Du er her:

Den brune bjørn

I 20 år har et af verdens mest grundigste bjørneforskningsprojekter fulgt den brune bjørns færden og trivsel i Skandinavien. Resultatet er opløftende, for bestanden er i fremgang, har det godt, og lever stort set uforstyrret i de store svenske skove langs grænsen til Norge i vest og Finland i nord.

Skrevet af: Sune Højrup Bencke
Opdateret den 07. dec 2016

I 20 år har et af verdens mest grundigste bjørneforskningsprojekter fulgt den brune bjørns færden og trivsel i Skandinavien. Resultatet er opløftende, for bestanden er i fremgang, har det godt, og lever stort set uforstyrret i de store svenske skove langs grænsen til Norge i vest og Finland i nord.


Fredelig skandinavisk sameksistens

Den skandinaviske brunbjørn er i fremgang efter at have været næsten udryddet.

Mens du læser disse linier, sker der noget forunderligt rundt omkring i de svenske skove fra Dalarne i Midtsverige til Norrbotten på grænsen til Finland. Langsomt vågner de omkring 1300 skandinaviske brunbjørne fra det hi, de har ligget i siden november sidste år. 
De render måske først lidt forhutlede og tynde rundt, for de har mistet 40 procent af deres kropsvægt, mens de var i hi. Så de er sultne og klar til at jage de rener eller elge, der nu kan sidde fast i skovens tøsnedækkede og mudrede skovbund.
På omtrent samme tid ændrer Sven Brunbergs arbejdsopgaver sig også. Han forlader vinterens arbejde på kontoret i Noppikoski i Dalarna, hvor han hygget sig med rapportskrivning og foredrag i forbindelse med det omfangsrige forskningsarbejde i det Skandinaviske Bjørneprojekt som Sven Brunberg har været tilknyttet siden starten i 1984. Et af verdens mest grundigste bjørneforskningsprojekter, der har fulgt den brune bjørns færden og trivsel i Skandinavien i nu 20 år.

Når bjørnene forlader deres hi, er det også det tidspunkt, hvor Sven Brunberg igen kan følge de mærkede bjørnes færden og udskifte de sendere, der efter tre år på slæb af en bjørn har fået flade batterier. Det er et arbejde, der foregår i helikopter. I år med nye og bedre sendere baseret på GPS-systemer med ombord som bjørnene skal have på. 
Sven Brunberg og hans crew på i alt 30 til 45 personer rundt omkring i Mellem- og Nordsverige følger særligt hunnerne og deres kuld, mens hannerne bliver brugt til at studere DNA-struktur, så bjørnenes slægtskab og herkomst kan spores. 
De vigtigste informationer koncentrerer sig blandt andet om reproduktion og befolkningstæthed, hvor bjørnene bevæger sig fra deres kerneområde.
Det er en tilfreds Sven Brunberg, der kan hilse bjørnene velkommen ud af hiet i år. For helt nye tal fra en statusrapport om det Skandinaviske Bjørneprojekt konkluderer, at den skandinaviske brunbjørn trives og har det godt. Antallet er steget fra mellem 400 og 600 i midten af 1970’erne til mellem 800 og 1300 i 1996 og mellem 1000 og 1300 i dag.

Folk har accepteret bjørnen

”Det har været en stor gevinst med en langsigtet forskning som det Skandinaviske Bjørneprojekt. Vi leverer resultater, der har fået folk til at forstå, at bjørnen som rovdyr godt kan være en del af et samfund som det svenske og leve i de svenske skove,” siger Sven Brunberg, der har det overordnede ansvar for arbejdet i felten. Han uddyber:
”Historisk set har bjørnen jo været en konkurrent til mennesker, og derfor var den næsten udryddet med kun 130 eksemplarer tilbage i 1920’erne og 1930’erne. Dengang skyldtes problemet, at folk var unødigt bange for bjørnene, fordi de var en trussel mod bøndernes dyr, der dengang var i løsdrift og en meget vigtig del af mange mennesker indkomst. Det er selvfølgelig anderledes nu, og jeg tror, at den viden vi har leveret har fået folk til at acceptere bjørnen. Det er en positiv forandring, og der er da stort set heller ikke nogle konflikter mellem mennesker og bjørne i dag,” forklarer Sven Brunberg, der har været med siden den første bjørn blev mærket i 1983. Hunnen Rapa er i dag 21 år og lever i bedste velgående.

