Tore Grønne

En cykel og en flybillet er alt, hvad eventyreren og redaktøren på Opdag Verden, Tore Grønne behøver for at tage på opdagelse i verden. Han har cyklet fra Kina til Danmark og fra Mexico til Argentina. Rejselivet er blevet hans levebrød – en karriere, der til tider byder på fængselsophold og lange afhøringe

Verden er lige akkurat stor nok til Tore Grønne, der i løbet af de seneste 14 år har været mere på farten, end han har været i Danmark og rejst i omtrent 70 forskellige lande. Han har i alt tilbagelagt 50.000 kilometer på sin mountainbike, og som redaktør på Opdag Verden har Tore Grønne for alvor gjort rejselivet til både en livsstil og en levevej.

»I mit arbejde kan jeg tilfredsstille min nysgerrighed på to måder. Ude i verden om jeg altid har gjort, men nu også herhjemme fra, hvor jeg kan nærstudere kulturers historie, planlægge nye rejsemål og samarbejde med andre fagfolk med verdensbegreb,« siger Tore Grønne.

I 2010 – 2011 var han på sin seneste langtur, en syv måneders tur på cykel og til fods i Himalaya, hvor han primært fulgte i fodsporet af den tibetanske kultur. Først i afsidesliggende bjergområder i Indisk Himalaya, der næst i Nepal og til sidst inde i Tibet.

Eventyret er i mennesket
Verden er kun en flybillet og en cykeltur væk for Tore Grønne, som har gjort det til sin personlige mission at bringe verden tættere på folk. Det gør han ved at berette om sine egne og andre globetrotteres rejser i magasinet Opdag Verden.

Det kan pirre ham til diskussion, når han mærker fordomme om mennesker ude i verden. For eksempel i muslimske lande – som Iran og Pakistan – fordi han mener, de ofte er fejlagtige. Han har selv rejst i muslimske lande og mødt en enorm gæstfrihed og varme, og han har haft positive oplevelser med at diskutere selv ømme politiske emner med troende muslimer.

»Jeg rejser altid ud med en åbenhed over for andre mennesker. Som udgangspunkt tror jeg på det gode i mennesket, og jeg er ikke bange for at tage initiativet til en samtale, selvom der er en kampestenstyk sprogbarriere. Jeg holder altid for øje, at et lands ledelse langt fra er lig med dets befolkning. Og at der er gode mennesker overalt i verden.«

Måske derfor bliver Tore inviteret ind i varmen i de mest usandsynlige hjem. Som den gang hvor han blev budt velkommen i en kinesisk militærlejr i Xinjiang-provinsen. Han fik en portion af soldaternes hjemmelavede chili, som – til hans store overraskelse – ikke bestod af andet end chili… og en lille bitte smule kød. Soldaterne slog sig på lårene af bar latterbrøl, alt imens tårerne trillede ned ad kinderne på Tore. En af soldaterne skyndte sig at koge nogle nudler til den sarte europæer, så hans pinsler kunne få en ende.

»Eventyret ligger i mødet med mennesker. Når jeg rejser, insisterer jeg på at komme ned under overfladen og ind under huden på folk.«
På Tore Grønnes julekortliste kunne der stå navnene på munke i Tibet, bønder i Bolivia, børnefamilier i Tyskland, imamer i Iran, bondeknolde i USA, nomader i Tadsjikistan, politifolk i Panama, stammeledere i Pakistan og studerende i Chile. Hvis man da kunne regne med postomdelingen.

Fængslende Kina
For nogle år siden rejste han ulovligt rundt i Tibet. Da han havde bevæget sig et par tusind kilometer igennem Vesttibet stødte han uheldigvis på nogle udsendinge fra det kinesiske sikkerhedspoliti. De opdagede hurtigt, at Tore ikke var i besiddelse af den kostbare tilladelse, man skal have for at rejse i store dele af Tibet.

»De arresterede mig og konfiskerede min cykel med det samme. I to dage blev jeg afhørt konstant, og til sidst måtte jeg skrive en bekendelse samt en skriftlig undskyldning til den kinesiske regering i Beijing. De behandlede mig dog ordentligt under hele forhøret, og jeg fik min cykel tilbage, men det havde helt sikkert noget at gøre med, at jeg var udlænding,« mener Tore Grønne.
Da han senere tilbragte et par måneder i indiske Dharamsala, hvor den tibetanske eksilregering holder til, mødte han mange tibetanske politiske flygtninge. Han fik en del af dem i tale.

