Tre vandrere på ekstremt lange ture

Hvad er den største udfordring ved turen?

”IPLR er et kæmpe eventyr og en stor udfordring. Temperaturen er en klar udfordring, som i bedste fald kan være ubehagelig, i værste fald helbredsfarlig. Allerede midt i april havde vi flere dage med 32 grader i Portugal. Af erfaring ved vi, at der til sommer kommer flere hedebølger med op til 40 grader i skyggen. Derudover er UV-indekset ingen joke. Det kræver respekt, tilrettelæggelse og tilpasning at vandre i så sydligt et klima. Fysisk set bliver krydsningerne af De Kantabriske Bjerge og Pyrenæerne det mest krævende. De involverer meget eksponering, ofte i over 2.000 meters højde, hvor voldsomt uvejr altid er en trussel. Terrænet er hårdt med et svimlende antal højdemeter, let klatring, blokmark, rullesten og rute-finding igennem bevokset, men især alpint, terræn. Isolationen bliver dog den absolut største udfordring. Der eksisterer hverken det samme netværk, fællesskab eller anerkendelse og info som på populære langdistancestier som f.eks. Pacific Crest Trail. Vi er for det meste mutters alene herude, og folk er slet ikke vant til at se langdistancevandrere. De stirrer som regel underligt på os, som var vi rumvæsner fra en anden galakse. Men jo mere udfordrende turen bliver, desto mere tilfredsstillende bliver det, når vi rammer målet mod slutningen af året.”

Hvad håber du at få ud af turen?

”Mit største håb er at gøre IPLR til en ny langdistancevandrerute, som kan vokse sig til noget lignende de amerikanske langdistancestier med et stærkt fællesskab og hundredvis af passionerede vandrere på ruten hvert år – dog med fokus på, at alle kan vælge sin egen vej og skabe sin egen unikke IPLR. Det står i led med, hvad HRP og Pyrenæerne har lært mig efter fem forskellige krydsninger. Vi arbejder faktisk på en guidebog til ruten. Personligt håber jeg at bearbejde min stærke sorg og få lettet smerten efter på tragisk vis at have mistet min far i februar '22 og en af mine bedste vandrekammerater i september '21. Naturen og vandring har terapeutiske kræfter, stærkere og renere end nogen som helst medicin i pilleform. Kan jeg inspirere andre til at leve livet til fulde, inden det er for sent, og til at begynde at vandre, og med vandring og naturens kraft bearbejde – endda helbrede – de problemer og sindstilstande, som vi mennesker slås med, så kan jeg ikke håbe på mere.”

Du kan følge Christoffers tur på @gratefulhike på Instagram.

Mikkel Mandrup Fogt - Appalachian Trail + Continental Divide Trail

Hvad er det for en vandretur, du er på?

”Jeg er i USA og forsøger at vandre to vandreruter lige efter hinanden. Lige nu er jeg på Appalachian Trail (AT), der strækker sig ca. 3.500 kilometer fra Georgia i syd til Maine i nord. Efter jeg har vandret AT, rejser jeg vestpå for at vandre Continental Divide Trail (CDT) i sydgående retning. Her går turen fra grænsen til Canada i Montana til grænsen til Mexico i New Mexico – ca. 5.000 kilometer. Jeg forventer at være af sted i omtrent otte måneder i alt og være færdig til november.”

Hvad er den største udfordring ved turen? 

”Jeg regner som sagt med at være væk hjemmefra i otte måneder, og det er unægteligt en stor udfordring at være væk fra mine nærmeste i så lang tid, så jeg vil egentlig sige, at det er længden af turen. Længden og den logistik, der følger med at prøve at vandre to langdistanceruter på én sæson. Jeg vandrer omtrent 40-50 kilometer og et sted mellem 1.500 og 2.500 højdemeter om dagen her på Appalachian Trail. Det er en del mere end gennemsnittet, hvilket gør, at jeg vandrer solo og sjældent ser de samme hikere mere end én gang. Årsagen til, at jeg vandrer med lidt fart på, er, at jeg håber at starte på Continental Divide Trail i juli. Det bedste vindue er nemlig juni-juli. Derfor har jeg sat cirka tre og en halv måned af til AT, mens de fleste bruger omtrent fem til syv måneder.”

