De 14 giganter

Til tops på verdens højeste bjerge

Der findes 14 bjerge i verden på over 8000 meter. At bestige ét af dem er en utrolig bedrift. At bestige dem alle er en overmenneskelig præstation. En præstation, som danske Bo Belvedere nu sigter mod. I den forbindelse har vi kastet et blik på historien om giganterne og menneskene, der bestiger dem.

shutterstock_15578020_Rober.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 25. jun 2022

Der findes 14 bjerge i verden på over 8000 meter. At bestige ét af dem er en utrolig bedrift. At bestige dem alle er en overmenneskelig præstation. En præstation, som danske Bo Belvedere nu sigter mod. I den forbindelse har vi kastet et blik på historien om giganterne og menneskene, der bestiger dem.

Annapurna var taget. Som det første af de 14 bjerge på over 8000 meter blev det besteget i 1950 af franskmændene Louis Lachenal og Maurice Herzog. Særligt sidstnævnte høstede livslang hæder for sin bedrift, som han betalte prisen for i form af amputeringer af samtlige tæer plus de fleste af fingrene. Everest var taget. Under hele verdens bevågenhed nåede den newzealandske biavler Edmund Hillary og sherpaen Tenzing Norgay toppen i 1953, og bjergbestigning var forandret for altid. K2, ’The Savage Mountain’, tog italienerne Lacadelli og Compagnoni i 1954. Ét for ét faldt bjergene, og ti år senere havde alle verdens 14 bjerge på over 8000 meter haft et menneske på toppen. Men aldrig havde ét menneske stået på toppen af dem alle. Det var der i 1980’erne to mænd, der ville lave om på: italienske Reinhold Messner og polske Jerzy Kukuczka. Kapløbet om ’Himalayas Krone’ var i gang.

”Jeg tilhører ikke længere mig selv og min synsevne. Jeg er intet andet end en enkelt indsnævret, gispende lunge, der flyder over disen og toppene.” – Reinhold Messner, 1980

 

shutterstock 137136923 PatrHimalayas krone
Mens Messner allerede havde været på sin første 8000-meter top i 1970, hvor han mistede sin bror, Günther, samt seks af sine tæer, gik Kukuczka ikke i gang med de allerhøjeste bjerge før 1979. Han klatrede ofte med hjemmelavet udstyr og i genbrugstøj, men han halede ind på Messner, og i 1986 havde han været på toppen af 12 af de 14. Det var dog ikke nok til at indhente italieneren, der klatrede som besat og blandt andet satte foden på såvel Gasherbrum I som Gasherbrum II i Pakistans forrevne Karakoram-bjerge uden at gå ned til base camp mellem toppene. I 1986 besteg Messner Makalu og Lhotse i hjertet af Himalaya, og afgjorde den iltfattige kappestrid.
Allerede året efter fulgte Kukuczka dog efter og tog sine sidste to. Han havde taget pionerruter på ufattelige ni toppe – fire af dem endda om vinteren – og kun brugt kunstig ilt på Everest. Han døde to år senere i et forsøg på at nå toppen af Lhotse via den aldrig bestegne sydvæg.
’Himalayas Krone’ sidder stadig solidt plantet på den excentriske Messners krølhårede hoved. Han anses af mange for at være den største bjergbestiger gennem tiden. Lang tid før store kommercielle ekspeditioner, skandaler og slagsmål på Everest, betragtede han det som unfair at bruge kunstig ilt. Han besteg alle toppene uden at bruge det, flere af bestigningerne foregik solo, og Messner satte nye standarder for hurtige bestigninger af verdens største bjerge.