»Jeg mødte tibetanere, der i de kinesiske fængsler var blevet udsat for systematisk tortur som straf for eksempelvis at have råbt 'Befri Tibet' to gange på gaden. De var blevet brændt med cigaretter, havde fået elektriske stød, blevet tvunget til at stå med bare fødder på is en hel dag. Fængselsbetjentene havde presset glasskår ind under håndjernene og hængt dem op i bjælker ind til albuerne brækkede. Jeg så arene på mændene. Der var nonner, som var blevet voldtaget med elektriske stave, og børn der var blevet slået med jernstænger for at prøve at flygte ud af Tibet.«

Det er tydeligt, at oplevelsen smerter Tore Grønne, og han følger derfor nøje med i den igangværende debat om forholdene i Kina.
Kriminalreporter i Bombay.

Bedst som man skulle tro, at Tore Grønne er en rastløs sjæl, fortæller han om at slå sig ned med jævne mellemrum. Han har boet og studeret i San Francisco og arbejdet i Indien i et halvt år som kriminalreporter på en avis i Bombay.

»Det var gennem min uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole, at jeg fik kontakt til den engelsksprogede, indiske avis Mid Day i Bombay og fik en praktikplads dér. Det var på en gang spændende og sjovt, trist og sørgeligt. Jeg arbejdede ofte med nogle ret hårde historier om mord, kidnapninger, overfald, syreangreb og røveri, og det meste research foregik i nogle af de store slumområder.«

En gang fik Tore til opgave at undersøge en historie, der handlede om en toårig dreng fra slummen, der var blevet kidnappet. Faren var en fattig skrædder, der blev afpresset for et uhørt stort beløb. I en hel uge fik han diverse beskeder fra kidnapperne om at tage snart det ene snart det andet tog rundt i byen med en kuffert med penge, som han på et senere angivet tidspunkt skulle smide ud vinduet.

Alt hvad han imidlertid bar rundt på var en kuffert med papir i, men det vidste kidnapperne selvfølgelig ikke. Han havde kontaktet politiet som fulgte situationen. Da han endelig fik et tegn på at skulle smide kufferten, kunne politiet overmande kidnapperen. Hovedkidnapperen viste sig at være den polioramte nabo, der havde holdt sig til plottet fra en Bollywood-film under hele forløbet.

»Det endte med jeg skrev en stor historie om den lille drengs tid som kidnappet, og hans hjemkost til slummen. Drengens far, onkel og deres venner var meget begejstrede for artiklen, og derefter slog jeg altid lige et smut, forbi deres hus, når jeg var i området, og fik en snak og en cola.«

Der er ingen tvivl om, at Tore Grønne lever som han prædiker; at eventyret ligger i mennesket. Han er overbevist om, at hans rejseform på ryggen af en mountainbike er den bærende årsag til, at han altid kommer tæt på folket, hvor end han befinder sig.

»Jeg synes, verden opleves bedst fra en cykel,« siger Tore Grønne.

Fakta om Tore Grønne

• Født i 1978 i Viborg
• Uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus og San Francisco State University
• Siden januar 2008 har Tore Grønne været redaktør på Opdag Verden. Han holder desuden foredrag om sine eventyr.
• Yndlingsting; en mountainbike af mærket Kona Kileuea, som blev stjålet i San Francisco efter at have kørt Tore igennem 30 lande på syv år.
• Senere fik han sin On-One Inbred mountainbike, han havde trampet gennem Tadsjikistan, Kirgisistan og Bolivia stjålet, og nu kører han på en Kona Lava Dome.
• Han har alt sin opbakning med på cyklen på rejserne: telt, underlag, sovepose, kogegrej, værktøj, reservedele til cyklen og mad.

Andre aparte rejseoplevelser i Tore Grønnes rejse-cv:
- at have opholdt sig hos jihad-sympatisører i Pakistan
- at have sultet i Himalaya og tabt 25 kilo
- at blive holdt op på med et maskingevær i Irans ørken
- at have cyklet ned ad verdens farligste vej i Bolivia – det skulle gå stærkt. Dog ikke hurtigere, end han har kørt vejen tre gange.
- at have cyklet over nogle af verdens højeste bjergpas i Indien
- at have overværet 75-100 millioner – ingen fintælling foreligger – hinduer samlet på et sted under Maha Khumb Mela i Indien
- at have set tibetanske munkes dæmondanse
- at have boet med en knallertbande i San Francisco
- overværet polokampe højt oppe i Pakistans Hindu Kush-bjerge.
- at blive bidt af en abe i Nepal
- fået stjålet pas penge og dankort i Bolivia og have 10 kroner tilbage i lommen.
- at have mødt tidligere tibetanske guerillakrigere
- at have krydset USA i en bil uden nummerplader (de blæste væk 8000 kilometer inden målet).
- at have cyklet gennem minefelter i Tadsjikistan