Sådan får du rent drikkevand på tur

Tips til vandrens

Vandrensning kan godt virke lidt kompliceret, men behøver langtfra at være det. Det er en vigtig og helt basal del af friluftsliv, som kan gøre en stor forskel for, om du kan nyde din tur eller ender med at blive syg. Opdag Verdens vildmarkslæger kommer her med de bedste råd til vandrensning.

8019639_BeFree_0.6L_filling.jpg
Skrevet af: Asger Sonne &Troels Mygind-Klausen
Opdateret den 03. nov 2022

Vandrensning kan godt virke lidt kompliceret, men behøver langtfra at være det. Det er en vigtig og helt basal del af friluftsliv, som kan gøre en stor forskel for, om du kan nyde din tur eller ender med at blive syg. Opdag Verdens vildmarkslæger kommer her med de bedste råd til vandrensning.

 

Når vi er hjemme, behøver vi ikke tænke på, om vandet, vi drikker, er rent. Det er man til gengæld nødt til at forholde sig til, når man samler vand i naturen eller tapper fra haner, hvor man ikke kan være sikker på, hvordan vandet er behandlet.

Det gælder, hvad enten man er på tur i Danmark eller udlandet.

Man kan nemlig ikke være sikker på, at vand er rent, blot fordi det er klart og smager godt. Selv ganske små mængder urent vand kan være nok til at gøre dig syg, og vand kan være forurenet med mange forskellige ting.

Det kan være naturligt forekommende mikroorganismer som virus, bakterier og parasitter, eller det kan være menneskeskabte kemikalier og giftstoffer. Vandrensningsteknikkerne her i artiklen virker primært på de naturligt forekommende mikroorganismer og består grundlæggende af to trin.Første trin er at fjerne synligt snavs og grums. Selvom grumset vand i nogle tilfælde godt kan være ufarligt at drikke, kan man ikke være sikker. Urenhederne kan desuden forhindre, at man effektivt får slået mikroorganismerne ihjel under desinfektionen.

Derfor bør man under alle omstændigheder fjerne synlige urenheder, inden man desinficerer.

Det gør man ved at lade vandet stå i en time, så grumset bundfældes. Derefter hælder man det gennem et filter – f.eks. et kaffefilter eller et stykke fint vævet stof. Trin nummer to er at slå mikroorganismerne ihjel – altså selve desinfektionen. Selvom vandet kan se klart ud efter trin et, kan der stadig være levende mikroorganismer i. 

4 MÅDER AT RENSE VANDET PÅ

Der findes flere forskellige måder at rense vand på, og de har alle såvel fordele som ulemper:

1. VARME

En af de ældste måder at få rent drikkevand på er at varme det op. Temperaturer over 60o C dræber de fleste mikroorganismer, hvis man bruger lang tid nok. Ved 60 o C kan det betyde, at man skal bruge mere end 30 minutter. Hvis man derimod får vandet op at koge et minuts tid, dør alle de almindelige skadelige mikroorganismer.

Er du i bjergene, så husk dog, at vands kogepunkt falder, når man kommer op i højden. I 5800 meters højde koger vand f.eks. ved 80o C, og derfor skal det koge længere for at opnå samme effekt som ved havoverfladen.

Ulempen: Det kræver udstyr, tid og brændstof at koge vand. Har man lyst til koldt drikkevand, skal man derudover vente på, at det køler ned igen.


2. ULTRAVIOLET LYS

En anden metode er at belyse vandet med ultraviolet lys. Man kan få forskellige små apparater, som let kan bruges sammen med f.eks. en drikkedunk. Ultraviolet lys, også kendt som UV-lys, er lys med en bestemt bølgelængde. Der er UV-lys i solens stråler, og de fleste har prøvet at blive solskoldede. Det er det samme, der sker for mikroorganismerne – for dem er det bare dødeligt.

Bruger man UV-lys til desinfektion, er det vigtigt, at urenheder og grums er fjernet først. Ellers kan det danne små skygger, som forhindrer, at mikroorganismerne bliver ramt af lyset.

