lokale fiskere.

Mange af stederne, hvor man lejer hytter/huse, er der også en lille restaurant som regel laver udmærket mad, også friskfangede fisk og skalddyr.

Den sidste dag i Yangon, kan  passende bruges på indkøb, alt er kanonbilligt i Burma. De er dygtige til håndværk, og man kan købe mange spændende ting og sager i træ, og papir.