De er en gåde. Et mysterium. En attraktion af de sære. For hvad er de, disse linjer i den golde peruvianske ørken, der leder tankerne hen på en skitse efterladt af forhistoriske astronauter? Og hvad laver de der? Nazca-linjerne i Peru er en rejseoplevelse af de sære, og selvom man måske får alle svarene, når man flakker rundt i en propelhakker over dem, så får man øjnene op for en ældgammel kultur.
Hvorfor ville nogen dog bekymre sig om at skabe enorme figurer, der kun er synlige fra himlen, når de levede i en tid, hvor man ikke kunne flyve? Det er af de spørgsmål, der klynger sig til Nazca-linjerne i det sydlige Perus knastørre ørken.
Det folk, der kreerede tusindvis af lange, lige linjer, enorme geometriske figurer, billeder af planter og dyr, store tårne af sten og figurer, der dekorerer bjergsiderne, har ikke overleveret nogen historie om linjerne.
De efterlod blot enorme afbildninger af fugle, edderkopper, fisk, aber, hajer, firben og uidentificerbare skabninger, som det varede århundreder, før nogen opdagede. Det var først var på det tidspunkt, man begyndte at flyve over området, at linjerne, der var alt mellem 15 centimeter og flere hundrede meter brede, blev opdaget.
Og da man endelig fik øjnene op for dem, var der tale om mere end 800 snorlige linjer, 300 geometriske figurer og 70 afbildninger af dyr og planter.
