100 års eventyr på cykel

Den store historie om de danske verdenscyklister

Velo – De danske verdenscyklister samler for første gang den store historie om Danmarks cykeleventyrere – fra 1920’ernes vilde pionerer, der drog ud med soveposer på styret og pistoler i lommen, til nutidens grænsesøgende bikepackere.

K_MOvernat-3.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 30. jun 2023
Læst af: 2747

Velo – De danske verdenscyklister samler for første gang den store historie om Danmarks cykeleventyrere – fra 1920’ernes vilde pionerer, der drog ud med soveposer på styret og pistoler i lommen, til nutidens grænsesøgende bikepackere.

Hvad er det med os danskere og det at cykle ud i verden?  Det er mere end tre år siden, at vi stillede os selv det spørgsmål. Vi funderede over, hvor mange danskere, der mon egentligt er cyklet ud i verden i løbet af de seneste godt 100 år, men anede ikke, at der lå så mange vilde, smukke og fuldstændig glemte historier og gemte sig. At historien om os danskere som en nation af cykeleventyrere er så meget større – og meget mere fascinerende – end nogen havde drømt om.

Men tillad mig at starte et helt andet sted, nemlig på en bjergkam i Libanon, hvor jeg sad med Bjørn Harvig, og den brændende røde sol var ved at forsvinde bag bjergenes silhuetter. Vores skramlede lejecykler lå i det grønne græs. Teltene var slået op. I den fredsommelige forårsaften talte vi om at være på landevejen igen. At følge drømmenes kompas og lade nysgerrigheden råde. At falde ind i den skønne rytme, hvor den ene dag tager den anden, uden man nogensinde ved, hvad der venter rundt om hjørnet. Hvor landskaber ændrer sig, og fremmede folk inviterer indenfor. Om at lade eventyret sætte dagsordenen og være frie til at tegne egne streger på kortet. Om at være på cykeleventyr. I løbet af to årtier havde vi sammenlagt cyklet mere end 75.000 kilometer rundt i verden.

Pamir Highway

Gamle minder og historier dukkede op. Vi talte om, hvordan den ene tur føder ideer til den næste, og hvordan der var folk, som cyklede ud i verden lang tid før os. Om Kai Thorenfeldt, der i 1920’erne cyklede jorden rundt som den første europæer. Da han kom hjem, havde han cyklet længere end noget andet menneske og kaldte sig verdenscyklist. Verdenscyklist – det var et ord, vi igen og igen vendte tilbage til, som vi trampede Libanon tyndt. Et ord, vi ikke kunne slippe, da vi kom hjem igen. Efter Libanonturen fortalte vi røverhistorier i skæret fra et dansk sommerbål med Morten Kirckhoff. Vi er alle tre kammerater fra Eventyrernes Klub, og Morten kender også lykkefølelsen ved at sidde i en cykelsaddel, da han har deltaget i adventureraces i Danmarks bakker, Borneos regnskove, Østrigs Alper og Maltas bjerge. Da snakken rundt om lejrbålet faldt på verdenscyklisterne, kom alle spørgsmålene: 

”Hvad er det med os danskere og det der med at cykle ud i verden?”

Inden gløderne i bålet ebbede ud, havde vi en plan: Vi ville fortælle den store historie om danskere, der i mere end 100 år er draget ud i verden på cykel. Finde de glemte fortællinger fra de tidlige verdenscyklister, samle den nye generation af cykelfolk og opstøve alle dem, der lå imellem. Vi anede dog ikke, hvor meget vi kunne grave frem.

De nye leder tilbage til de gamle

Vi greb fat i venner, der er trampet ud i verden på cykel. Nicolai Bangsgaard fortalte om sin fire år lange cykeltur, og at han sjældent tænkte på turen som en tur hele jorden rundt. I stedet satte han sig en masse delmål – ”De små milepæles storhed,” som han kaldte det, hvor hver tusind kilometer blev behørigt fejret. Han fortalte om de mentale tricks, han brugte for at skubbe bekymringerne bort, når tankerne prøvede at spille ham et puds. Om den enorme lykkefølelse, der opstod dagligt. Om friheden. Om hvordan han stadig tænker på turen hver dag.

