Brun Bjørn

Treadwell-metoder uønsket i Skandinavien

Selv om der er langt fra den amerikanske vildmark og de større og mere aggressive udgaver af den nordamerikanske Brunbjørn, så er historien om den amerikanske bjørneforsker Timothy Treadwell, hvis kontroversielle forsøg med integration af bjørne og mennesker kostede ham livet, også nået til Dalarna. Her ryster Sven Brunberg på hovedet over den amerikanske forsker.

”Vi forsøger at være så lidt i kontakt med bjørnene som muligt. Det er vores målsætning ikke at påvirke og forstyrre dem.

Hvis man skal forske i bjørne, som Timothy Treadwell gjorde det, så lever man med risikoen for, at bjørnen på et tidspunkt kan opfatte dig som en trussel. Og det er da heller ikke en forskningsmetode, som har været på tale i Sverige,” siger han og pointerer:
”Videnskabeligt kan det diskuteres, for vi ved ikke, hvordan det påvirker bjørnenes trivsel, når mennesker kommer så tæt på dem.”

Forskellen på den amerikanske og skandinaviske brunbjørn

Den største forskel på brunbjørne i Nordamerika og Skandinavien er størrelsen.

De nordamerikanske kan veje op til 700 kilo, de skandinaviske ’kun’ 400. Derudover er den store forskel deres væsen. Den skandinaviske Brunbjørn er langt mindre aggressiv end den nordamerikanske. Hvorfor er der ikke noget videnskabeligt bevis for.

Men svenskernes hypotese er, at de skandinaviske bjørne efter udryddelsestruslen i starten af det 20. århundrede ikke har haft det samme behov for at kæmpe om føden som deres nordamerikanske fætre og kusiner.

Danmark – Det perfekte bjørneland

Klimaet i Danmark egner sig faktisk rigtigt godt til bjørne. Oprindeligt kom bjørnen til Skandinavien sydfra gennem Danmark efter sidste istid for 10.000 år siden, men i dag er Danmark simpelthen for lille til at kunne opretholde en bestand af bjørne. En Bjørn kræver et område på størrelse med Fyn uden motorveje, landsbyer og parcelhusområder, for at kunne skaffe sig føde.

Bjørneelskerens bjørnetjeneste

Både før og efter sin død har amatør-bjørneforskeren Timothy Treadwell skabt furore. Han så sig selv som den brune Alaska-bjørns frelser, men endte med at blive dræbt af det dyr, han forsøgte at komme tættere og tættere på. Timothy Treadwells død i oktober sidste år var uundgåelig. Læs her, hvorfor.

Det har regnet af næsten bibelsk karakter i to hele dage. Den amerikanske bartender med en gymnasieuddannelse bag sig og en selverklæret titel som bjørneforsker – den 46-årige Timothy Treadwell fra Californien og hans 37-årige kæreste Amie Huguenard – sidder i et Telt i Alaska. 

For tredje gang i 2003 er de taget til Katmai National Park for at fortsætte deres arbejde med at komme så tæt på de store, brune grizzlybjørne som ingen andre har været før.

Endda uden selskab af hverken tåregas, elektrisk hegn eller sågar skydevåben.
Igennem regnen kan Timothy Treadwell høre, at en Bjørn lusker omkring i mørket uden for teltet. Som så mange gange før går han ud for at skræmme bjørnen væk, men denne gang går noget galt. Grueligt galt. Bjørnen angriber.

”Kom herud, jeg bliver slået ihjel,” skriger Timothy Treadwell til sin kæreste.
”Spil død,” råber Amie Huguenard tilbage.
Taktikken virker i første omgang, men måske fordi Amie Huguenard kommer ud af teltet angriber bjørnen igen.
”Red dig selv!” er det sidste den kontroversielle bjørneforsker når at råbe.

