Portugal

Læs artikler, guider og nyheder om outdoor og vandreture i Portugal


Her finder du artikler, guider og nyheder om vandreture og andre aktive rejser i Portugal. Dyk ned i inspiration til de bedste vandreruter, hvad end der er tale om nye og forholdsvis ukendte vandrestier eller vandring på veletablerede klassikere, og tag det første skridt mod nye oplevelser i Portugal. 


Caminoen

Caminoen

Og de mange Caminoer til Santiago
Tre vandrere på ekstremt lange ture

Tre vandrere på ekstremt lange ture

Ekstremt lange vandreture på tre forskellige kontinenter
Rota Vicentina - Fem dage med lille rygsæk

Rota Vicentina - Fem dage med lille rygsæk

Med Opdag Verden på Rota Vicentina
Fishermen's Trail

Fishermen's Trail

90 km langs Portugals Atlanterhavskyst
Lun efterårsvandring i Europa

Lun efterårsvandring i Europa

Lille rygsæk & store oplevelser
Vandring på Madeira

Vandring på Madeira

Vandring for alle

Info og fakta om Portugal

Portugal har Europas bedste sommerklima og giver den aktive rejsende masser af muligheder for at udfolde sig. Kysterne lægger op til svømning, dykning og snorkling, mens trekking, kano, kajak og cykling i højlandet.

Byerne er stemningsfulde med farverige markeder, god og billig mad, musik og caféliv. Den aktive rejsende vil her få opfyldt alle sine forventninger til en inspirerende rejse.

Befolkning, religion og kultur

Portugal består af to dele. En landfast del på den Iberiske halvø samt øgrupperne Azorerne og Madeira. Der bor omkring 10 millioner mennesker i Portugal, fortrinsvis langs kysterne. Statssproget er portugisisk.

Næsten hele befolkningen er romersk katolsk (97%), mens den resterende del overvejende er protestantisk (2%). Portugiserne er afslappede og meget imødekommende mennesker, som tager det stille og roligt – særligt uden for de store byer oplever man denne stemning af fuldkommen ro.

Men fodbold, nationale helligdage og lokale festivaler kan virkelig få dem op af stolene. En del af festivalerne, de såkaldte romarias, har et religiøst tilsnit, hvor pilgrimme og helgener bliver fejret med pomp og pragt. På sådanne dage er hele landsbyer og regioner på den anden ende.

Hvornår skal jeg rejse til Portugal?

Portugal har et dejlig mildt og tempereret klima. I syd ligger temperaturen på behagelige 10-15 grader i vintermånederne (i dagtimerne), mens det godt kan sne i den nordlige del, særligt i bjergene. Hvis du rejser på aktiv ferie, skal du rejse fra april til juni og fra september til oktober. Juli og august er ofte for varme til at lave andet end at gå i pendulfart mellem strandtæppet og en kølig dukkert i havet.

Anderledes er det på Azorerne. Halvvejs mellem Lissabon og New York, midt ude i Atlanterhavet, ligger øgruppen Azorerne, som har subtropisk klima. Syd for Azorerne ligger naboøen Madeira ligeledes i bæltet, hvor temperaturen holder sig stabilt på omkring de 25 grader det meste af året. Begge øgrupper er derfor ideelle til vandring, trekking, dykning og mountain biking året rundt.

Rejsen til og fra Portugal

Det er nemt at komme til Portugal, og der er flere daglige afgange fra Kastrup lufthavn med SAS og det portugisiske flyselskab TAP Air Portugal. Vil du opleve de frodige Atlanterhavsøer Azorerne og Madeira så flyver de portugisiske selskaber TAP og SATA dertil. Vil du spare penge, så book turen til øerne sammen med din udrejse fra Danmark. Hvis du først gør det, når du kommet til Portugal, er prisen ofte en helt anden.

Rejsen rundt i Portugal

Det er meget nemt at komme rundt i Portugal. Særligt togforbindelserne er formidable, og der findes nærmest ikke den afkrog, hvor toget ikke kommer frem.

Togene er billige og stabile og fås ofte i forskellige klasser (tjek www.cp.pt for info om rejsetider og priser).

En række private busselskaber dækker desuden hele landet til yderst overkommelige priser. (tjek www.eva-bus.com eller www.rede-expressos.pt (kun på portugisisk) for info om rejsetider og priser) Der er daglige indrigsfly-afgange mellem Porto og Lissabon og fra begge lufthavne til Azorerne og Madeira.

Alternativt kan man også leje bil til rimelig pris. Det giver mulighed for at udforske de mange smukke men afsidesliggende bjerglandsbyer.

Sundhed og sikkerhed

Som dansker er du sikret via sygesikringen, så husk det lille blå kort. Portugal er generelt et meget sikkert land at rejse i. Den offentlige transport er af god standart og det samme er sygehusene, hvis uheldet skulle være ude.

Uden for de store byer kan du drikke vand af hanen, mens vandet i byer som Porto og Lissabon smager fælt af klor og ikke er for sarte maver. Hvis du rejser til Portugal i de varmeste måneder (juli og august), så pas på med at drikke vand, som er meget koldt. Man bliver nemlig oftere syg af at drikke iskoldt vand, som slår maven i stykker, end ved at spise sydens krydrede mad. Pas ligeledes på lommetyve i de større byer.

Log ind