Martin Adserballe fortalte om vanvittigt hårde ture over Tibets mennesketomme højsletter, hvor han ikke så mennesker 39 dage i træk. Om Australiens tilsandede outback, hvor han cyklede med 100 kilo på cyklen – grej, vand og mad. Om hvordan han jagter følelsen af at komme helt ud på kanten af verden, og hvordan han ofte nyder strabadserne, fordi han er fuldstændig til stede i nuet, når han fysisk er presset. ”Når tingene næsten bliver for meget, siger jeg til mig selv, at det bliver en af de dage, jeg aldrig glemmer. Jeg samler på de dage, til når jeg bliver gammel.”   

Gerner Thomsen fortalte om at fatbike i Sibirien, Martin Lohmann Møller om at vintercykle i Mongoliet, og Dea Højlund Jacobsen fortalte, hvordan hendes forestillingsevne eksploderede, da hun mødte verdenscyklisten Chris. Frygten for at blive forelsket i et menneske, der ville bruge de næste mange år på at cykle rundt om jorden, holdt hende tilbage til at starte med, men hendes hjerte ville dog noget andet, og snart ventede årevis på alverdens landeveje.

Bikepackers 96

Bikepackerne Kenneth Bruun Jørgensen og Marie Stoubæk fortalte om at pakke let, søge væk fra de trafikerede veje og ud på Andesbjergenes småstier på deres episke tur fra Tierra del Fuego til Alaska. Det var også, da vi talte med Marie, at der opstod ét af flere utrolige tilfælde. For mens vi talte med alle de nyere cykelfolk, gravede vi efter gamle verdenscyklister i arkiver, søgte på hjemmesider, opstøvede glemte bøger og gik på jagt efter familiemedlemmer til for længst døde cykeleventyrere. På nettet havde vi fundet Vilhelm Clausens transskriberede cykeldagbøger fra en 10.000 kilometer lang cykeltur i 1933. Det viste sig, at Vilhelm var Maries bedstefar. Sikke et lykketræf! Snart fik vi fingrene i hans originale dagbøger og fotoalbum med forrygende billeder fra en anden tid, hvor cyklerne bar Vilhelm og en kammerat gennem Europa til det Nordafrika, som mange danskere kun drømte om at se. Marie fortalte, hvordan hun ofte have sin bedstefar i tankerne på sin 30.500 kilometer lange tur fra Ildlandet til Ishavet. Historier og generationer af pedaltrampende eventyrere blev bundet sammen.

Thor Ipsen 1

Nationens helt store cykeldrømme

Vi ringede og skrev, gravede og søgte og kom i kontakt med Walther Knudsen, der har en enorm viden om dansk turcykelhistorie. Han forærede os Holger Jansens originale dagbøger og fotoalbum fra 1923 til 1925 – smukke, støvede og propfyldte med patina. Vi havde håbet at kunne støve en enkelt eller to verdenscyklister fra mellemkrigsårene, men snart stod vi med flere historier, end der var plads til – på trods af vi blev ved med at udvide bogen, til den endte på 384 sider og en vægt på mere end fire kilo stykket. Vi fandt historier helt tilbage til 1913, hvor Hans og Besse Syberg, teenagebørn af den berømte maler Fritz Syberg, cyklede fra Pisa til Kerteminde. Det fik de lov til, så længe de hver dag sendte et postkort hjem til mor og far. Vi genlæste Kai Thorenfeldts ’Jorden Rundt paa Cykle’ fra 1928 og fandt artikler fra tidens aviser. Thorenfeldt opnåede legende- og kendisstatus som pedaltrampende globetrotter. Aviserne kaldte ham ”århundredets jordbetvinger”, og han blev modtaget af et frådende folkehav på Rådhuspladsen, revet af sin cykel og båret over menneskehavet på de jublende massers strakte arme. Han rejste kongeriget tyndt med sine utrolige fortællinger om oplevelser fra klodens fjerne egne og startede en bølge af unge mænd, der tørstede efter eventyr og et alternativ til den udsigtsløse trædemølle som ufaglærte arbejdere og forsøgte at følge i hans hjulspor.

Kai Thorenfeldt udstak kursen for nationens helt store cykeldrømme og en kavalkade af farverige folk satte ud efter ham. Vi genfandt Jacob Jensens ’Rekordtur Jorden rundt Paa Cykle’ fra 1930, og hans søn og barnebarn, Leif og Nikolaj, gav os adgang til de originale fotos. Jacob Jensen indkapslede mellemkrigstidens cykelhelte på bedste vis: Folk, der satte ud uden mange penge på lommen, men med masser af nysgerrighed, gåpåmod, mandsmod og åbenhed trampede ud i en på mange måder ukendt verden. Verdenscyklisterne solgte postkort med dem selv på til måbende lokale rundt i verden – nogle havde aldrig før set europæere, andre havde aldrig set cykler – og finansierede dermed rejsen fra by til by, land til land og kontinent til kontinent, da de ofte kom gratis med oceandamperne. Benovelsen over verdenscyklisternes bedrifter fungerede som fribillet.

