Ruten her gennem Mallorcas fine Tramuntana-bjerge er gået hen og blevet en europæisk vandreklassiker og byder på den store fordel, at den kan vandres i vinterhalvåret. Her venter lune temperaturer, fredelige stier og frodige plantager – samt hyggelige landsbyer at spise og overnatte i undervejs.
Rutens navn hentyder til stenene, der gennem århundreder er blevet brugt til at bygge stier mellem de søvnige landsbyer på de kuperede dele af øen.
Herude finder man en verden langt fra kystens strande, hvor man vandrer gennem skyggefulde olivenlunde, fine frugtplantager og gennem bjerge højt over Middelhavet.
Undervejs er der masser af tidspunkter, hvor man vandrer i nøgne bjerge, højt over trægrænsen, blandt forrevne klipper og med dramatiske udsigter langt ud over det blå, glitrende hav.
Pludselig dykker man så ned og ind i velduftende skove, hvilket gør oplevelsen af dem endnu stærkere.
Landskaberne undervejs er varierede og skifter ofte, som stien bølger op og ned, og så er der de små bjerglandsbyer.
De er ikke bare fine at overnatte i, men giver også muligheden for at tage en pause i skyggen, få en bid brød, ost og pølse og måske en forfriskning samt at komme tættere på den lokale kultur.
I Lluc kan man for eksempel titte inden for i det store kloster, som pilgrimme valfarter til hvert år.
Alt i alt byder GR221 på en helstøbt oplevelse af en populær Middelhavsø langt væk fra hurlumhejet ved kystens hoteller og strandstole.
Ikke overraskende, at folk igen og igen beretter om, hvordan de forelsker sig i Mallorca på ruten her.
Aktivitet
Land
Turlængde
Tid
Type
Pris
Denne tur er bedst i:
Du vandrer i skyggen af egetræer og 1103 meter høje Puig Tomir og får allerede en forsmag på den steming, pilgrimme har oplevet her siden 1200-tallet.
Lluc er en smuk middelalderby med bl.a. et kloster, cafeer og souvenirbutikker.
Etapen byder på frodige landskaber gennem bjergene og er lidt mere udfordrende end på førstedagen.
Belønningerne er dog derefter, og man kan nyde vide udsigter ud over Tramuntana-bjergene og Middelhavet
En lidt længere etape, hvor man vandrer i skyggen af de højeste tinder på øen.
Samtidig vandrer man gennem dale med appelsintræer, hvor det er oplagt med en lille pause eller to i skyggen.
En dag med både store udsigter ud over Middelhavet og mulighed for at få sig en dukkert i det lokkenda vand.
Området her er bl.a. kendt for at have tiltrukket landskabsmalere, som opsøger Middelhavets særige lys, den sydeuropæiske bevoksning og de smukke konturer i bjerglandskaberne.
En dag med bjergvandring gennem Tramuntana-bjergene, som er på UNESCO's verdensarvsliste, og rigeigt med højdemeter.
Det er en af turens mest fysisk krævende etaper, men også én af dem med de smukkeste udsigter. Derudover kan man være heldig at se sorte gribbe svæve på den blå himmel.
En lidt lettere etape end gårsdagens strabadserende vandring.
Her er smukke terrassemarker, der dækker bjergsiderne, små vandhuller og selvfølgelig de flotte panoramer ud over Middehavet, som bliver ved med at imponere.
Skovklædte bjerge, klippede tinder, store udsigter over havet og kysten; dag syv byder på mere af det samme, men på den gode måde.
Turens sidste dag, hvor man langsomt forlader bjergene og vandrer ned til sydkysten efter at have vandret Mallorca på langs.
Ruterne indeholder viden som:
Sæson, hvornår er det godt at tage på tur.
Hvor er Lejrpladser og er der vandrehjem, hytter eller anden overnatning.
Hvor kan jeg få mad og vand på turen.
Transport til og fra ruten.
Links til mere info.
Kort over ture & GPX fil du kan bruge på din GPS.
Fotos fra turen.
Udover Turbasen får du magasinet 6 gange om året, rabat på ture, kurser, grej og meget mere, klik videre til Bliv medlem og se hvad du får for 299 om året.
GR221 er på cirka 140 kilometer og går fra Pollença til Port d'Andratx, men der er godt med muligheder for at tilpasse ruten og evt. tage en lidt kortere udgave, da man kommer gennem landsbyer undervejs.
Vil man gerne holde turen på en uge, kan man f.eks. stoppe turen i Estellencs.
Du kan vandre GR221 med en lille rygsæk, da du hverken behøver pakke telt, varm sovepose, underlag eller kogegrej.
Det åbner op for, at de fleste, der har lyst til at vandre ruten, kan være med.
Når det er sagt, så er der en del højdemeter at tackle undervejs.
Det lune Middelhavsvejr på Mallorca betyder, at GR221 er særdeles velegnet til ydersæsonerne; f.eks. når det begynder at blive for køligt i efteråret til at vandre i det nordlige Skandinavien, eller i foråret hvor man kan tyvstarte sæsonen.
Om sommeren kan det blive rigtig varmt, og der kan falde en smule sne på stiens højeste steder om vinteren.
Der ligger en række refugier undervejs, som er privat drevet under Consell de Mallorca, hvor man finder sovesale og simple måltider.
Vil man gerne skrue ekstra op for komforten, så er der godt med muligheder for at finde f.eks. hotelovernatning i landsbyerne, man vandrer gennem på ruten.
Turen er ikke velegnet til at gå med telt.
Det er dejligt nemt at finde mad undervejs, da du kan spise på såvel refugierne som på restauranterne i landsbyer undervejs. Det er også muligt at få folkene i refugierne til at smøre en madpakke til dagen på stierne. Det er fint at drikke vand fra haner undervejs, og du behøver ikke plads til mere end to liter ude på stien.
Flyv til Palma de Mallorca og tag herfra bus (eller taxi hvis man vil hurtigere, nemmere, men også lidt dyrere frem) til rutens start i Pollenca. Samme koncept kan gentages, når turen er vandret, og man skal tilbage til Palma.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS