Info og fakta om Pakistan
Det nordlige Pakistan byder på nogle af klodens mest spektakulære bjerglandskaber. Karakorambjergene er hjemsted for 5 ud af verdens 14 bjerge, der er over 8000 meter høje, og der er fantastiske muligheder for trekking, bjergbestigning og cykling. Karakoram Highway skærer sig op gennem bjergene, og der er masser af ukendte steder at udforske i de afsidesliggende sidedale.
Befolkning, kultur og religion
Den pakistanske befolkning, der tæller omtrent 140 millioner individer, er særdeles broget og egentligt opdelt i en hel række befolkningesgrupper med hver deres tradition, sprog og særlige kulturelle skikke. Et gennemgående træk er dog, at langt de fleste – hele 97 % - er muslimer. Her er der dog også en inddeling i Sunni- og shiamuslimer, hvilket af og til fører til religiøst motiverede sammenstød.
Et enkelt minoritetsfolk – kalasha-folket nær Chitral – er ikke muslimer, og er i fare for at forsvinde helt, da de langsomt er svundet i antal og blevet drevet ud i tre afsidesliggende dale nær den afghanske grænse.
Etniske grupper i pakistan inkluderer Punjabier, sindhier, pashtuner, siraikier, balocher, brahuier, urduer og meget mere. I nogle områder kan du forvente at befolkningsgrupper og sprog ændrer sig om og om igen inden for meget korte distancer. En tur op ad Karakaram Highway for eksempel kan sagtens byde på nye sprog for hver 30 kilometer.
De fleste steder i Pakistan spiller religion en enormt vigtigt rolle, og fundamentalisme er vidt udbredt. Det er vigtigt, at sætte sig ind i de religiøse og kulturelle forhold for ikke at træde nogen over tæerne.
Der er en tendens til, at folkene i bjergene er mere afslappede, end dem der bor i ørkenerne.
Langt de fleste steder i landet bliver rejsende taget utroligt godt imod. Daglige invitationer til te i de private huse, middagsinvitationer og tilbud om at overnatte er almindeligt. Det er nemlig en central del af religionen at byde fremmede og rejsende velkommen i ens land.
Hvornår skal jeg rejse til Pakistan?
Karakoram Highway & bjergene
Den bedste periode at rejse op og ned af Karakoram Higway er mellem maj og oktober. Specielt i de sidste to måneder af denne periode er der gode chancer for klar, blå himmel. Hele sommeren er dog ok, og selv i højsæsonen skal du ikke bekymre dig om at rende ind i alt for mage turister. Mange steder har du set allermeste for dig selv.
Lavlandet
Rejser du rundt i lavlandet er sommeren frygtelig varm og fugtig. Specielt de store byer som Lahore, Islamabad, Rawalpindi og Peshawar er noget nær ulidelige i højsommeren. Og det samme er lugten. Forår og efterår er vældigt behagelige tidspunkter at rejse rundt på, da dagene er dejlig varme og aftnerne er kølige. Bevæger du dig lidt op i højderne, kan det blive rigtig koldt, så medbring en tyk trøje.
Rejsen rundt i Pakistan
Bus:
Det er nemt og billigt at rejse rundt med busser i Pakistan. Du behøver som regel ikke at bestille billet, da der sjældent er mere end højst et par timer til din bus går – også selv det er en 15 timers rystetur. Vil du med de lidt mere komfortable busser, hvor der er bare en smule plads til benene, er det værd at betale en smule mere for en af de bedre busser. Her kan det være en ide at købe en billet på forhånd.
Tog: Krydser du gennem Pakistan over land mellem Indien og Iran, kan det være en idé at tage toget. Måske specielt på den sidste strækning fra Quetta til grænseovergangen Taftan – Mirjave (Se mere under Rejsen til landet).
Cykel:
Karakoram Highway er et paradis for turcyklisten. Se mere under Hotspots og aktiviteter.
Det er også muligt at bevæge sig rundt i resten af landet på cykel. Det er dog vigtigt at planlægge alt efter årstiden, da det bliver uhyre varmt i lavlandet om sommeren. Prøv at ramme lavlandet i det tidlige forår eller sidst på efteråret.