074A0445 edited

Vi faldt over Polycarpus Lindqvists utrolige historie, og gennem rejsebreve rekonstruerede vi en glemt historie om en ung eventyrer, der i 1929 satte afsted fra Rådhuspladsen for at cykle jorden rundt. Han var ”drevet af eventyrtrang og vikingeblod”, men måtte på tragisk vis lade livet under Himalayas himmelstræbende tinder. Som jeg stykkede hans utrolige historie sammen, viste det sig, at jeg 70 år efter ham havde cyklet store dele af den samme rute som ham - bare i modsat retning. Jeg følte, at vi på mystisk vis var forbundet på tværs af tid og sted, generationer og glemsel. For os begge havde det været nærliggende at hoppe på cyklen for at udforske verden, og jo flere mennesker, vi kom i kontakt med, jo mere tydeligt blev det: den danske tradition for at cykle ud i verden er langt større, end vi – og sikkert nogle andre – anede. Også helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet. Der var ikke kun tale om enkelte excentrikere og eventyrlystne unge mænd. Det var rigtig mange, der drog af sted – også kvinder. Sara Nielsen-Stevns cyklede til Paris og hjem igen. Lis Andersen kom tæt på de stive englændere på lange soloture. Excentriske Ruth Berlau cyklede til såvel Paris som Moskva og opdigtede løgnehistorier om romancer og overfald til danske aviser, fordi hun kedede sig noget så bravt på sine cykelture. Hun blev senere Bertolt Brechts elsker og muse og levede et vildt og tøjlesløst liv.

0094

Eneboer, excentriker og verdens første

Det blev også tydeligt, at Anden Verdenskrig for en tid satte en stopper for verdenscyklisternes fremfærd. Det tog tid, før verden igen åbnede op efter krigens ødelæggelser, og cyklen som transportmiddel kom også i krise. I mellemkrigsårene havde Rådhuspladsen summet af cykler, der flettede sig ind og ud mellem sporvogne, hestevogne og fodgængere. Cyklen var danskernes arbejdshest. Folk cyklede til og fra arbejde, og verdenscyklister trampede i højere og højere grad ud i verden. Men i efterkrigstiden fik cyklen konkurrence – først af knallerten og snart af bilen. I takt med at færre og færre cyklede inden for landets grænser, var der også færre, som hoppede i sadlen og frie som flagrende sommerfugle flakkede ud på kontinentets bagveje. Der er noget næsten symbolsk i, at en af de ekstremt få danskere, der trampede ud på jernhesten i årene efter Anden Verdenskrig, var en excentrisk eneboer, der havde hunden Primus som følgesvend og en spand med drikkevand hængende på styret. Thor Ibsen boede alene i et 15 kvadratmeter stort hjemmebygget træskur med jordgulv på Julianehede i Midtjylland. Lysten til at tale skubbede ham ud i verden, for selvom Thor Ibsen talte 13 sprog, var der ét, han elskede mere end alle de andre: esperanto. Derfor hjulede han rundt i Europa til esperanto-konferencer, hvor han kunne tale om verdensfred med ligesindede.   

En anden excentriker, der drog ud fra midten af 1950’erne (og resten af det 20. århundrede) var Finn Gormsen, som ofte cyklede på en mørkegrøn Raleigh med 75 gear – tre forklinger, fem gearhjul og et indvendigt Sturmey Archer fem-gear. Sammen med kammeraten Johan Knudsen og en flok andre entusiaster stiftede han foreningen Turcyklisterne, som hvert år arrangerede ture ud i Europa. De inspirerede bl.a. et ungt par, der snart skulle skrive verdenshistorie. I 1977 blev Ivar Tønnesen og Mai-Britt Johansson nemlig det første par i verden til at cykle jorden rundt. Mai-Britt Johansson blev ovenikøbet den første kvinde til at klare turen.

Herfra tog det fart. Cyklen havde med oliekrise og miljøbevidsthed gjort sit glorværdige comeback inden for landets grænser, og i 1980’erne vrimlede danske verdenscyklister ud på alverdens landeveje.