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

BjørnibadTreadwell-metoder uønsket i Skandinavien
Selv om der er langt fra den amerikanske vildmark og de større og mere aggressive udgaver af den nordamerikanske brunbjørn, så er historien om den amerikanske bjørneforsker Timothy Treadwell, hvis kontroversielle forsøg med integration af bjørne og mennesker kostede ham livet, også nået til Dalarna. Her ryster Sven Brunberg på hovedet over den amerikanske forsker.
”Vi forsøger at være så lidt i kontakt med bjørnene som muligt. Det er vores målsætning ikke at påvirke og forstyrre dem. Hvis man skal forske i bjørne, som Timothy Treadwell gjorde det, så lever man med risikoen for, at bjørnen på et tidspunkt kan opfatte dig som en trussel. Og det er da heller ikke en forskningsmetode, som har været på tale i Sverige,” siger han og pointerer:
”Videnskabeligt kan det diskuteres, for vi ved ikke, hvordan det påvirker bjørnenes trivsel, når mennesker kommer så tæt på dem.”


Forskellen på den amerikanske og skandinaviske brunbjørn

Den største forskel på brunbjørne i Nordamerika og Skandinavien er størrelsen. De nordamerikanske kan veje op til 700 kilo, de skandinaviske ’kun’ 400. Derudover er den store forskel deres væsen. Den skandinaviske brunbjørn er langt mindre aggressiv end den nordamerikanske. Hvorfor er der ikke noget videnskabeligt bevis for. Men svenskernes hypotese er, at de skandinaviske bjørne efter udryddelsestruslen i starten af det 20. århundrede ikke har haft det samme behov for at kæmpe om føden som deres nordamerikanske fætre og kusiner.
TINA BOKS SLUT:


Viden

Danmark – Det perfekte bjørneland
Klimaet i Danmark egner sig faktisk rigtigt godt til bjørne. Oprindeligt kom bjørnen til Skandinavien sydfra gennem Danmark efter sidste istid for 10.000 år siden, men i dag er Danmark simpelthen for lille til at kunne opretholde en bestand af bjørne. En bjørn kræver et område på størrelse med Fyn uden motorveje, landsbyer og parcelhusområder, for at kunne skaffe sig føde.


Bjørneelskerens bjørnetjeneste

SvenOKBåde før og efter sin død har amatør-bjørneforskeren Timothy Treadwell skabt furore. Han så sig selv som den brune Alaska-bjørns frelser, men endte med at blive dræbt af det dyr, han forsøgte at komme tættere og tættere på. Timothy Treadwells død i oktober sidste år var uundgåelig. Læs her, hvorfor.

Det har regnet af næsten bibelsk karakter i to hele dage. Den amerikanske bartender med en gymnasieuddannelse bag sig og en selverklæret titel som bjørneforsker – den 46-årige Timothy Treadwell fra Californien og hans 37-årige kæreste Amie Huguenard – sidder i et telt i Alaska. 

For tredje gang i 2003 er de taget til Katmai National Park for at fortsætte deres arbejde med at komme så tæt på de store, brune grizzlybjørne som ingen andre har været før. Endda uden selskab af hverken tåregas, elektrisk hegn eller sågar skydevåben.
Igennem regnen kan Timothy Treadwell høre, at en bjørn lusker omkring i mørket uden for teltet. Som så mange gange før går han ud for at skræmme bjørnen væk, men denne gang går noget galt. Grueligt galt. Bjørnen angriber.
”Kom herud, jeg bliver slået ihjel,” skriger Timothy Treadwell til sin kæreste.
”Spil død,” råber Amie Huguenard tilbage.
Taktikken virker i første omgang, men måske fordi Amie Huguenard kommer ud af teltet angriber bjørnen igen.
”Red dig selv!” er det sidste den kontroversielle bjørneforsker når at råbe.

Første drab i 85 år
Ligene af Timothy Treadwell og Amie Huguenard bliver fundet dagen efter den 6. oktober 2003. Det er en pilot fra Andrew Air, der med sit vandfly skal hente de to forskere, der gør fundet. Fra luften ser han et forrevet telt og en enorm brunbjørn, der vralter rundt på pladsen, og værner om det der kun kan være ligene af to lemlæstede mennesker. Han kontakter med det samme de lokale myndigheder. For første gang i Katmai National Park’s 85-årige historie er mennesker blevet angrebet og dræbt af en bjørn.
Senere samme dag ankommer en gruppe Katmai-rangers til stedet, hvor Timothy Treadwell og Amie Huguenards sko stadig står pænt uden for teltet. Mens rangerne forsøger at få resterne af ligene og deres bagage med ud, bliver de angrebet af en bjørn. Den bliver skudt og dræbt med 12 skud. Det er en 28-årig gammel han på 500 kilo, der senere viser sig at have rester af både tøj og mennesker i mavesækken. På vej op i det lille Cessna-fly bliver de angrebet af endnu en bjørn. En mindre en. Også den bliver skudt og dræbt.
Med i flyet har rangerne blandt bagagen forsker-parrets videokamera, der uden billeder og uvist af hvilken årsag har fået de forfærdelige scener fra aftenen før med på bånd.

Bjørnen bliver altid taberen
Med Timothy Treadwells død sidste år blussede diskussionen om hans projekt og tilstedeværelse blandt bjørnene i Alaska op igen. I de 14 år, hvor Timothy Treadwell kom tættere og tættere på de store bjørne, blev hans engagement heftigt diskuteret og sjældent i positive vendinger. Og gør det altså stadig her et halvt år efter hans død. Diskussionen har for det meste omhandlet hans uortodokse og farlige måde at være sammen med bjørnene på. Kritikken har også været rettet mod hans kommercielle sideløb med billedforedrag, optrædener i talkshows og bogudgivelse i de otte måneder af året, hvor han ikke kravlede rundt på alle fire i vildmarken og forsøgte at kommunikere med bjørnene.
Det skabte tilhængere og modstandere inden for forskning og beskyttelse af bjørne. Flest af de sidste. Det var svært for de fleste seriøse forskere at acceptere en mand, der filmede sig selv, mens han kom med kærlighedserklæringer til bjørnene og gav dem navne som Mr. Chocolate og Booble. Problemet er blandt andet, at kombinationen af mennesker og bjørne i tæt sameksistens i naturen altid ender med døden. Og det er normalt ikke bjørnen, der overlever.
Det fortalte den internationalt anerkendte bjørneekspert Sterling Miller på et tidspunkt til Timothy Treadwell, der i et brev svarede, at han ”ville være beæret over at ende sine dage som bjørnelort”.

BjørneparkenTruet med bortvisning
Og da Timothy Treadwell gentagne gange overtrådte Katmai National Parkens sikkerhedsregel om, at man skal holde sig 50 meter fra en bjørn, der er alene og 100 meter fra én hun med unger, blev han truet med bortvisning fra området.
Folkene bag Katmai National Park ville aldrig tilgive Timothy Treadwell, hvis de skulle skyde en bjørn på grund af ham.
Ligeledes var Chuck Bartlebaugh fra Montana, leder af den amerikansk kampagne ’Be Bear Aware’, kritisk.
”Vi får en lang række døde mennesker og bjørne på grund af den her trend med at vise, at det ikke er farligt at omgås bjørne på den måde,” som han sagde til Alaska-avisen Anchorage Daily News inden Timothy Treadwells død.

Også kritik fra Danmark
Det er en kritik, der også bliver gentaget i Danmark, hvor Frank Vigh-Larsen – leder af Skandinavisk Dyrepark på Djursland, der har en af verdens største og mest anerkendte bjørneafdelinger – siger:
”Vi oplever, hvordan vores besøgende ofte ikke har den ringeste anelse eller fornemmelse for, hvordan natur og wildlife er i virkeligheden. Deres oplevelser af naturen kommer kun fra tv, og det betyder, at folk kan opføre sig fuldstændigt tåbelig ude i naturen,” siger Frank Vigh-Larsen og uddyber:
”Hvis man kender til bjørne og deres position i fødekæden, hvor de ikke har nogen naturlige fjender, så skal man ikke opføre sig som Timothy Treadwell gjorde. Det betyder bare, at andre mennesker kan blive inspireret til at gøre det samme og trodse naturloven, og så risikerer vi helt sikkert, at bjørnen bliver taberen. På den led gjorde Timothy Treadwell bjørnene en bjørnetjeneste. Det var en misforstået måde at hjælpe bjørnene på, og den gav et falsk billede af, hvad bjørnen er for et dyr,” siger Frank Vigh-Larsen, der har fulgt reaktionerne fra USA nøje.

Behov for bekræftelse
Timothy Treadwell selv forsvarede sig med, at bjørnen er et misforstået dyr, der er venligheden selv, og selv om han fik hård kritik, så havde han absolut talent for at kommunikere og socialisere med bjørne. Og de accepterede ham for det meste som et mærkeligt lugtende påhæng. Og Timothy Treadwell kom tættere ind på livet af den brune grizzlybjørn end nogen anden før ham. Men hans venner har også forklaret, at Timothy Treadwell var en mand med et enormt behov for bekræftelse. Et behov, han fik stillet blandt de brune grizzlybjørne i Alaska. Iindtil den nat i regnen, hvor Timothy Treadwell selv og hans eksperiment afgik ved døden.


Når bjørne angriber

Selv i USA, hvor de største brunbjørne – grizzlyerne – holder til, er det uhyre sjældent, at mennesker bliver slået ihjel af bjørne. Derimod har tusindvis af bjørne måtte lade livet, fordi mennesker enten er kommet for tæt på, blevet direkte angrebet eller fordi bjørnene har fået færten af skraldespande. For eksempel i nationalparken Yellowstone, hvor de lokale brunbjørne i mange år fandt deres møde ved nationalparkens skraldespande. Efter kritik fra pressen fjernede folkene i parken skraldespandene med kort varsel – imod biologernes anvisninger om at gøre det gradvist – og resultatet udeblev ikke. Bjørnene begyndte straks at lede efter mad i lejre og byer. På en femårsperiode måtte opsynsfolk dræbe mere end 200 bjørne på den konto.
I Sverige er syv mennesker blevet såret af brunbjørne siden 1976. De seks af dem var jægere, den sidste en skovarbejder. Ikke siden 1902 har et mennesker mistet livet efter møde med en skandinavisk bjørn.


BjørneMed Timothy Treadwells egne ord

”Min plan var at iføre mig sort tøj fra top til tå for at ligne bjørnene så meget som muligt. Jeg ville rulle der, hvor bjørnen lige havde sovet for at slippe af med mig egen lugt. Og jeg ville kravle på alle fire foran bjørnene. Jeg ville være stille og kun kommunikere med bjørnenes huffs, woofs og positurer.”
Fra Timothy Treadwell’s bog Among Grizzlies.

“Det er mit brændende ønske, at folk vil beskytte grizzlierne og deres levesteder. Det er min største frygt, at nogen vil forsøge at kopiere min farefulde facon at studere bjørnene på og dermed blive angrebet eller simpelthen slået ihjel.”
Fra Timothy Treadwell’s bog Among Grizzlies.

”(…) Min transformation er komplet, jeg er nu et fuldt accepteret vilddyr, bjørnenes bror. Jeg lever i frihed sammen med dem, med respekt og kærlighed til alle dyr (…) Bjørneforskerne i Alaska siger, at det ikke kan lade sig gøre. Nogle gætter endda på, at det bliver min død. De mener ikke, at man kan klare sig uden en form for forsvar. En tåregasspray eller et elektrisk hegn. Og man kan i hvert fald ikke overleve i et spinkelt telt blandt klodens største gruppe af enorme brune grizzly-bjørne (…)”
Uddrag af Timothy Treadwells sidste brev til civilisationen en lille måned før hans død.

Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr 58 i 2004

Andre spændende artikler


Tæt på lossen i Sverige

Tæt på lossen i Sverige

9 tips: Sådan bliver du en moderne eventyrer

9 tips: Sådan bliver du en moderne eventyrer

Samerne i Sveriges Lapland

Samerne i Sveriges Lapland

Log ind