Der findes 14 bjerge i verden på over 8000 meter. At bestige ét af dem er en utrolig bedrift. At bestige dem alle er en overmenneskelig præstation. En præstation, som danske Bo Belvedere nu sigter mod. I den forbindelse har vi kastet et blik på historien om giganterne og menneskene, der bestiger dem.
Himalayas krone
Mens Messner allerede havde været på sin første 8000-meter top i 1970, hvor han mistede sin bror, Günther, samt seks af sine tæer, gik Kukuczka ikke i gang med de allerhøjeste bjerge før 1979. Han klatrede ofte med hjemmelavet udstyr og i genbrugstøj, men han halede ind på Messner, og i 1986 havde han været på toppen af 12 af de 14. Det var dog ikke nok til at indhente italieneren, der klatrede som besat og blandt andet satte foden på såvel Gasherbrum I som Gasherbrum II i Pakistans forrevne Karakoram-bjerge uden at gå ned til base camp mellem toppene. I 1986 besteg Messner Makalu og Lhotse i hjertet af Himalaya, og afgjorde den iltfattige kappestrid.
Allerede året efter fulgte Kukuczka dog efter og tog sine sidste to. Han havde taget pionerruter på ufattelige ni toppe – fire af dem endda om vinteren – og kun brugt kunstig ilt på Everest. Han døde to år senere i et forsøg på at nå toppen af Lhotse via den aldrig bestegne sydvæg.
’Himalayas Krone’ sidder stadig solidt plantet på den excentriske Messners krølhårede hoved. Han anses af mange for at være den største bjergbestiger gennem tiden. Lang tid før store kommercielle ekspeditioner, skandaler og slagsmål på Everest, betragtede han det som unfair at bruge kunstig ilt. Han besteg alle toppene uden at bruge det, flere af bestigningerne foregik solo, og Messner satte nye standarder for hurtige bestigninger af verdens største bjerge.
I dødszonen
Inden Messner besteg Everest uden ilt i 1978 sammen med Peter Habeler, blev det betragtet som umuligt for mennesket at bevæge sig i så ekstreme højder uden brug af ilt på flaske. Nogle sammenlignede det – en smule komisk måske – med en månelanding uden ilt. Læger frygtede permanente hjerneskader.
Selvom Messner modbeviste dommedagsteorierne, så er der al mulig god grund til bekymring, når mennesket bevæger sig op i over 8000 meters højde uden ilt på flaske. For heroppe venter dødszonen – et område, hvor der er så lidt ilt i luften, at mennesket ikke kan opretholde sine funktioner. Her oppe nedbrydes kroppen minut for minut. Organerne begynder at svigte. Hjernen får ikke ilt nok. Trætheden lægger sig som sorte skyer over dømmekraften. Og det koster liv. Mange bjergbestigere har mistet livet som følge af vand i lunger eller hjernen. Andre som følge af fatale beslutninger foretaget af en ilthungrende hjerne.
I alt er der kun 14 mennesker, der har besteget de 14 giganter uden brug af ilt på flaske. 17 andre har gjort det med ilt på mindst ét bjerg. Messner talte om, at den eneste fair måde at bestige et bjerg på, var uden brug af ilt på flaske. Men han var, som alle andre må formodes at være, også klar over, at det øger risikoen væsentligt. Og når man klatrer i dødszonen, er det med livet som indsats. Heroppe er der ikke plads til fejl.
3 danske bogklassikere
Det vrimler ikke med danskere, der har været til tops på verdens højeste bjerge, men de findes selvfølgelig, og flere af dem har foreviget strabadserne i bogform.
Her er tre favoritter:
Everest – Vejen til toppen af Lene Gammelgård
Hun var den første skandinaviske kvinde på toppen af Everest. Året var 1996 – et af de helt markante år på Everest, hvor ni mennesker døde i en storm højt på bjergets sider, heriblandt guiderne Rob Hall og Gammelgårds gode ven Scott Fisher.
Vejen er målet – Drømmen om de syv tinder af Michael Knakkergaard Jørgensen
Da han, som den første dansker nogensinde, stod på toppen af Mt. Everest, bestemte han sig for at gå efter drømmen om at bestige det højeste bjerg på alle syv kontinenter.
Everest udfordringen – en danskers dagbog fra en hemmelig færd af Klavs
Becker-Larsen: Den utrolige historie om den 23-årige dansker uden bjergbestigererfaring, der i 1951 – to år før Everest blev besteget – ulovligt sneg sig ind i Nepal og Tibet og gjorde et forsøg på at nå toppen. Han nåede den ikke, men beretningen er sprængfuld af eventyrlyst og ungdommeligt gåpåmod.