Ulempen: Som alt andet elektronisk udstyr kræver UV-lys naturligvis strøm. Ekstra batterier kan være svære at skaffe på en vildmarkstur, ligesom fejl og defekter kan være vanskelige at reparere. Overvej derfor, om du har en alternativ desinfektionsmetode til rådighed, hvis du bruger denne teknik, og apparatet bryder sammen.

 

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

8019670 Katadyn Hiker Pro t


3. FILTRERING

Ved filtrering frasorteres mikroorganismer i al sin enkelthed ved at presse vandet igennem en meget finmasket si. Størrelsen på hullerne i filtret afgør, hvad der holdes tilbage, og hvad der er småt nok til at slippe igennem.

For at sætte det lidt i perspektiv kan man forstørre mikroorganismerne 1 million gange. En virus vil så være på størrelse med en bordtennisbold. Bakterier vil variere i størrelse fra en badebold til et folkevognsrugbrød og parasitter vil være et sted mellem en lille jolle til to gange størrelsen på Titanic.

Mange af de vandrensningssystemer, man kan købe, er mikrofiltre, som har de største huller. Typisk vil hullernes størrelse være 0,2 mikrometer (dvs. 0,0002 mm). De kan fjerne parasitter og bakterier. Virus er til gengæld så små, at en del af dem vil slippe igennem filtret.

Hvis man vil være på den sikre side, skal vandet derfor stadig behandles efterfølgende med enten varme, UV-lys eller kemikalier. Ultrafiltre har så små huller, at selv virus filtreres fra. Her skal man ned på en porestørrelse under 0,01 mikrometer.

Ulempen: Filtre skal vedligeholdes. Får de revner, eller stopper de til, kan mikroorganismer komme igennem. Vær særlig opmærksom på, at et vådt filter kan revne, hvis det fryser.


4. KEMISK DESINFEKTION

Kemisk desinfektion er en samlet betegnelse for forskellige stoffer, man kan tilsætte vandet for at dræbe mikroorganismer. Der findes forskellige muligheder, men her fokuserer vi på klorforbindelser og jod, der kan fås som dråber eller piller. De kan dræbe alle typer mikroorganismer.

Dog er enkelte typer parasitter meget hårdføre og kan kræve langvarig behandling eller høje koncentrationer for at blive udryddet helt.

Der er i det hele taget flere ting, der spiller ind på effektiviteten:

  • Typen af mikroorganisme: Vira og bakterier er generelt nemmere at dræbe end parasitter.

  • Valget af desinfektionsmiddel: Der er mange typer og koncentrationer.

  • Tiden desinfektionsmidlet får lov til at virke: Jo længere tid, jo mere effektivt.

  • Temperaturen: Alle kemiske processer bliver langsomme ved lave temperaturer, så hvis vandet er koldt, skal der længere tid til, før desinfektionsmidlet når at virke.

  • Er vandet uklart: Så kan mikroorganismerne gemme sig bag urenhederne og overleve. Desuden kan uklarhederne reagere med desinfektionsmidlet, så den desinficerende effekt mindskes. Det er derfor en god ide at fjerne urenheder som beskrevet i trin et, eller ved filtration, før der kommer desinfektionsmiddel i.

Ulempen: Jodforbindelser er typisk effektive over for bakterier, vira og nogle typer parasitter, men anbefales ikke, hvis man skal drikke renset vand i over en måned, hvis man er gravid eller har haft problemer med sit stofskifte.

Både klor- og jodforbindelser efterlader desuden en bismag. Den kan mindskes ved at bruge en lav koncentration og lade det virke over længere tid. Alternativt kan man tilsætte produkter, der neutraliserer klorforbindelserne og fjerner smagen. Det er dog vigtigt, at de først tilsættes, når kloret har uskadeliggjort mikroorganismerne.

Andre spændende artikler


På eventyr med Bering

På eventyr med Bering

Sådan pakker du rygsækken

Sådan pakker du rygsækken

”Jeg har aldrig set et utilfreds træ”

”Jeg har aldrig set et utilfreds træ”

Log ind