De større veje er som regel i vældig fin stand, og det er som udgangspunkt uproblematisk at cykle der. Bevæger du dig ud på de mindre veje i bjergene, som for eksempel turen henover Shandur-passet mellem Gilgit og Chitral, vil du opleve veje, hvis elendige tilstand få andre steder i verden kan hamle op med. Du møder dog heller stort set ingen biler – der kan nemt gå timevis mellem køretøjerne.
I dele af Baluchistan, specielt øst for Quetta, morer de lokale børn sig ustyrligt med at bruge cyklister som skydeskiver med deres slangebøsser (Jeg har været oppe på, at det sker for mig 10 gange dagligt), hvilket kan være en pine uden lige. Også Indus Kohistan er slem, når det kommer til stenkast, men på Karakoram Hihgway nord for Gilgit er der som regel ingen problemer.
Et andet underligt fænomen, jeg har været udsat for i Baluchistan, er biler, der prøver at ramme én. Det skete flere gange, at biler på øde ørkenveje kørte helt over i min vejbane for at ’drille’. Min belgiske kammerat blev en enkelt gang påkørt af en minibus, men slap med blodige hænder, albuer og ben. Men pas på, og find ud af, hvad situationen er i disse områder, før du begiver dig der ud på en cykel, hvor du er ekstra udsat.
MEN, Karakoram Highway er der ingen problemer på. Bevæger du dig ud i stammeområderne og de øde ørkener, skal du være forberedt på lidt af hvert.
Rejsen til og fra Pakistan
Fly:
Der er en række selskaber, der flyver fra Europa til Pakistan. De største lufthavne ligger i Islamabad, Lahore og Karachi. For de allerfleste er det mest praktisk at flyve til enten Islamabad eller Lahore, der begge ligger i den nordlige del af landet, tæt ved bjergene, der er den primære attraktion i Pakistan for folk, der gerne vil ud og bruge dem selv. En returbillet kan erhverves fra omkring 5000 kroner og op efter.
Læs mere om flyrejser til Pakistan på www.piac.com.pk - hjemmesiden for Pakistan International Airlines.
Over land
Pakistan - Indien
Forholdet til naboen Indien har aldrig været helt godt – specielt grundet konflikten i Kashmir – men Wagah-grænsen er dog for det allermeste åben og kan krydses uden problemer. Grænsen ligger mellem byerne Lahore (Pakistan) og Amritzar (Indien). Sidstnævnte er hjemsted for sikhernes helligste bygning, Det Gyldne Tempel, der absolut er et besøg værd. Se Indien på awo.dk for mere info. Grænsen er nem at nå med offentlige bus.
Pakistan – Iran
Krydser du tværs gennem den golde ørken i delstaten Baluchistan når du grænsen Taftan (Pakistan) – Mirjave (Iran). På den pakistanske side er den nærmeste større by Quetta, der ligger godt 600 kilometer mod øst. På den iranske side er det Zahedan, der ligger små 100 kilometer mod nordvest. Den nemmeste løsning er at tage mellem de to byer med tog, da grænseposten ligger øde. Der er som regel ingen problemer med at krydse grænsen, og penge kan veksles der.
Pakistan er ustabilt, så det er vigtigt at tjekke op på sikkerhedssituationen, inden du drager af sted. Det er dog for det meste sikkert at rejse rundt i område på og omkring Karakoram Highway. For det allermeste vil du opleve, at pakistanerne er meget hjælpsomme og uhyre gæstfri.
Kvinder kan have det hårdt, hvis de er alene i Pakistan. Det er for det første meget vigtigt, at klæde sig ordentligt – dvs. løsthængende tøj og et tørklæde. Der er kvinder, der uden problemer rejser alene rundt i Pakistan, men de fleste er i følgeskab med mænd. Det er ikke nogen dårlig idé at benytte sig at den velkendte metode med at hævde, at man er gift, uanset om det er sandt eller ej.
Vaccinationer
Det anbefales at blive beskyttet mod følgende under længere rejse til Pakistan:
Difteri, Hepatitis A, Hepatitis A, Hepatitis B, Japansk hjernebetændelse, Malaria, Stivkrampe og Tyfus.