Første drab i 85 år

Ligene af Timothy Treadwell og Amie Huguenard bliver fundet dagen efter den 6. oktober 2003. Det er en pilot fra Andrew Air, der med sit vandfly skal hente de to forskere, der gør fundet. Fra luften ser han et forrevet Telt og en enorm Brunbjørn, der vralter rundt på pladsen, og værner om det der kun kan være ligene af to lemlæstede mennesker. Han kontakter med det samme de lokale myndigheder. For første gang i Katmai National Park’s 85-årige historie er mennesker blevet angrebet og dræbt af en Bjørn.

Senere samme dag ankommer en gruppe Katmai-rangers til stedet, hvor Timothy Treadwell og Amie Huguenards sko stadig står pænt uden for teltet. Mens rangerne forsøger at få resterne af ligene og deres bagage med ud, bliver de angrebet af en Bjørn. Den bliver skudt og dræbt med 12 skud. Det er en 28-årig gammel han på 500 kilo, der senere viser sig at have rester af både tøj og mennesker i mavesækken. På vej op i det lille Cessna-fly bliver de angrebet af endnu en Bjørn. En mindre en. Også den bliver skudt og dræbt.
Med i flyet har rangerne blandt bagagen forsker-parrets videokamera, der uden billeder og uvist af hvilken årsag har fået de forfærdelige scener fra aftenen før med på bånd.

Bjørnen bliver altid taberen

Med Timothy Treadwells død sidste år blussede diskussionen om hans projekt og tilstedeværelse blandt bjørnene i Alaska op igen. I de 14 år, hvor Timothy Treadwell kom tættere og tættere på de store bjørne, blev hans engagement heftigt diskuteret og sjældent i positive vendinger. Og gør det altså stadig her et halvt år efter hans død. Diskussionen har for det meste omhandlet hans uortodokse og farlige måde at være sammen med bjørnene på. Kritikken har også været rettet mod hans kommercielle sideløb med billedforedrag, optrædener i talkshows og bogudgivelse i de otte måneder af året, hvor han ikke kravlede rundt på alle fire i vildmarken og forsøgte at kommunikere med bjørnene.
Det skabte tilhængere og modstandere inden for forskning og beskyttelse af bjørne. Flest af de sidste. Det var svært for de fleste seriøse forskere at acceptere en mand, der filmede sig selv, mens han kom med kærlighedserklæringer til bjørnene og gav dem navne som Mr. Chocolate og Booble. Problemet er blandt andet, at kombinationen af mennesker og bjørne i tæt sameksistens i naturen altid ender med døden. Og det er normalt ikke bjørnen, der overlever.
Det fortalte den internationalt anerkendte bjørneekspert Sterling Miller på et tidspunkt til Timothy Treadwell, der i et brev svarede, at han ”ville være beæret over at ende sine dage som bjørnelort”.

Truet med bortvisning

Og da Timothy Treadwell gentagne gange overtrådte Katmai National Parkens sikkerhedsregel om, at man skal holde sig 50 meter fra en Bjørn, der er alene og 100 meter fra én hun med unger, blev han truet med bortvisning fra området.
Folkene bag Katmai National Park ville aldrig tilgive Timothy Treadwell, hvis de skulle skyde en Bjørn på grund af ham.
Ligeledes var Chuck Bartlebaugh fra Montana, leder af den amerikansk kampagne ’Be Bear Aware’, kritisk.
”Vi får en lang række døde mennesker og bjørne på grund af den her trend med at vise, at det ikke er farligt at omgås bjørne på den måde,” som han sagde til Alaska-avisen Anchorage Daily News inden Timothy Treadwells død.