shutterstock 122988103 DaniI dødszonen
Inden Messner besteg Everest uden ilt i 1978 sammen med Peter Habeler, blev det betragtet som umuligt for mennesket at bevæge sig i så ekstreme højder uden brug af ilt på flaske. Nogle sammenlignede det – en smule komisk måske – med en månelanding uden ilt. Læger frygtede permanente hjerneskader.
Selvom Messner modbeviste dommedagsteorierne, så er der al mulig god grund til bekymring, når mennesket bevæger sig op i over 8000 meters højde uden ilt på flaske. For heroppe venter dødszonen – et område, hvor der er så lidt ilt i luften, at mennesket ikke kan opretholde sine funktioner. Her oppe nedbrydes kroppen minut for minut. Organerne begynder at svigte. Hjernen får ikke ilt nok. Trætheden lægger sig som sorte skyer over dømmekraften. Og det koster liv. Mange bjergbestigere har mistet livet som følge af vand i lunger eller hjernen. Andre som følge af fatale beslutninger foretaget af en ilthungrende hjerne.
I alt er der kun 14 mennesker, der har besteget de 14 giganter uden brug af ilt på flaske. 17 andre har gjort det med ilt på mindst ét bjerg. Messner talte om, at den eneste fair måde at bestige et bjerg på, var uden brug af ilt på flaske. Men han var, som alle andre må formodes at være, også klar over, at det øger risikoen væsentligt. Og når man klatrer i dødszonen, er det med livet som indsats. Heroppe er der ikke plads til fejl.


5 fantastiske base camp-treks

shutterstock 175021853 YongDu behøver ikke sætte fødderne på toppen for at komme tæt på de højeste bjerge i verden. Du kan selvfølgelig trekke ind til foden og base camp af dem. Her er vores favoritter:
1. Mt. Everest: En trekkingklassiker ud over det sædvanlige. Tehus-trekket fører én gennem sherpaernes Khumbu-region og ind i hjertet af det højeste Himalaya, hvor man kan skue mod fire af de seks højeste toppe i verden fra ét enkelt udsigtspunkt.
2. Annapurna: Et relativt hurtigt trek, der kan foretages på en uges tid, til foden af det mest dødelige af alle bjergene. Trekket fører gennem landsbyer ind til en massiv gryde i bjergene, hvor de isdækkede sider af Annapurna-massivet rager op, som stod man på scenen i naturens mest formidable amfiteater.
3. K2: Et vildt trek på den enorme Baltoro-gletsjer, der med sine 63 kilometer er en af de længste gletsjere i verden. Man bevæger sig gennem et ubeboet, takket, sne- og isfyldt bjerglandskab. Her bliver alle fantasier om udsigter til forrevne, forrygende, forræderiske toppe opfyldt.
4. Makalu: Et trek, der foregår inde blandt de højeste bjerge i verden, men hvor man vandrer gennem landsbyer, over bjergpas og under himmelstræbende toppe uden horderne af trekkere, man støder på i det nærliggende Everest-område.
5. Kangchenjunga: Et afsidesliggende, uturistet isoleret trek helt ude i det østlige Nepal, hvor de færreste kommer. Her bliver det storslåede Himalaya kombineret med kulturoplevelser på et trek, der mest af alt minder om en god gammeldags ekspedition.


3 Vilde førstebestigninger

shutterstock 128387612 Patr1. Annapurna i 1950: Herzog og Lachenals skelsættende førstebestigning. Der er flere ting, der gør bestigningen af Annapurna i 1950 til en formidabel bedrift. For det første var det første gang, et bjerg på over 8000 meter blev besteget. For det andet skete det uden brug af ilt på flaske. For det tredje er det eneste gang i historien, at en 8000-meter top er blevet besteget i første forsøg. For det fjerde har Annapurna senere vist sig at være det dødeligste af alle de 14 bjerge, hvis man kigger på forholdet mellem, hvor mange når toppen, og hvor mange mister livet på bjerget. Dødelighedsraten er på ikke mindre end 38 % sammenlignet med godt 23 % på K2 og små 6 % på Everest.
2. K2 i 1954: Lacadelli og Compagnonis kontroversielle bestigning af det nok mest krævende, om end ikke mest dødelige, af bjergene: K2. Flere af ekspeditionens medlemmer endte som svorne fjender, og deres beretninger om, hvad der skete på bjergets sider, var forskellige, men deres bedrift kan ingen stille spørgsmålstegn ved. Der skulle gå 23 år, før der igen stod et menneske på toppen.
3. Mt. Everest i 1953: Selvom historien er blevet fortalt, genfortalt og fortalt igen og igen, så kommer man ikke uden om Hillary og Tenzings bestigning af verdens højeste bjerg. Efter Nordpolen og Sydpolen var taget over 40 år forinden, var Everest den sidste ’pol’, hvor mennesket aldrig havde sat sine fødder. De to mænd blev udødeliggjort med bedriften og er vel stadig de to mest kendt bjergbestigere i historien.


3 danske bogklassikere

shutterstock 144738127 PatrDet vrimler ikke med danskere, der har været til tops på verdens højeste bjerge, men de findes selvfølgelig, og flere af dem har foreviget strabadserne i bogform. Her er tre favoritter:
Everest – Vejen til toppen af Lene Gammelgård: Hun var den første skandinaviske kvinde på toppen af Everest. Året var 1996 – et af de helt markante år på Everest, hvor ni mennesker døde i en storm højt på bjergets sider, heriblandt guiderne Rob Hall og Gammelgårds gode ven Scott Fisher.
Vejen er målet – Drømmen om de syv tinder af Michael Knakkergaard Jørgensen: Da han, som den første dansker nogensinde, stod på toppen af Mt. Everest, bestemte han sig for at gå efter drømmen om at bestige det højeste bjerg på alle syv kontinenter.
Everest udfordringen – en danskers dagbog fra en hemmelig færd af Klavs Becker-Larsen: Den utrolige historie om den 23-årige dansker uden bjergbestigererfaring, der i 1951 – to år før Everest blev besteget – ulovligt sneg sig ind i Nepal og Tibet og gjorde et forsøg på at nå toppen. Han nåede den ikke, men beretningen er sprængfuld af eventyrlyst og ungdommeligt gåpåmod.


Danskere på toppen

Vil du se, hvilke danskere, der har besteget hvad, så kast et blik på www.mountains.dk, hvor du finder profiler af danske bjergbestigere og deres meritter. Ifølge folkene bag siden er der tre danskere, der har besteget tre bjerge på over 8000 meter:
1. Michael Knakkergaard Jørgensen, der besteg tre af de fem højeste bjerge i verden – Mt. Everest, Lhotse og Makalu – alle sammen som den første dansker nogensinde, inden han døde på Makalu i 1999.
2. Mads Granlien, der ud over at have en første bestigning via en anden rute end Knakkergaards på Everest, har danske førstebestigninger på Pakistans frygtindgydende Nanga Parbat og Gasherbrum I på sin liste.
3. Søren Gudmann, der har en dansk førstebestigning på Manaslu samt en bestigning af Mt. Everest og Cho Oyu på sin liste.
Derudover har Søren Schmidt, Jan Mathorne, Mogens Jensen, Bo Belvedere og Asmus Nørreslet alle sammen besteget to bjerge på over 8000 meter.


