• Hjem
  • Historien om Opdag Verden

Historien om Opdag Verden

TILLYKKE!!!

Det er 20 år siden, at vi som magasin så dagens lys i en mørk kælder i Vangede. Rasmus Bech fik dengang idéen til magasinet. Han udgiver det stadig og har været med hele vejen.

IMG_0865.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 13. jan 2023
Læst af: 120996

Det er 20 år siden, at vi som magasin så dagens lys i en mørk kælder i Vangede. Rasmus Bech fik dengang idéen til magasinet. Han udgiver det stadig og har været med hele vejen.

Magasinet, der i dag hedder Opdag Verden, startede for 20 år siden i en 28 m² stor kælder med to meter til loftet i Vangede. Dengang hed det Adventure World.

Jeg var netop blevet færdig som værnepligtig og ville gerne ud og dyrke friluftsliv og være aktiv i naturen. Jeg ledte og ledte efter steder at blive klogere på, hvordan man gør. Der var Dansk Fjeldvandreklub, men jeg var 25 år gammel, og for mig så de dengang alle sammen tudsegamle ud. Så var der Dansk Vandrelaug, men det var dagsture i Danmark og ikke noget for mig. Jeg læste de 2-3 danske bøger om friluftsliv, der var, og måtte en tur til Sverige for at finde magasiner om friluftsliv. Der fandtes ikke meget på dansk i ´95. Det bestemte jeg mig for at lave om på,” fortæller Rasmus.

 

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Månelandskaber
Dengang lå der en iværksætterskole på Frederiksberg, men det kostede penge. 10.000 kroner om måneden. Rasmus var arbejdsløs efter militærtiden, så han gik på arbejdsformidlingen.

”Det var en tyk dame på arbejdsformidlingen, der ikke rigtig syntes, friluftsliv var sagen. Hun syntes, jeg skulle lave noget om opera og mad, hvis det skulle handle om rejser. Jeg snakkede hende efter munden, sagde ja til det, og så sendte hun mig på iværksætterskole,” fortæller Rasmus.

Her havde han et forløb på et halvt år. Målet var at lave en plan for Danmarks første kommercielle magasin om friluftsliv, så han kunne låne penge i banken til at sende det på gaden. Og det lykkedes.

Han fik et lån på 100.000, og i oktober 1995 kom Adventure World nr. 1 på gaden. Der var whitewater-kajak på forsiden. Inde i magasinet var der tre sektioner: friluftsliv, rejse og ekstremsport. Og et hav af stavefejl.

”Jeg var vildt skuffet. Det var en fyr, jeg kendte fra Vangede, der scannede billederne. Dengang kostede en scanner jo en million kroner, men han havde adgang til én, som han skulle sende billederne videre til. Men han tog røven på mig og scannede dem selv, så billederne lignede månelandskaber og var helt blå. Det så ud af helvede til.”

”Faktisk mente vi, at ved at få folk til at bruge naturen kunne vi redde verden og miljøet.”

Magasinet blev lavet i Rasmus’ forældres kælder. Der var lige plads til fire fyre ved fire skriveborde. De fleste var gamle soldaterkammerater, i starten var de alle sammen på dagpenge, og de arbejdede alle sammen helt vildt.

Rasmus sad i fyrrummet, hvor der også var et lille spisebord. Redaktionen læste artikler og korrektur i haven. Alting blev printet. Internet lå stadig år ude i fremtiden.

Adventure World August 1998

”Jeg arbejdede 16 timer mandag til lørdag og gjorde rent om søndagen. Jeg kan huske følelsen af hele tiden at gå et ekstra skridt videre for at få magasinet ud,” fortæller Rasmus, der kontaktede gud og hver mand. Fandt folk til at levere artikler. Spurgte, om folk ville være med. Kontaktede potentielle annoncører.

”Det var der et hav, der sagde nej tak til. ’Kom igen når du bliver stor!’ Men der var heldigvis nogle, der var fremsynede og sagde ja,” fortæller han.

I løbet af det første år fik Rasmus samlet et godt hold, der hurtigt blev bedre til at lave magasinet.

”Vi fandt ud af, hvad det var for et magasin, vi gerne ville lave. Vi havde noget på hjerte. Vi ville jo ud og dyrke friluftslivet og få andre til det samme. Faktisk mente vi, at ved at få folk til at bruge naturen kunne vi redde verden og miljøet,” fortæller Rasmus med et grin.

Årene gik. Magasinet voksede. Men ikke ind i himlen. For på rejsen mod det magasin, Opdag Verden er i dag, har der selvfølgelig været bump. Plus en enkelt brand.

 

Magasinet brænder
En kold morgen i december 2007 stod Adventure Worlds kontor, der nu lå i Brønshøj, i flammer. Branden åd alt. Og den var påsat. Sikkert fordi der på etagen under kontoret lå en ’hashklub’, hvor suspekte typer i store BMW’er lidt for ofte rullede op.

Hashrøgen fra underetagen plejede at sive op på Adventure Worlds toilet. Tidspunktet for branden kunne dårligt have været værre. Det var måneden inden et stort skridt. Bladkompagniet, der stod for magasindistribution til kiosker landet over, havde foreslået, at Adventure World skiftede navn.

Adventure World 10 April 19Magasinet skulle have et dansk navn, hvis det skulle bredt ud over det ganske land. Valget faldt på Opdag Verden. I løbet af årene, der var gået, var der langsomt sket et skred i indholdet. Der var kommet flere aktive rejser ud i verden ind på siderne. Mere kultur.

”På det økonomiske plan har vi altid balanceret på en knivsæg for at få det til at køre rundt. Vi forsøgte at drive magasinet i en mere kulturagtig og blødere retning for at få et større publikum. Det var et forsøg på at skabe et aktivt rejsemagasin, der appellerede til en bred befolkningsgruppe,” fortæller Rasmus.

Men efter branden og navneskiftet kom finanskrisen. Og med den en dårligere økonomi.

Adventure World Januar 2007

Tilbage til sjælen
”Vi blev tvunget til at tænke over, hvad vi ville lave i fremtiden. Hvad det var for et magasin, der havde sin berettigelse. Min tanke var, at vi måtte tilbage til vores startsted. Tilbage til det koncept og den idé – den sjæl – der var i Adventure World. Folk følte lidt, at vi havde forladt dem. At vi gik efter pengene. Og vi savnede også den gamle sjæl, så vi gik tilbage til at lave det magasin, vi helst ville lave. Og det er det, vi gør nu. Vi laver det magasin, vi selv gider læse; det magasin, vi tror på.”

Rasmus ser på de 20 år, magasinet har eksisteret, som en rejse. Vi startede med rygsække i Sydsverige. Ture i Vildmarken. Ekspeditioner til Canada. Så blev vi mere nysgerrige på verden og kulturer og overså måske eventyrerne i det nære en smule. Men nu har vi fundet hjem igen. Tilbage til friluftslivet og den lyst til at være i naturen, der startede det hele for over 20 år siden.

”Jeg skrev i projektbeskrivelsen dengang i ’95, at det her magasin er noget, jeg vil lave, til jeg dør. Jeg har altid troet monstermeget på det. Vi bliver ved med at udvikle os, men i dag er vi, hvor vi skal være. Og vi er her for at blive,” siger Rasmus.

 Adventure World 1 oktober 1

Andre spændende artikler


Vandring blandt sortbjørne og kæmpetræer i USA

Vandring blandt sortbjørne og kæmpetræer i USA

Kvindelige eventyrere

Kvindelige eventyrere

Michinoku Coastal Trail

Michinoku Coastal Trail