Vandrensning kan godt virke lidt kompliceret, men behøver langtfra at være det. Det er en vigtig og helt basal del af friluftsliv, som kan gøre en stor forskel for, om du kan nyde din tur eller ender med at blive syg. Opdag Verdens vildmarkslæger kommer her med de bedste råd til vandrensning.
Når vi er hjemme, behøver vi ikke tænke på, om vandet, vi drikker, er rent. Det er man til gengæld nødt til at forholde sig til, når man samler vand i naturen eller tapper fra haner, hvor man ikke kan være sikker på, hvordan vandet er behandlet.
Det gælder, hvad enten man er på tur i Danmark eller udlandet.
Man kan nemlig ikke være sikker på, at vand er rent, blot fordi det er klart og smager godt. Selv ganske små mængder urent vand kan være nok til at gøre dig syg, og vand kan være forurenet med mange forskellige ting.
Det kan være naturligt forekommende mikroorganismer som virus, bakterier og parasitter, eller det kan være menneskeskabte kemikalier og giftstoffer. Vandrensningsteknikkerne her i artiklen virker primært på de naturligt forekommende mikroorganismer og består grundlæggende af to trin.Første trin er at fjerne synligt snavs og grums. Selvom grumset vand i nogle tilfælde godt kan være ufarligt at drikke, kan man ikke være sikker. Urenhederne kan desuden forhindre, at man effektivt får slået mikroorganismerne ihjel under desinfektionen.
Derfor bør man under alle omstændigheder fjerne synlige urenheder, inden man desinficerer.
Det gør man ved at lade vandet stå i en time, så grumset bundfældes. Derefter hælder man det gennem et filter – f.eks. et kaffefilter eller et stykke fint vævet stof. Trin nummer to er at slå mikroorganismerne ihjel – altså selve desinfektionen. Selvom vandet kan se klart ud efter trin et, kan der stadig være levende mikroorganismer i.
4 MÅDER AT RENSE VANDET PÅ
Der findes flere forskellige måder at rense vand på, og de har alle såvel fordele som ulemper:
1. VARME
En af de ældste måder at få rent drikkevand på er at varme det op. Temperaturer over 60o C dræber de fleste mikroorganismer, hvis man bruger lang tid nok. Ved 60 o C kan det betyde, at man skal bruge mere end 30 minutter. Hvis man derimod får vandet op at koge et minuts tid, dør alle de almindelige skadelige mikroorganismer.
Er du i bjergene, så husk dog, at vands kogepunkt falder, når man kommer op i højden. I 5800 meters højde koger vand f.eks. ved 80o C, og derfor skal det koge længere for at opnå samme effekt som ved havoverfladen.
Ulempen: Det kræver udstyr, tid og brændstof at koge vand. Har man lyst til koldt drikkevand, skal man derudover vente på, at det køler ned igen.
2. ULTRAVIOLET LYS
En anden metode er at belyse vandet med ultraviolet lys. Man kan få forskellige små apparater, som let kan bruges sammen med f.eks. en drikkedunk. Ultraviolet lys, også kendt som UV-lys, er lys med en bestemt bølgelængde. Der er UV-lys i solens stråler, og de fleste har prøvet at blive solskoldede. Det er det samme, der sker for mikroorganismerne – for dem er det bare dødeligt.
Bruger man UV-lys til desinfektion, er det vigtigt, at urenheder og grums er fjernet først. Ellers kan det danne små skygger, som forhindrer, at mikroorganismerne bliver ramt af lyset.
Ulempen: Som alt andet elektronisk udstyr kræver UV-lys naturligvis strøm. Ekstra batterier kan være svære at skaffe på en vildmarkstur, ligesom fejl og defekter kan være vanskelige at reparere. Overvej derfor, om du har en alternativ desinfektionsmetode til rådighed, hvis du bruger denne teknik, og apparatet bryder sammen.
