Du er her:
  • Opdag Verdens klubpartnere

Opdag Verdens klubpartnere


Her kan du læse mere om, hvordan vi udvælger det udstyr og grej, du finder på siderne i Opdag Verden, og hvordan det foregår, når vi tester udstyr.

UDSTYRSNYHEDER & OMTALER

Opdag Verden udvælger udstyr til nyhederne i magasinet i samarbejde med vores samarbejdspartnere i Eventyrsport og Friluftsland.

Det foregår på den måde, at Opdag Verden sammen med folk fra Eventyrsport og Friluftsland kigger på, hvad der er af nyheder, og hvilke anbefalelsesværdige produkter og klassikere, der passer til årstiden og er værd at hive frem.

Vi ender med en liste over potentielle nyheder, inden redaktionen på Opdag Verden laver den endelige udvælgelse.

Det er Opdag Verden, der skriver om produkterne.

Opdag Verdens mål er at holde jer læsere opdateret på, hvad der rører sig på markedet, og hvilket nyt udstyr og grej I kan finde på hylderne hos Friluftsland og Eventyrsport. De repræsenterer tilsammen et bredt udvalg af det udstyr, der er tilgængelig på det danske marked.

SAMARBEJDE SIKRER RABAT TIL MEDLEMMER

Friluftand og Eventyrsport lægger hver en pose penge hos Opdag Verden for samarbejdet omkring udstyr, som samtidig sikrer, at medlemmer af Opdag Verden får:

  • 10% rabat på alle ikke nedsatte varer i de to kæder
  • 20% rabat på turmad
  • 25% rabat på specifikke produkter og mærker hver måned.

Det er desuden muligt for medlemmer at hente magasinet i begge kæders butikker.

UVILDIGE UDSTYRSTEST: SÅDAN FOREGÅR DET

Opdag Verden er fuldkommen uvildige, når det kommer til test af udstyr.

Det er redaktionen på Opdag Verden, der udvælger produkter til test, og det er vores uvildige testere, som kommer med saglige, ærlige vurderinger af grejet.

Det er ikke muligt for mærkerne (eller nogen andre) at påvirke testens udfald, bedømmelse eller karakter.

Det hænder, at der er annoncer for de samme produkter, som vi har testet, i et magasin. Det sker fordi vi er interesserede i at teste det nyeste og mest spændende grej, som samtidig er de produkter, de forskellige mærker netop har lanceret. Det betyder dog på ingen må, at mærker har mulighed for at påvirke testens resultat.

Vi stræber efter at præsentere godt, brugbart grej for jer læsere. Derfor ender produkter ofte med karakterer i den gode ende af skalaen. Skuffer et produkt, bringer vi dog stadig testen – vi synes blot, at det er mest relevant at teste udstyr, vi har forventninger til, kan klare mosten på tur. 

Log ind