De 14 giganter
Mt. Everest, 8848 m
Nepal - Tibet. Først besteget i 1953. Siden 1975 er bjerget blevet besteget hvert eneste år. Omtrent 3700 mennesker har været på toppen (en del flere gange og nogle adskillige gange), og det gør uden sammenligning Everest til mest bestegne bjerg på listen.
K2, 8611 m
Pakistan - Kina. Først besteget i 1954.’The Savage Mountain’ er et sandt bjergbæst og bliver normalt betragtet som det hårdeste af de 14 bjerge. I 1986 målte en ekspedition fejlagtigt K2 til at være højere end Mt. Everest – nyheden gik dog verden rundt.
Kangchenjunga, 8586 m
Nepal - Indien. Først besteget i 1955. Indtil 1852 blev bjerget betragtet som verdens højeste. I dag bliver det tilbedt som en guddom at folk i Sikkim, og derfor er der tradition for, at bjergbestigere ikke sætter fod på selve toppen, men stopper lige under.
Lhotse, 8516 m
Nepal - Tibet. Først besteget i 1956. Lhotse er forbundet med Everest via ’the South Col’, og bjergbestigere følger normalt den samme rute mod de to toppe her til. Da Reinhold Messner i 1986 stod på toppen, var han den første til at have besteget alle 14 bjerge.
Makalu, 8485 m
Nepal - Tibet. Først besteget i 1955. Det var på vej ned fra Makalus pyramideformede top, at Michael Knakkergård Jørgensen mistede livet i 1999. Han havde kort forinden været den første dansker til at nå toppen, ligesom han var den første på toppen af Everest.
Cho Oyu, 8201 m
Nepal - Tibet. Først besteget i 1954. Bjerget ligger blot 20 kilometer fra Everest. Bestigning fra den tibetanske side bliver normalt betragtet som den ’letteste’ af de 14, da bjergsiderne ikke er så stejle som på mange af de andre giganter.
Dhaulagiri, 8167 m
Nepal. Først besteget i 1960. Der er ikke mange bjerge, der rejser sig så højt over en så kort distance som Dhaulagiri. På 30 kilometer skyder det således 7000 meter i vejret fra Kali Gandaki-floden. Toppen kan ses langt ned på de indiske sletter.
Manaslu, 8163 m
Nepal. Først besteget i 1956. Ganske usædvanligt kan Manaslu bestiges fra stort set alle fire verdenshjørner, da bjerget har lange bjergkamme og dale til alle sider.
Nanga Parbat, 8126 m
Pakistan. Først besteget i 1953. Det vestligste af alle bjergene er også kendt som ’Killer Mountain’, da ruten til toppen er særdeles frygtindgydende. Sammen med k2 er Nanga Parbat det eneste på listen, der aldrig er blevet besteget om vinteren.
Annapurna, 8091 m
Nepal. Først besteget i 1950. Det mest dødelige af alle de 14 bjerge, når det kommer til, hvor mange der dør, i forhold til hvor mange der når toppen, var også det første af dem, der blev besteget. Ingen andre toppe på listen ser så få besøgende som Annapurna.
Gasherbrum I, 8080 m
Pakistan - Kina. Først besteget i 1958. Da Reinhold Messner og Peter Habeler i 1975 besteg toppen, var det første gang, at en top på over 8000 meter blev besteget i alpin stil.
Broad Peak, 8051 m
Pakistan - Kina. Først besteget i 1957. Bjerget ligger blot otte kilometer fra K2 og er en del af Gasherbrum-massivet. Toppen er ikke mindre end halvanden kilometer bred – deraf navnet.
Gasherbrum II, 8034 m
Pakistan - Kina. Først besteget i 1956. Navnet Gasherbrum kommer fra de to ord rgasha og brum, der på lokalsproget betyder smuk og bjerg – og ikke ’skinnnende væg’, som det ellers ofte bliver oversat til. Den misforståelse stammer fra en ekspedition i 1898.
Sishapangma, 8027 m
Tibet. Først besteget i 1964. Det laveste af de 14 bjerge var også det sidste, der blev besteget – primært på grund af beliggenheden, da det som det eneste på listen, udelukkende ligger i Tibet.