Partnerlinks

www.kiplingtravel.dk 
www.topas.dk 
www.mountainadventures.dk 


De 14 giganter

shutterstock 168218432 Mart1. Mt. Everest, 8848 m, Nepal/Tibet. Først besteget i 1953. Siden 1975 er bjerget blevet besteget hvert eneste år. Omtrent 3700 mennesker har været på toppen (en del flere gange og nogle adskillige gange), og det gør uden sammenligning Everest til mest bestegne bjerg på listen.
2. K2, 8611 m, Pakistan/Kina. Først besteget i 1954.’The Savage Mountain’ er et sandt bjergbæst og bliver normalt betragtet som det hårdeste af de 14 bjerge. I 1986 målte en ekspedition fejlagtigt K2 til at være højere end Mt. Everest – nyheden gik dog verden rundt.
3. Kangchenjunga, 8586 m, Nepal/Indien. Først besteget i 1955. Indtil 1852 blev bjerget betragtet som verdens højeste. I dag bliver det tilbedt som en guddom at folk i Sikkim, og derfor er der tradition for, at bjergbestigere ikke sætter fod på selve toppen, men stopper lige under.
4. Lhotse, 8516 m, Nepal/Tibet. Først besteget i 1956. Lhotse er forbundet med Everest via ’the South Col’, og bjergbestigere følger normalt den samme rute mod de to toppe her til. Da Reinhold Messner i 1986 stod på toppen, var han den første til at have besteget alle 14 bjerge.
5. Makalu, 8485 m, Nepal/Tibet. Først besteget i 1955. Det var på vej ned fra Makalus pyramideformede top, at Michael Knakkergård Jørgensen mistede livet i 1999. Han havde kort forinden været den første dansker til at nå toppen, ligesom han var den første på toppen af Everest.
6. Cho Oyu, 8201 m, Nepal/Tibet. Først besteget i 1954. Bjerget ligger blot 20 kilometer fra Everest. Bestigning fra den tibetanske side bliver normalt betragtet som den ’letteste’ af de 14, da bjergsiderne ikke er så stejle som på mange af de andre giganter.
7. Dhaulagiri, 8167 m, Nepal. Først besteget i 1960. Der er ikke mange bjerge, der rejser sig så højt over en så kort distance som Dhaulagiri. På 30 kilometer skyder det således 7000 meter i vejret fra Kali Gandaki-floden. Toppen kan ses langt ned på de indiske sletter.
8. Manaslu, 8163 m, Nepal. Først besteget i 1956. Ganske usædvanligt kan Manaslu bestiges fra stort set alle fire verdenshjørner, da bjerget har lange bjergkamme og dale til alle sider.
9. Nanga Parbat, 8126 m, Pakistan. Først besteget i 1953. Det vestligste af alle bjergene er også kendt som ’Killer Mountain’, da ruten til toppen er særdeles frygtindgydende. Sammen med k2 er Nanga Parbat det eneste på listen, der aldrig er blevet besteget om vinteren.
shutterstock 170882165 Olga10. Annapurna, 8091 m, Nepal. Først besteget i 1950. Det mest dødelige af alle de 14 bjerge, når det kommer til, hvor mange der dør, i forhold til hvor mange der når toppen, var også det første af dem, der blev besteget. Ingen andre toppe på listen ser så få besøgende som Annapurna.
11. Gasherbrum I, 8080 m, Pakistan/Kina. Først besteget i 1958. Da Reinhold Messner og Peter Habeler i 1975 besteg toppen, var det første gang, at en top på over 8000 meter blev besteget i alpin stil.
12. Broad Peak, 8051 m, Pakistan/Kina. Først besteget i 1957. Bjerget ligger blot otte kilometer fra K2 og er en del af Gasherbrum-massivet. Toppen er ikke mindre end halvanden kilometer bred – deraf navnet.
13. Gasherbrum II, 8034 m, Pakistan/Kina. Først besteget i 1956. Navnet Gasherbrum kommer fra de to ord rgasha og brum, der på lokalsproget betyder smuk og bjerg – og ikke ’skinnnende væg’, som det ellers ofte bliver oversat til. Den misforståelse stammer fra en ekspedition i 1898.
14. Sishapangma, 8027 m, Tibet. Først besteget i 1964. Det laveste af de 14 bjerge var også det sidste, der blev besteget – primært på grund af beliggenheden, da det som det eneste på listen, udelukkende ligger i Tibet.