Hvad håber du på at få ud af turen?

”Jeg nyder den fysiske – og i særlig grad – den mentale udfordring, der ligger i at lave et dobbelt thru-hike. Det er et udpræget soloeventyr med mange kilometer. Hver dag. Det er ret anderledes, end da jeg gennemførte Pacific Crest Trail i 2019. Udover en måneds solosektion var turen meget mere præget af det sociale ved at vandre ruten. Denne gang håber jeg at komme endnu mere i flow med min krop og mit sind. Jeg føler, at jeg har mere tid til at tænke og reflektere, fordi jeg er meget alene. Det er spændende, og jeg kan godt lide det. Men det kan også være hårdt at være alene. En sund udfordring. Og – helt på toppen af selvrealiseringspyramiden – så ville jeg da lyve, hvis jeg sagde, at idéen om at blive Tripple Crown Hiker, som man er, når man har vandret Pacific Crest Trail, Continental Divide Trail og Appalachian Trail, ikke også tiltaler mig en smule.”

Du kan følge Mikkels videre færd på @wildstray_hikes på Instagram.

Charlie Uldahl Christensen - På tværs af Afrika: Cameroun - Tanzania

Hvad er det for en vandretur, du er på?

”Den 18. maj 2023 påbegyndte jeg en ca. 7.000 kilometer lang filantropisk pilgrimsfærd til fods tværs gennem Afrika, fra Cameroun til Tanzania. Jeg går ca. 30 kilometer om dagen og bruger derudover omtrent to måneder stationært i hvert land, hvor jeg bl.a. bruger tiden på administrativt arbejde. Foruden min rygsæk bruger jeg ”The Mule” – en barnevogn med påmonteret aluminiumskasse til mine ejendele, som jeg skubber foran mig. Imellem byerne overnatter jeg typisk i min hængekøje i bushen. Faktisk startede min mission år tilbage med et mål om at vandre fra Danmark til Tanzania i et stræk. Fra 2015 til 2019 vandrede jeg de første 12.200 kilometer til Nigeria. Her blev jeg så deporteret og har siden tilbragt en årrække i Danmark. Jeg er nu tørnet ud for at tilbagelægge sidste etape af den samlede rute.”

Hvad er den største udfordring ved turen?

”Det mest oplagte vil måske være at nævne sikkerhedsrisikoen i nogle af de lande, jeg krydser, heriblandt den Demokratiske Republik Congo. Men jeg har faktisk en god fornemmelse omkring det og tænker, at jeg nok skal slippe helskindet igennem. Derimod er jeg mere usikker på, hvorvidt jeg formår at finansiere mit personlige forbrug i de tre år, jeg forventer at være af sted. Det organisationsarbejde, jeg laver, er frivilligt og ulønnet, og selvom jeg lever billigt, i det jeg ikke betaler for overnatning, vil jeg stadig have udgifter i form af bl.a. mad, øl, visum og data. Jeg har dog den fordel nu, som jeg ikke havde sidst, jeg var afsted, at jeg har oprettet et dansk CVR-nummer, som gør mig i stand til at udføre konsulentarbejde for virksomheder med forretningsinteresser i Afrika.”

Hvad håber du at få ud af turen?

”Foruden eventyret er vandreturen en symbolsk handling, som har til formål at gøre opmærksom på den globale vandkrise. Omkring 418 mio. afrikanere – ca. en tredjedel af kontinentets befolkning – lever uden basal adgang til rent vand. Det vil sige, at de skal bruge mere end 30 minutter på at hjembringe rent vand, i mange tilfælde meget længere. Med min pilgrimsfærd gennem Afrika gør jeg opmærksom på problematikken og rejser penge til opførelse af offentlige vandforsyninger gennem den frivillige NGO Walking for Water. Siden jeg stiftede organisationen og begyndte at vandre i 2015, har vi rejst penge til og faciliteret i alt 65 offentlige vandforsyninger til gavn for mere end 50.000 mennesker i Afrika.”

Følg Charlies færd på www.facebook.com/walkingforwaterdk, www.walkingforwater.dk og @charlieswalkforwater på Instragram