Himalayas krone
Mens Messner allerede havde været på sin første 8000-meter top i 1970, hvor han mistede sin bror, Günther, samt seks af sine tæer, gik Kukuczka ikke i gang med de allerhøjeste bjerge før 1979. Han klatrede ofte med hjemmelavet udstyr og i genbrugstøj, men han halede ind på Messner, og i 1986 havde han været på toppen af 12 af de 14. Det var dog ikke nok til at indhente italieneren, der klatrede som besat og blandt andet satte foden på såvel Gasherbrum I som Gasherbrum II i Pakistans forrevne Karakoram-bjerge uden at gå ned til base camp mellem toppene. I 1986 besteg Messner Makalu og Lhotse i hjertet af Himalaya, og afgjorde den iltfattige kappestrid.
Allerede året efter fulgte Kukuczka dog efter og tog sine sidste to. Han havde taget pionerruter på ufattelige ni toppe – fire af dem endda om vinteren – og kun brugt kunstig ilt på Everest. Han døde to år senere i et forsøg på at nå toppen af Lhotse via den aldrig bestegne sydvæg.
’Himalayas Krone’ sidder stadig solidt plantet på den excentriske Messners krølhårede hoved. Han anses af mange for at være den største bjergbestiger gennem tiden. Lang tid før store kommercielle ekspeditioner, skandaler og slagsmål på Everest, betragtede han det som unfair at bruge kunstig ilt. Han besteg alle toppene uden at bruge det, flere af bestigningerne foregik solo, og Messner satte nye standarder for hurtige bestigninger af verdens største bjerge.
I dødszonen
Inden Messner besteg Everest uden ilt i 1978 sammen med Peter Habeler, blev det betragtet som umuligt for mennesket at bevæge sig i så ekstreme højder uden brug af ilt på flaske. Nogle sammenlignede det – en smule komisk måske – med en månelanding uden ilt. Læger frygtede permanente hjerneskader.
Selvom Messner modbeviste dommedagsteorierne, så er der al mulig god grund til bekymring, når mennesket bevæger sig op i over 8000 meters højde uden ilt på flaske. For heroppe venter dødszonen – et område, hvor der er så lidt ilt i luften, at mennesket ikke kan opretholde sine funktioner. Her oppe nedbrydes kroppen minut for minut. Organerne begynder at svigte. Hjernen får ikke ilt nok. Trætheden lægger sig som sorte skyer over dømmekraften. Og det koster liv. Mange bjergbestigere har mistet livet som følge af vand i lunger eller hjernen. Andre som følge af fatale beslutninger foretaget af en ilthungrende hjerne.
I alt er der kun 14 mennesker, der har besteget de 14 giganter uden brug af ilt på flaske. 17 andre har gjort det med ilt på mindst ét bjerg. Messner talte om, at den eneste fair måde at bestige et bjerg på, var uden brug af ilt på flaske. Men han var, som alle andre må formodes at være, også klar over, at det øger risikoen væsentligt. Og når man klatrer i dødszonen, er det med livet som indsats. Heroppe er der ikke plads til fejl.
3 danske bogklassikere
Det vrimler ikke med danskere, der har været til tops på verdens højeste bjerge, men de findes selvfølgelig, og flere af dem har foreviget strabadserne i bogform.
Her er tre favoritter:
Everest – Vejen til toppen af Lene Gammelgård
Hun var den første skandinaviske kvinde på toppen af Everest. Året var 1996 – et af de helt markante år på Everest, hvor ni mennesker døde i en storm højt på bjergets sider, heriblandt guiderne Rob Hall og Gammelgårds gode ven Scott Fisher.
Vejen er målet – Drømmen om de syv tinder af Michael Knakkergaard Jørgensen
Da han, som den første dansker nogensinde, stod på toppen af Mt. Everest, bestemte han sig for at gå efter drømmen om at bestige det højeste bjerg på alle syv kontinenter.
Everest udfordringen – en danskers dagbog fra en hemmelig færd af Klavs
Becker-Larsen: Den utrolige historie om den 23-årige dansker uden bjergbestigererfaring, der i 1951 – to år før Everest blev besteget – ulovligt sneg sig ind i Nepal og Tibet og gjorde et forsøg på at nå toppen. Han nåede den ikke, men beretningen er sprængfuld af eventyrlyst og ungdommeligt gåpåmod.
De 14 giganter
Mt. Everest, 8848 m
Nepal - Tibet. Først besteget i 1953. Siden 1975 er bjerget blevet besteget hvert eneste år. Omtrent 3700 mennesker har været på toppen (en del flere gange og nogle adskillige gange), og det gør uden sammenligning Everest til mest bestegne bjerg på listen.