Følg Bo Belvedere mod de 14

Bo-foran-Stok-Kangri-1Listen over folk, der har besteget alle verdens 8000’ere tæller 31 mænd og kvinder (og så er der en håndfuld, hvor der er tvivl om, hvorvidt de faktisk har været på toppen af dem alle, som de hævder). Der er dog ingen danskere, der er bare tæt på at komme med i det fornemme selskab, men Bo Belvedere har tænkt sig at gribe fat om isøksen og indskrive sig i selskabet. Han kalder sit projekt for Challenge of the 14, har allerede besteget Gasherbrum og Broad Peak, og målet er at bestige de resterende 12 toppe i løbet af blot fem år. Det hele begynder midt i september, og i løbet af den efterfølgende halvanden måneds tid håber Bo at skue ud fra toppene af henholdsvis Cho Oyu i på grænsen mellem Nepal og Tibet og Sishapangma i Tibet. Du kan læse mere om Bos projekt på www.cot14.dk, og du kan følge hans blog fra bestigningerne på www.opdagverden.dk.

shutterstock 137136923 PatrHimalayas krone
Mens Messner allerede havde været på sin første 8000-meter top i 1970, hvor han mistede sin bror, Günther, samt seks af sine tæer, gik Kukuczka ikke i gang med de allerhøjeste bjerge før 1979. Han klatrede ofte med hjemmelavet udstyr og i genbrugstøj, men han halede ind på Messner, og i 1986 havde han været på toppen af 12 af de 14. Det var dog ikke nok til at indhente italieneren, der klatrede som besat og blandt andet satte foden på såvel Gasherbrum I som Gasherbrum II i Pakistans forrevne Karakoram-bjerge uden at gå ned til base camp mellem toppene. I 1986 besteg Messner Makalu og Lhotse i hjertet af Himalaya, og afgjorde den iltfattige kappestrid.
Allerede året efter fulgte Kukuczka dog efter og tog sine sidste to. Han havde taget pionerruter på ufattelige ni toppe – fire af dem endda om vinteren – og kun brugt kunstig ilt på Everest. Han døde to år senere i et forsøg på at nå toppen af Lhotse via den aldrig bestegne sydvæg.
’Himalayas Krone’ sidder stadig solidt plantet på den excentriske Messners krølhårede hoved. Han anses af mange for at være den største bjergbestiger gennem tiden. Lang tid før store kommercielle ekspeditioner, skandaler og slagsmål på Everest, betragtede han det som unfair at bruge kunstig ilt. Han besteg alle toppene uden at bruge det, flere af bestigningerne foregik solo, og Messner satte nye standarder for hurtige bestigninger af verdens største bjerge.

shutterstock 122988103 DaniI dødszonen
Inden Messner besteg Everest uden ilt i 1978 sammen med Peter Habeler, blev det betragtet som umuligt for mennesket at bevæge sig i så ekstreme højder uden brug af ilt på flaske. Nogle sammenlignede det – en smule komisk måske – med en månelanding uden ilt. Læger frygtede permanente hjerneskader.
Selvom Messner modbeviste dommedagsteorierne, så er der al mulig god grund til bekymring, når mennesket bevæger sig op i over 8000 meters højde uden ilt på flaske. For heroppe venter dødszonen – et område, hvor der er så lidt ilt i luften, at mennesket ikke kan opretholde sine funktioner. Her oppe nedbrydes kroppen minut for minut. Organerne begynder at svigte. Hjernen får ikke ilt nok. Trætheden lægger sig som sorte skyer over dømmekraften. Og det koster liv. Mange bjergbestigere har mistet livet som følge af vand i lunger eller hjernen. Andre som følge af fatale beslutninger foretaget af en ilthungrende hjerne.
I alt er der kun 14 mennesker, der har besteget de 14 giganter uden brug af ilt på flaske. 17 andre har gjort det med ilt på mindst ét bjerg. Messner talte om, at den eneste fair måde at bestige et bjerg på, var uden brug af ilt på flaske. Men han var, som alle andre må formodes at være, også klar over, at det øger risikoen væsentligt. Og når man klatrer i dødszonen, er det med livet som indsats. Heroppe er der ikke plads til fejl.