Nicolai Bangsgaard Mali

Træd i pedalerne, og verden venter

Vi havde nu bundet den over 100 år gamle historie om de danske verdenscyklister sammen. Var nået til 1990’erne og folk, vi selv kender. Ulrik Ruge, der i 1990 krydsede Sahara. Søren Sattrup, der cyklede den legendariske Karakoram Highway. Historierne væltede ind, nye som gamle. Da vi startede arbejdet, håbede vi at kunne finde et par gamle historier til at supplere de nye, men i stedet viste det sig, at vi danskere er cyklet ud i verden i langt større omfang end vi – og nogen andre – var klar over. Og det bringer os tilbage til spørgsmålet: hvad er det med os danskere og det at cykle ud i verden?

Det er gået op for os, at der er tale om en hidtil ufortalt dansk tradition. Vi danskere har ikke blot et nært forhold til cyklen herhjemme – vi er også draget ud i verden på cykel i længere tid og i større omfang end de fleste andre nationer. Har krydset kontinenter som de første. Cyklet højere og længere end nogen andre. Faktisk startede det som den ultimative demokratisering af eventyret. Man behøvede ikke længere at skaffe enorme pengesummer til lange ekspeditioner støttet af konge, regering eller store virksomheder – nej, alle, der havde modet, viljen og nysgerrigheden, kunne tage afsted. Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede kunne nærmest alle danskere fra barnsben cykle, og der fandtes næppe en billigere måde at rejse på. Træd i pedalerne, og verden venter. Sådan er det stadigvæk, og på cyklen går det hverken for langsomt eller for hurtigt. Man mærker elementernes lune og sidder ikke gemt bag en bilrude. Man bliver våd, når det regner, og solbrændt når solen skinner. Friheden dominerer. Vi har ofte talt om, hvor smukt det er, at dem, der rejser ud i dag, ligner de gamle verdenscyklister så meget. Med bikepacking, hvor alt udstyr koges ned til et minimum, er lighederne endnu flere. Men ikke nok med det. Oplevelserne er på mange måder de samme: taknemmeligheden for at blive inviteret indenfor hos fremmede folk og ydmygheden over at være i den storslåede natur. Der har intet ændret sig. Det understreger folkene i VELO på fineste vis.


 

Velo De danske verdenscyk

100 års cykeleventyr

’VELO – De danske verdenscyklister’ samler for første gang den farverige historie om de danske verdenscyklister, der i mere end 100 år har rullet ud på alverdens veje og stier. Drevet af udlængsel, nysgerrighed og en ustoppelig sult på eventyr har de udforsket klodens fjerneste afkroge, højeste bjerge og tørreste ørkener. De har mødt fremmede venner i lande langt borte og tegnet deres egne streger på verdenskortet, mens hjulsporene har fortabt sig i horisonter bag dem. Det skete i 1920’erne, da de første danskere cyklede jorden rundt med soveposer spændt på styret og pistoler i lommen, og det sker nu i 2020’erne, hvor flere end nogensinde før sætter ud.

’VELO’ er en hyldest til eventyrtrangen. Et værk fyldt med gårsdagens spraglede pionerer og nutidens grænsesøgende bikepackere, vilde skæbner og fantastiske fortællinger. Et kig ind i en overset dansk tradition. For der er noget ganske specielt med os danskere og cyklen. Vi krydsede kontinenter som de første. Cyklede længere og højere end nogen andre. Banede vejen for en kultur, der konstant vokser og i dag ingen grænser kender. Cyklen giver frihed. Den nedbryder fordomme. Skaber bro mellem mennesker.

Verdenscyklisterne i ’VELO’ fortæller en samlet historie med et simpelt budskab: Vi behøver blot træde i pedalerne, og hele verden åbner sig.

’VELO – De danske verdenscyklister’ af Tore Grønne, Bjørn Harvig og Morten Kirckhoff. 384 sider. Hardcover-bog på over 4 kilo. 499 kr. www.verdenscyklist.dk

verdenscyklist om forfatter


 

Tore Grønne

Tore Grønne

Tore Grønne er chefredaktør på Opdag Verden. Han har skrevet flere bøger om sine cykeleventyr og er medlem af Eventyrernes Klub. Tore har cyklet 50.000 kilometer rundt i verden, vandret lange ture...

Andre spændende artikler


Island på mountainbike

Island på mountainbike

Annie Londonderrys fantasifulde færd

Annie Londonderrys fantasifulde færd

3 af verdens vildeste cykelruter

3 af verdens vildeste cykelruter

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this