K2, 8611 m
Pakistan - Kina. Først besteget i 1954.’The Savage Mountain’ er et sandt bjergbæst og bliver normalt betragtet som det hårdeste af de 14 bjerge. I 1986 målte en ekspedition fejlagtigt K2 til at være højere end Mt. Everest – nyheden gik dog verden rundt.
Kangchenjunga, 8586 m
Nepal - Indien. Først besteget i 1955. Indtil 1852 blev bjerget betragtet som verdens højeste. I dag bliver det tilbedt som en guddom at folk i Sikkim, og derfor er der tradition for, at bjergbestigere ikke sætter fod på selve toppen, men stopper lige under.
Lhotse, 8516 m
Nepal - Tibet. Først besteget i 1956. Lhotse er forbundet med Everest via ’the South Col’, og bjergbestigere følger normalt den samme rute mod de to toppe her til. Da Reinhold Messner i 1986 stod på toppen, var han den første til at have besteget alle 14 bjerge.
Makalu, 8485 m
Nepal - Tibet. Først besteget i 1955. Det var på vej ned fra Makalus pyramideformede top, at Michael Knakkergård Jørgensen mistede livet i 1999. Han havde kort forinden været den første dansker til at nå toppen, ligesom han var den første på toppen af Everest.
Cho Oyu, 8201 m
Nepal - Tibet. Først besteget i 1954. Bjerget ligger blot 20 kilometer fra Everest. Bestigning fra den tibetanske side bliver normalt betragtet som den ’letteste’ af de 14, da bjergsiderne ikke er så stejle som på mange af de andre giganter.
Dhaulagiri, 8167 m
Nepal. Først besteget i 1960. Der er ikke mange bjerge, der rejser sig så højt over en så kort distance som Dhaulagiri. På 30 kilometer skyder det således 7000 meter i vejret fra Kali Gandaki-floden. Toppen kan ses langt ned på de indiske sletter.
Manaslu, 8163 m
Nepal. Først besteget i 1956. Ganske usædvanligt kan Manaslu bestiges fra stort set alle fire verdenshjørner, da bjerget har lange bjergkamme og dale til alle sider.
Nanga Parbat, 8126 m
Pakistan. Først besteget i 1953. Det vestligste af alle bjergene er også kendt som ’Killer Mountain’, da ruten til toppen er særdeles frygtindgydende. Sammen med k2 er Nanga Parbat det eneste på listen, der aldrig er blevet besteget om vinteren.
Annapurna, 8091 m
Nepal. Først besteget i 1950. Det mest dødelige af alle de 14 bjerge, når det kommer til, hvor mange der dør, i forhold til hvor mange der når toppen, var også det første af dem, der blev besteget. Ingen andre toppe på listen ser så få besøgende som Annapurna.
Gasherbrum I, 8080 m
Pakistan - Kina. Først besteget i 1958. Da Reinhold Messner og Peter Habeler i 1975 besteg toppen, var det første gang, at en top på over 8000 meter blev besteget i alpin stil.
Broad Peak, 8051 m
Pakistan - Kina. Først besteget i 1957. Bjerget ligger blot otte kilometer fra K2 og er en del af Gasherbrum-massivet. Toppen er ikke mindre end halvanden kilometer bred – deraf navnet.
Gasherbrum II, 8034 m
Pakistan - Kina. Først besteget i 1956. Navnet Gasherbrum kommer fra de to ord rgasha og brum, der på lokalsproget betyder smuk og bjerg – og ikke ’skinnnende væg’, som det ellers ofte bliver oversat til. Den misforståelse stammer fra en ekspedition i 1898.
Sishapangma, 8027 m
Tibet. Først besteget i 1964. Det laveste af de 14 bjerge var også det sidste, der blev besteget – primært på grund af beliggenheden, da det som det eneste på listen, udelukkende ligger i Tibet.
Nepal
De fine stier i hjertet af Himalaya, der fører gennem farverige rododendronskove og hyggelige landsbyer. De stemningsfulde buddhistiske klostre og historierne om afskyelige snemænd. Ekspeditionshistorier og evige udsyn til nogle af de mest dramatiske landskaber på kloden. Vandring i Nepal er en helhedsoplevelse, der er svær at hamle op med.
Om forfatteren
Tore Grønne
© 2020 Opdag Verden ApS