5 fantastiske base camp-treks

shutterstock 175021853 YongDu behøver ikke sætte fødderne på toppen for at komme tæt på de højeste bjerge i verden. Du kan selvfølgelig trekke ind til foden og base camp af dem. Her er vores favoritter:
1. Mt. Everest: En trekkingklassiker ud over det sædvanlige. Tehus-trekket fører én gennem sherpaernes Khumbu-region og ind i hjertet af det højeste Himalaya, hvor man kan skue mod fire af de seks højeste toppe i verden fra ét enkelt udsigtspunkt.
2. Annapurna: Et relativt hurtigt trek, der kan foretages på en uges tid, til foden af det mest dødelige af alle bjergene. Trekket fører gennem landsbyer ind til en massiv gryde i bjergene, hvor de isdækkede sider af Annapurna-massivet rager op, som stod man på scenen i naturens mest formidable amfiteater.
3. K2: Et vildt trek på den enorme Baltoro-gletsjer, der med sine 63 kilometer er en af de længste gletsjere i verden. Man bevæger sig gennem et ubeboet, takket, sne- og isfyldt bjerglandskab. Her bliver alle fantasier om udsigter til forrevne, forrygende, forræderiske toppe opfyldt.
4. Makalu: Et trek, der foregår inde blandt de højeste bjerge i verden, men hvor man vandrer gennem landsbyer, over bjergpas og under himmelstræbende toppe uden horderne af trekkere, man støder på i det nærliggende Everest-område.
5. Kangchenjunga: Et afsidesliggende, uturistet isoleret trek helt ude i det østlige Nepal, hvor de færreste kommer. Her bliver det storslåede Himalaya kombineret med kulturoplevelser på et trek, der mest af alt minder om en god gammeldags ekspedition.


3 Vilde førstebestigninger

shutterstock 128387612 Patr1. Annapurna i 1950: Herzog og Lachenals skelsættende førstebestigning. Der er flere ting, der gør bestigningen af Annapurna i 1950 til en formidabel bedrift. For det første var det første gang, et bjerg på over 8000 meter blev besteget. For det andet skete det uden brug af ilt på flaske. For det tredje er det eneste gang i historien, at en 8000-meter top er blevet besteget i første forsøg. For det fjerde har Annapurna senere vist sig at være det dødeligste af alle de 14 bjerge, hvis man kigger på forholdet mellem, hvor mange når toppen, og hvor mange mister livet på bjerget. Dødelighedsraten er på ikke mindre end 38 % sammenlignet med godt 23 % på K2 og små 6 % på Everest.
2. K2 i 1954: Lacadelli og Compagnonis kontroversielle bestigning af det nok mest krævende, om end ikke mest dødelige, af bjergene: K2. Flere af ekspeditionens medlemmer endte som svorne fjender, og deres beretninger om, hvad der skete på bjergets sider, var forskellige, men deres bedrift kan ingen stille spørgsmålstegn ved. Der skulle gå 23 år, før der igen stod et menneske på toppen.
3. Mt. Everest i 1953: Selvom historien er blevet fortalt, genfortalt og fortalt igen og igen, så kommer man ikke uden om Hillary og Tenzings bestigning af verdens højeste bjerg. Efter Nordpolen og Sydpolen var taget over 40 år forinden, var Everest den sidste ’pol’, hvor mennesket aldrig havde sat sine fødder. De to mænd blev udødeliggjort med bedriften og er vel stadig de to mest kendt bjergbestigere i historien.


