Er det overhovedet værd at rejse ud, nu hvor alle de hvide pletter på verdenskortet er væk, og vi kan have adgang til hele verden i lommen?
”Verden er fuld af magiske ting, der tålmodigt venter på, at du skærper dine sanser.”
– William Butler Yeats
Jens Bjerre, en nu afdød dansk forfatter, filmmand og globetrotter, levede i en tid, hvor der stadig fandtes hovedjægere på Borneo og buskmænd i Kalahari. Titlen på en af hans bøger, ’Endnu lever eventyret’, er værd at notere sig, når den foreslår, at eventyret lever, men på lånt tid. I vore dage, hvor vi med fly kan komme hurtigere til Afrika, end vi kan køre med tog fra Gedser til Skagen, og hvor internettet let bringer hele verden – og himmelrummet med – ned til os fra cyberspace, er verden så flad og lillebitte, at den kan være i en bukselomme. Det betyder nem adgang til faktuel viden for mange mennesker, men det sløver også fantasien og nysgerrigheden og udhuler det personlige engagement, at tingene nu serveres så færdiglavet, skriver Jens Bjerre.