Også kritik fra Danmark

Det er en kritik, der også bliver gentaget i Danmark, hvor Frank Vigh-Larsen – leder af Skandinavisk Dyrepark på Djursland, der har en af verdens største og mest anerkendte bjørneafdelinger – siger:
”Vi oplever, hvordan vores besøgende ofte ikke har den ringeste anelse eller fornemmelse for, hvordan natur og wildlife er i virkeligheden. Deres oplevelser af naturen kommer kun fra tv, og det betyder, at folk kan opføre sig fuldstændigt tåbelig ude i naturen,” siger Frank Vigh-Larsen og uddyber:
”Hvis man kender til bjørne og deres position i fødekæden, hvor de ikke har nogen naturlige fjender, så skal man ikke opføre sig som Timothy Treadwell gjorde. Det betyder bare, at andre mennesker kan blive inspireret til at gøre det samme og trodse naturloven, og så risikerer vi helt sikkert, at bjørnen bliver taberen. På den led gjorde Timothy Treadwell bjørnene en bjørnetjeneste. Det var en misforstået måde at hjælpe bjørnene på, og den gav et falsk billede af, hvad bjørnen er for et dyr,” siger Frank Vigh-Larsen, der har fulgt reaktionerne fra USA nøje.

Behov for bekræftelse

Timothy Treadwell selv forsvarede sig med, at bjørnen er et misforstået dyr, der er venligheden selv, og selv om han fik hård kritik, så havde han absolut talent for at kommunikere og socialisere med bjørne. Og de accepterede ham for det meste som et mærkeligt lugtende påhæng. Og Timothy Treadwell kom tættere ind på livet af den brune grizzlybjørn end nogen anden før ham. Men hans venner har også forklaret, at Timothy Treadwell var en mand med et enormt behov for bekræftelse. Et behov, han fik stillet blandt de brune grizzlybjørne i Alaska. Iindtil den nat i regnen, hvor Timothy Treadwell selv og hans eksperiment afgik ved døden.

Når bjørne angriber

Selv i USA, hvor de største brunbjørne – grizzlyerne – holder til, er det uhyre sjældent, at mennesker bliver slået ihjel af bjørne. Derimod har tusindvis af bjørne måtte lade livet, fordi mennesker enten er kommet for tæt på, blevet direkte angrebet eller fordi bjørnene har fået færten af skraldespande. For eksempel i nationalparken Yellowstone, hvor de lokale brunbjørne i mange år fandt deres møde ved nationalparkens skraldespande. Efter kritik fra pressen fjernede folkene i parken skraldespandene med kort varsel – imod biologernes anvisninger om at gøre det gradvist – og resultatet udeblev ikke. Bjørnene begyndte straks at lede efter mad i lejre og byer. På en femårsperiode måtte opsynsfolk dræbe mere end 200 bjørne på den konto.
I Sverige er syv mennesker blevet såret af brunbjørne siden 1976. De seks af dem var jægere, den sidste en skovarbejder. Ikke siden 1902 har et mennesker mistet livet efter møde med en skandinavisk Bjørn.

Med Timothy Treadwells egne ord

”Min plan var at iføre mig sort tøj fra top til tå for at ligne bjørnene så meget som muligt. Jeg ville rulle der, hvor bjørnen lige havde sovet for at slippe af med mig egen lugt. Og jeg ville kravle på alle fire foran bjørnene. Jeg ville være stille og kun kommunikere med bjørnenes huffs, woofs og positurer.”
Fra Timothy Treadwell’s bog Among Grizzlies.

“Det er mit brændende ønske, at folk vil beskytte grizzlierne og deres levesteder. Det er min største frygt, at nogen vil forsøge at kopiere min farefulde facon at studere bjørnene på og dermed blive angrebet eller simpelthen slået ihjel.”
Fra Timothy Treadwell’s bog Among Grizzlies.

”(…) Min transformation er komplet, jeg er nu et fuldt accepteret vilddyr, bjørnenes bror. Jeg lever i frihed sammen med dem, med respekt og kærlighed til alle dyr (…) Bjørneforskerne i Alaska siger, at det ikke kan lade sig gøre. Nogle gætter endda på, at det bliver min død. De mener ikke, at man kan klare sig uden en form for forsvar. En tåregasspray eller et elektrisk hegn. Og man kan i hvert fald ikke overleve i et spinkelt Telt blandt klodens største gruppe af enorme brune grizzly-bjørne (…)”
Uddrag af Timothy Treadwells sidste brev til civilisationen en lille måned før hans død.

Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr 58 i 2004