3 danske bogklassikere

shutterstock 144738127 PatrDet vrimler ikke med danskere, der har været til tops på verdens højeste bjerge, men de findes selvfølgelig, og flere af dem har foreviget strabadserne i bogform. Her er tre favoritter:
Everest – Vejen til toppen af Lene Gammelgård: Hun var den første skandinaviske kvinde på toppen af Everest. Året var 1996 – et af de helt markante år på Everest, hvor ni mennesker døde i en storm højt på bjergets sider, heriblandt guiderne Rob Hall og Gammelgårds gode ven Scott Fisher.
Vejen er målet – Drømmen om de syv tinder af Michael Knakkergaard Jørgensen: Da han, som den første dansker nogensinde, stod på toppen af Mt. Everest, bestemte han sig for at gå efter drømmen om at bestige det højeste bjerg på alle syv kontinenter.
Everest udfordringen – en danskers dagbog fra en hemmelig færd af Klavs Becker-Larsen: Den utrolige historie om den 23-årige dansker uden bjergbestigererfaring, der i 1951 – to år før Everest blev besteget – ulovligt sneg sig ind i Nepal og Tibet og gjorde et forsøg på at nå toppen. Han nåede den ikke, men beretningen er sprængfuld af eventyrlyst og ungdommeligt gåpåmod.


Danskere på toppen

Vil du se, hvilke danskere, der har besteget hvad, så kast et blik på www.mountains.dk, hvor du finder profiler af danske bjergbestigere og deres meritter. Ifølge folkene bag siden er der tre danskere, der har besteget tre bjerge på over 8000 meter:
1. Michael Knakkergaard Jørgensen, der besteg tre af de fem højeste bjerge i verden – Mt. Everest, Lhotse og Makalu – alle sammen som den første dansker nogensinde, inden han døde på Makalu i 1999.
2. Mads Granlien, der ud over at have en første bestigning via en anden rute end Knakkergaards på Everest, har danske førstebestigninger på Pakistans frygtindgydende Nanga Parbat og Gasherbrum I på sin liste.
3. Søren Gudmann, der har en dansk førstebestigning på Manaslu samt en bestigning af Mt. Everest og Cho Oyu på sin liste.
Derudover har Søren Schmidt, Jan Mathorne, Mogens Jensen, Bo Belvedere og Asmus Nørreslet alle sammen besteget to bjerge på over 8000 meter.


Partnerlinks

www.kiplingtravel.dk 
www.topas.dk 
www.mountainadventures.dk 


De 14 giganter

shutterstock 168218432 Mart1. Mt. Everest, 8848 m, Nepal/Tibet. Først besteget i 1953. Siden 1975 er bjerget blevet besteget hvert eneste år. Omtrent 3700 mennesker har været på toppen (en del flere gange og nogle adskillige gange), og det gør uden sammenligning Everest til mest bestegne bjerg på listen.
2. K2, 8611 m, Pakistan/Kina. Først besteget i 1954.’The Savage Mountain’ er et sandt bjergbæst og bliver normalt betragtet som det hårdeste af de 14 bjerge. I 1986 målte en ekspedition fejlagtigt K2 til at være højere end Mt. Everest – nyheden gik dog verden rundt.
3. Kangchenjunga, 8586 m, Nepal/Indien. Først besteget i 1955. Indtil 1852 blev bjerget betragtet som verdens højeste. I dag bliver det tilbedt som en guddom at folk i Sikkim, og derfor er der tradition for, at bjergbestigere ikke sætter fod på selve toppen, men stopper lige under.
4. Lhotse, 8516 m, Nepal/Tibet. Først besteget i 1956. Lhotse er forbundet med Everest via ’the South Col’, og bjergbestigere følger normalt den samme rute mod de to toppe her til. Da Reinhold Messner i 1986 stod på toppen, var han den første til at have besteget alle 14 bjerge.
5. Makalu, 8485 m, Nepal/Tibet. Først besteget i 1955. Det var på vej ned fra Makalus pyramideformede top, at Michael Knakkergård Jørgensen mistede livet i 1999. Han havde kort forinden været den første dansker til at nå toppen, ligesom han var den første på toppen af Everest.
6. Cho Oyu, 8201 m, Nepal/Tibet. Først besteget i 1954. Bjerget ligger blot 20 kilometer fra Everest. Bestigning fra den tibetanske side bliver normalt betragtet som den ’letteste’ af de 14, da bjergsiderne ikke er så stejle som på mange af de andre giganter.
7. Dhaulagiri, 8167 m, Nepal. Først besteget i 1960. Der er ikke mange bjerge, der rejser sig så højt over en så kort distance som Dhaulagiri. På 30 kilometer skyder det således 7000 meter i vejret fra Kali Gandaki-floden. Toppen kan ses langt ned på de indiske sletter.
8. Manaslu, 8163 m, Nepal. Først besteget i 1956. Ganske usædvanligt kan Manaslu bestiges fra stort set alle fire verdenshjørner, da bjerget har lange bjergkamme og dale til alle sider.
9. Nanga Parbat, 8126 m, Pakistan. Først besteget i 1953. Det vestligste af alle bjergene er også kendt som ’Killer Mountain’, da ruten til toppen er særdeles frygtindgydende. Sammen med k2 er Nanga Parbat det eneste på listen, der aldrig er blevet besteget om vinteren.
shutterstock 170882165 Olga10. Annapurna, 8091 m, Nepal. Først besteget i 1950. Det mest dødelige af alle de 14 bjerge, når det kommer til, hvor mange der dør, i forhold til hvor mange der når toppen, var også det første af dem, der blev besteget. Ingen andre toppe på listen ser så få besøgende som Annapurna.
11. Gasherbrum I, 8080 m, Pakistan/Kina. Først besteget i 1958. Da Reinhold Messner og Peter Habeler i 1975 besteg toppen, var det første gang, at en top på over 8000 meter blev besteget i alpin stil.
12. Broad Peak, 8051 m, Pakistan/Kina. Først besteget i 1957. Bjerget ligger blot otte kilometer fra K2 og er en del af Gasherbrum-massivet. Toppen er ikke mindre end halvanden kilometer bred – deraf navnet.
13. Gasherbrum II, 8034 m, Pakistan/Kina. Først besteget i 1956. Navnet Gasherbrum kommer fra de to ord rgasha og brum, der på lokalsproget betyder smuk og bjerg – og ikke ’skinnnende væg’, som det ellers ofte bliver oversat til. Den misforståelse stammer fra en ekspedition i 1898.
14. Sishapangma, 8027 m, Tibet. Først besteget i 1964. Det laveste af de 14 bjerge var også det sidste, der blev besteget – primært på grund af beliggenheden, da det som det eneste på listen, udelukkende ligger i Tibet.


Følg Bo Belvedere mod de 14

Bo-foran-Stok-Kangri-1Listen over folk, der har besteget alle verdens 8000’ere tæller 31 mænd og kvinder (og så er der en håndfuld, hvor der er tvivl om, hvorvidt de faktisk har været på toppen af dem alle, som de hævder). Der er dog ingen danskere, der er bare tæt på at komme med i det fornemme selskab, men Bo Belvedere har tænkt sig at gribe fat om isøksen og indskrive sig i selskabet. Han kalder sit projekt for Challenge of the 14, har allerede besteget Gasherbrum og Broad Peak, og målet er at bestige de resterende 12 toppe i løbet af blot fem år. Det hele begynder midt i september, og i løbet af den efterfølgende halvanden måneds tid håber Bo at skue ud fra toppene af henholdsvis Cho Oyu i på grænsen mellem Nepal og Tibet og Sishapangma i Tibet. Du kan læse mere om Bos projekt på www.cot14.dk, og du kan følge hans blog fra bestigningerne på www.opdagverden.dk.

Andre spændende artikler


Bo Belvederes vej mod verdens tag

Bo Belvederes vej mod verdens tag

10 myter om Everest

10 myter om Everest

To danskere jagter samme rekord på Everest

To danskere jagter samme rekord på Everest

Log ind